HVORDAN KAN JEG ALTID VÆRE LYKKELIG?
Sankarsana Dasa svarer på spørgsmål
SPØRGSMÅL: I Bhagavad-gita 4.10 skriver Srila Prabhupada: ”Det sidste stadie i hengivent liv kaldes bhava eller transcendental kærlighed til Guddommen.”
Men lidt senere i samme forklaring skriver Prabhupada: ”Ifølge Bhakti-rasamrta-sindhu (1.4.15-16) defineres bhava som det indledende stadie til transcendental kærlighed til Gud. Virkelig kærlighed til Gud kaldes prema, livets højeste fuldkomne stadie.”
Hvorfor kaldes bhava både det indledende stadie og det sidste stadie af hengivenhed i samme forklaring? Hvad er forskellen på bhava og prema? Er det nok at nå til bhava for at elske Gud?
SVAR: Bhava og prema anses begge for at være det endelige stadie. Bhava er begyndelsen på det endelige stadie, hvor ekstatiske følelser til fulde vågner i hjertet.
Forskellen på bhava og prema beskrives i Sri Caitanya-caritamrta (Madhya 23.7):
“Når bhava helt blødgør hjertet, bliver fyldt af en voldsom besidderfølelse i relation til Herren og bliver meget fortættet og forstærket, kaldes det prema [kærlighed til Gud] af lærde mænd.”
Siden bhava er kærlighed til Gud på det indledende stadie, bør man, når man først er nået til bhava, fortsætte med at gøre fremskridt til prema, fuldkommenheden af bhava.
SPØRGSMÅL: Jeg læste følgende: ”Ryk ønsket om at begå synd op med rode. En synd er en handling, der ikke er forbundet med den Højeste Herre, men gøres for tilfredsstillelsen af sanserne. At handle for kun at tilfredsstille den materielle krop fjerner dig fra den praktiske erkendelse af din virkelige identitet som en evig åndelig sjæl (der er forskellig fra den midlertidige materielle krop).”
Hvordan rykker jeg det ønske om med rode?
SVAR: Du skal fylde dit hjerte helt med åndelige ønsker i Herrens tjeneste. Hvis dit hjertes hotel er helt optaget af at høre, tale om, huske på og tjene Herren, vil materielle lystne og grådige ønsker, når de kommer for at finde et sted at være, opdage, at der ingen ledige værelser er på hotellet. De vil i stedet blive mødt af et stort skilt, ”Alt er optaget”, og være nødt til at gå et andet sted hen.
SPØRGSMÅL: Jeg kan forstå, at materiel lykke er midlertidig. Men når det kommer til stykket, tror jeg alligevel, at den er vedvarende og forsøger at nyde den. Selv om jeg forstår den illusoriske natur af materiel lykke, ser jeg mig selv igen og igen falde i fælden og forsøge at nyde den. Hvordan får jeg bugt med denne tendens og forbliver altid fast forankret i transcendental lyksalighed?
SVAR: Hvis du vil have vedvarende lykke, skal du holde op med at forsøge at få den til dig selv. Blot forsøg hele tiden at give lykke til Krishna med dine tanker, ord og handlinger til alle tider, på alle steder og under alle omstændigheder. Da vil du altid være lykkelig.
“En person, der hverken fryder sig over at få noget behageligt eller beklager sig over at få noget ubehageligt, som er selvintelligent, som ikke er forvirret, og som kender videnskaben om Gud, er allerede etableret i transcendensen. En sådan befriet person er ikke tiltrukket af materielle sanseglæder, men er altid i trance og nyder glæden inde i sig selv. På denne måde nyder den selvrealiserede person ubegrænset lykke, for han koncentrerer sig om den Højeste.” (Bg. 5.20-21)
Har du spørgsmål om Krishnabevidsthed, er du velkommen til at sende dem til redaktionen: Nyt fra Hare Krishna, Holsteinborgvej 20, 1.th., 2720 Vanløse. E-mail: lalitanatha@krishna.dk.