– Af Lalitanatha Dasa –

Har du spørgsmål om Krishna-bevidsthed, er du velkommen til at sende dem til redaktionen: Nyt fra Hare Krishna, Holsteinborgvej 20, 1.th., 2720 Vanløse. E-mail: lalitanatha@krishna.dk.

Her svarer Lalitanatha Dasa først på et par spørgsmål om aktiv dødshjælp fra to skolepiger, Silke og Katrine.

SPØRGSMÅL: Hvad mener hinduismen om aktiv dødshjælp? Hvad er jeres holdning til aktiv dødshjælp? Hvad er jeres holdning til, at dyr kan blive aflivet, når mennesker ikke kan?

SVAR: Først lige en bemærkning om ordet hinduisme, der er et meget upræcist begreb. Derfor bruger vi normalt ikke ordet hinduisme om os selv og vores tradition. Vi taler derimod om den vediske tradition, for alle såkaldte hinduer følger de 5.000 år gamle Veda-tekster. Så jeg vil gerne ændre spørgsmålet til, hvad Vedaerne mener om aktiv dødshjælp.

Vedaerne anerkender faktisk en form for aktiv dødshjælp, nemlig dødsstraf i tilfælde af f.eks. mord. Ifølge Vedaerne bør en morder henrettes. Det er ikke blot det bedste for at holde lov og orden i samfundet, men også det bedste for morderen selv. Ifølge karma-loven får vi altid den samme lidelse tilbage, som vi forvolder imod andre. Derfor er karma-reaktionen for mord, at morderen selv skal slås ihjel på en meget pinefuld måde. Hvis han ikke bliver slået ihjel med det samme, vil han alligevel blive slået ihjel på et senere tidspunkt i sit næste liv. Derfor er det faktisk barmhjertigt over for ham, at han bliver slået ihjel med det samme og får mindsket sin dårlige karma for den forfærdelige forbrydelse, han har begået.

Bortset fra det er Vedaernes princip generelt, at vi har ikke lov til at slå andre ihjel, hverken dyr eller mennesker. Det vediske princip er at være så lidt voldelig som mulig. Derfor bør man heller ikke spise kød, fisk eller æg for ikke at være skyld i vold mod dyr ved at slagte dem.

Ikke engang for at lindre et menneske eller dyrs smerte har vi lov til at slå nogen ihjel. Ifølge Vedaerne er pointen, at selv om vi har pligt til at mindske andres lidelser så meget som muligt, hjælper det ikke noget at slå andre ihjel. Et menneske eller dyr lider ifølge sine tidligere handlinger (karma), og hvis det bliver slået ihjel i utide, kommer det til at skulle fortsætte med den samme lidelse i sit næste liv. Lidelsen er ikke blevet reduceret, men tværtimod forlænget. Det, man i stedet bør gøre, er – ud over selvfølgelig at lindre så meget, det er muligt her og nu – at hjælpe et lidende eller døende menneske eller dyr til at blive åndelig bevidst ved at lade det høre Guds navne igennem sang af mantraer såsom Hare Krishna-mantraet: Hare Krishna, Hare Krishna, Krishna Krishna, Hare Hare/ Hare Rama, Hare Rama, Rama Rama, Hare Hare). Det mindsker en lidende persons karma og forbinder ham med Gud (eller Krishna), hvilket også hjælper ham til at sætte sig ud over sine kropslige lidelser her og nu.

SPØRGSMÅL: Hvilke fordele og ulemper mener I, at der er ved at lovliggøre aktiv dødshjælp i Danmark? Er aktiv dødshjælp med til at skabe det gode liv og hvorfor?

SVAR: Vi mener ikke, at der er nogen fordele, og derfor bør det ikke lovliggøres. Det vil ikke forbedre samfundet, men kan tværtimod have den modsatte virkning. Hvis det bliver indført, vil det måske endda med tiden blive brugt til at retfærdiggøre aflivning af uønskede befolkningsgrupper, f.eks. ældre mennesker eller psykisk syge, som det kun koster penge at holde i live.

Vi kommer ikke uden om, at vi alle skal dø, og derfor er den bedste form for aktiv dødshjælp at hjælpe os alle til at forstå, at vi ikke er denne krop, men evige sjæle, der blot opholder sig i materielle kroppe, der dør. Vi skal lære, hvorfor vi er fanget og lider i et kredsløb af fødsel og død, og hvad vi kan gøre for at komme ud af det og vende tilbage til vores evige identitet og natur, hvor der ingen lidelse er. Alt dette forklares f.eks. i den kendteste af de vediske bøger, Bhagavad-gita, som jeg vil anbefale jer at få et eksemplar af og læse. At læse Bhagavad-gita er virkelig aktiv dødshjælp, ikke ved at slå os ihjel, men ved at gøre os klar til at dø på den rigtige måde, så vi ikke skal fortsætte med at lide på den anden side af døden i vores næste liv.

Dyreetik i hinduisme

Dorte Thelander er lektor hos VUC på Københavns Vestegn og er ved at skrive en bog om hinduisme. I den forbindelse har hun bedt os svare på et par spørgsmål, først om dyreetik og dernæst om homoseksualitet.

SPØRGSMÅL: Har vi mennesker et ansvar for, hvordan dyr lever?

Svar: Ja, vi har et ansvar for, hvordan alle levende væsener lever, og vi har pligt til at behandle alle levende væsener inklusive dyr med kærlighed og barmhjertighed. Vi må forstå, at alle levende væsener er Guds eller Krishnas skabninger og har lige stor ret til livet. Respekt for alt levende er det første religiøse princip.

Ægte religion kendestegnes af medfølelse og barmhjertighed og af, at man ikke ønsker at påføre andre nogen form for lidelse. Vi har ikke ret til at slå dyr ihjel for at spise dem. Og selv hvis man er en stor egoist og er ligeglad med, at dyr lider, er det alligevel klogt ikke at skade andre levende væsener, for ifølge karma-loven kommer den samme lidelse, som man påfører andre, tilbage til én selv. Således er konsekvensen af at slagte et dyr, at man selv bliver født i et senere liv som et sådant dyr for at blive slagtet på samme måde.

SPØRGSMÅL: Hvorfor er du vegetar?

SVAR: Det er jeg, fordi det glæder Krishna (eller Gud. Når jeg siger Krishna, mener jeg Gud. Gud er den samme, uanset om man kalder Ham Jehova, Allah, Krishna osv). Derudover vil jeg ikke være med til at skade noget andet levende væsen. Det er også meget sundere at leve som vegetar. Hvad mere er, ville der være mere end mad nok til alle mennesker i verden, hvis alle var vegetarer. Kødspisning er den største grund til, at der er sult i verden. Kødspisere bruger ti gange så mange ressourcer på deres madforbrug som vegetarer. Kødspisning betyder, at man tager mad, som mennesker kan spise, og fodrer det til dyrene, hvorved det meste af maden spildes. F.eks. spiser de danske grise mad for mindst 100 millioner mennesker. Det finder jeg helt grotesk og vil på ingen måde deltage i.

Jeg er ikke bare vegetar, men jeg spiser kun mad, der først er blevet ofret til Krishna, der aldrig vil acceptere andet end vegetarisk mad. På den måde bliver det en åndelig aktivitet at spise og ikke kun noget, man gør for at fylde maven op og tilfredsstille sin egen tunge (selv om det, der bliver ofret til Krishna, i virkeligheden smager meget bedre end noget andet, man kan få at spise noget sted).

SPØRGSMÅL: Hvad mener du er årsagen til at mennesker slår dyr ihjel og spiser dyr?

SVAR: Uvidenhed og ligegyldighed plus de store slagteriers vildledelse af jer alle sammen. Mange mennesker lever kun for at tilfredsstille sig selv og deres sanser. Det betyder egentligt, at de lever som dyr og ikke vil udvikle sig åndeligt, hvilket er det virkelige formål med menneskelivet. Der er stor risiko for, at sådanne mennesker vil blive genfødt i lavere arter såsom dyr eller planter.

Homoseksualitet

SPØRGSMÅL: Kan man forene det at være homoseksuel med at være hindu?

SVAR: Lad os springe over ordet hindu, for det er der ingen, der ved, hvad betyder. Men lad os tale om, hvordan man udvikler sig åndeligt.

Det er vigtigt først at forstå, hvad seksualitet i virkeligheden er. Seksualitet kommer fra Krishna eller Gud. Alting har sin oprindelse i Ham, og derfor findes seksualitet også i Ham. Med andre ord har vi som evige sjæle et dybt kærlighedsforhold til Krishna, hvilket er sjælens oprindelige seksualitet. Denne seksualitet har intet med kropslig seksualitet at gøre, men er en utrolig dyb følelse af at ville gøre alt for at gøre Krishna glad.

Når vi bryder dette forhold til Krishna, som vi, der er i denne materielle verden, har gjort det, retter vi i stedet vores kærlighed imod denne verdens illusoriske kropslige former. Ingen af os er hverken mænd eller kvinder. Vi er evige sjæle, der opholder sig i kroppe, der kan være mandlige eller kvindelige, men kroppen er ikke vores virkelige identitet F.eks. har sikkert både du og jeg været i både kvindekroppe og mandekroppe i vores tidligere liv og kan også komme det igen.

At rette sin kærlighedsfølelse – sin seksualitet om du vil – imod en materiel krop, er illusorisk og en hindring for åndelig erkendelse. Derfor stræber vi efter at sætte os ud over enhver form for materiel seksualitet (ikke kun homoseksualitet), for vi ønsker at genoplive den oprindelige åndelige kærlighed, der slumrer inde i vores hjerter til Gud og til alle levende væsener.

I Hare Krishna, hvor vi er interesseret i åndelig udvikling, er vi altså imod enhver materiel seksualitet. Den eneste ”materielle” seksualitet, vi har plads til i åndelig udvikling, er forholdet imellem en mand og en kvinde inden for ægteskabets rammer, hvor seksualitetens formål er at få børn, der kan blive opdraget til også at stræbe efter åndelig udvikling. Det er en måde at udleve sin materielle seksualitet på for os, der ikke kan sætte sig ud over den med det samme. Fordi et sådant ægteskabsforhold er centreret omkring Gud, og fordi man ofrer sig for at hjælpe andre sjæle, der fødes som ens børn, til åndelig udvikling, udvikler man sig også åndeligt i et sådant forhold. Dette gælder derimod ikke et homoseksuelt forhold eller ethvert andet seksuelt forhold, hvor partnernes sansetilfredsstillelse er det eneste omdrejningspunkt.

SPØRGSMÅL: Kender du/eller har hørt om hinduer der er homoseksuelle?

SVAR: Ja, sådanne støder man på engang imellem.

SPØRGSMÅL: Bemærker du nogle tabueringer eller fordomme omkring homoseksualitet?

SVAR: Nej, vi har ingen fordomme omkring homoseksualitet. Vi har en helt realistisk forståelse af, at det ikke kan bruges i åndelig udvikling.

SPØRGSMÅL: Hvorfor tror du at nogle mennesker er homoseksuelle?

SVAR: Noget tyder på, at det kan have med deres tidligere liv at gøre. En homoseksuel mand var måske kvinde i sit tidligere liv og hænger fast i sin seksuelle tiltrækning fra forrige liv. Nogen forskning tyder på, at det kan være tilfældet. Således studerede en canadisk psykiater, Ian Stevenson, i mange år små børn, der huskede et tidligere liv. I 3.000 tilfælde påviste han, at der havde eksisteret en person, der svarede til barnets beskrivelse, men som barnet ikke havde mulighed for at have kendskab til på nogen ’normal’ måde i dette liv. Stevenson observerede også, at blandt dem, der var homoseksuelle i dette liv, var det almindeligt, at de havde været det modsatte køn i deres sidste liv.

Så jeg tror, at det er hovedforklaringen. Måske er der også andre forklaringer, men det er egentligt ikke så vigtigt. Det virkelige store spørgsmål er, hvorfor man som en evig åndelig sjæl er tiltrukket af en anden persons materielle krop. Det er nemlig det egentlige problem, der forhindrer os i at opleve den virkelige dybe lykke og kærlighed, der eksisterer på det åndelige plan imellem sjælen og Gud såvel som i forhold til andre sjæle.