SPØRGSMÅL: Hvad består atmaen eller sjælen af? Hvor bor atmaen efter befrielsen fra kredsløbet af fødsel og død? Hvad er ønskeligt – at tage fødsel igen og igen og forblive i Krishna-bevidstshed (dualisme) eller at stræbe efter befrielse og forblive som en prik i universet (her refererer ’prik’ til sjælen)?
SVAR: Atmaen består af evighed, viden og lyksalighed. Atmaen bor efter befrielsen i Guds rige som Herrens evige tjener. Og du kategoriserer forkert Krishna-bevidsthed som dualisme. Det er snarere samtidig enhed og forskellighed. Du tager også fejl, når du tror, at befrielse vil sige at blive som en prik i universet. Befrielse som en ”prik i universet”, som upersonalisterne forestiller sig, er fantasi. Virkelig befrielse vil sige at genoplive sin oprindelige, evige identitet som en tjener af Gud. Det er det, der virkeligt er ønskeligt, og intet andet.
SPØRGSMÅL: Srila Prabhupada skriver i sin kommentar til Bhagavad-gita 2.12: ”Mayavadierne hævder, at den flertalsform, der bruges i dette vers, er konventionel og refererer til kroppen. Men lige før dette vers er en sådan kropslig materiel opfattelse blevet forkastet. Hvorfor ville Krishna efter at have forkastet den kropslige opfattelse af de levende væsener igen tillægge en konventionel kropslig forståelse nogen betydning?”
Jeg er ikke sikker på, hvad Srila Prabhupada siger i disse linier. Hvad er det for en konvention, han taler om? Jeg har slået ordet ”konvention” op i ordbogen, men jeg kan stadigvæk ikke forstå.
SVAR: Mange tak for dit ærlige forsøg på at læse og fuldt ud forstå hvert eneste ord i vores elskede Srila Prabhupadas forklaringer til Bhagavad-gita. Der er intet vigtigere for vores åndelige liv end at forstå og handle på de instruktioner, som Srila Prabhupada giver i sine bøger.
”Konventionel” betyder ”almindelig” eller ”i den almindelige materielle betydning”. I vores almindelige, daglige, verdslige eksistens oplever vi en form for individualitet i relation til vores individuelle materielle kroppe. Mayavadi-filosoffen konkluderer tåbeligt, at fordi vi har en følelse af individualitet i vores betingede eksistens, må vi derfor ikke have nogen følelse af individualitet i vores befriede tilstand.
Der er ingen vedisk støtte for denne falske teori. Det er som at sige, at man helbreder en hovedpine ved at skære hovedet af. Mayavadi-filosofien hævder, at siden ens individuelle eksistens er smertefuld, bør man gøre en ende på den. Vaisnava-filosofien er ikke at gøre en ende på den, men at reparere den. Rens din følelse af individualitet ved at genopvække din evige, oprindelige, åndelige identitet som en tjener af Gud. Dette er tilværelsens højeste fuldkommenhed, som ikke er en kunstig fornægtelse af ens individualitet.
Har du spørgsmål om Krishna-bevidsthed, er du velkommen til at sende dem til redaktionen: Nyt fra Hare Krishna, Holsteinborgvej 20, 1.th., 2720 Vanløse. E-mail: lalitanatha@krishna.dk. Her svarer Sankarsana Prabhu på et par spørgsmål om sjælen.