Har du spørgsmål om Krishna-bevidsthed, er du velkommen til at sende dem til redaktionen: Nyt fra Hare Krishna, Holsteinborgvej 20, 1.th., 2720 Vanløse. E-mail: lalitanatha@krishna.dk

I denne måneds spalte svarer Sankarsana Prabhu på et spørgsmål om kastesystemet og afgudstilbedelse.

SPØRGSMÅL: Bliver kastestystemet på nogen måde anerkendt inden for sanatana-dharma, den vediske kultur? Hvorfor dyrker tilhængerne af sanatana-dharma afguder? Kan vi ikke opnå det samme mål uden afguder? Hvilken form for tilbedelse er bedst – nirguna eller saguna?

Disse problemer er de bedste argumenter, som kristne og muslimer har imod hinduerne.

SVAR: Det oprindelige guddommelige kastesystem, der er kendt som daivi-varnasrama, bliver beskrevet og anbefalet i den vediske litteratur. Dette guddommelige kastesystem praktiseres ikke længere. I Kali-yuga er det blevet forvansket til en anden form, der er kendt som det dæmoniske kastesystem (asuri-varnasrama). Det oprindelige guddommelige kastesystem betød, at alle i samfundet blev sat til at tjene til deres udkomme på en ordentlig og glædesfyldt måde, der netop passede til deres natur. Dette system blev undergravet og endte som et system, hvor ens sociale position er baseret på ens fødsel og ikke ens naturlige kvaliteter.

Nu om dage gør folk krav på brahmanaernes ophøjede status, imens de i virkeligheden ikke besidder nogen af brahmanaernes kvaliteter, sådan som de gives i Bhagavad-gita. Det er således Indiens kastebevidste brahmanaer, der har ødelagt kastesystemet ved at insistere på, at de er brahmanaer blot på basis af deres fødsel. En brahmanas virkelige kvalitetet beskrives som følger i Bhagavad-gita (18.42):

samo damas tapah saucam
  ksantir arjavam eva ca
jnanam vijnanam astikyam
 brahma-karma svabhava-jam

“Fredfyldthed, selvbeherskelse, nøjsomhed, renhed, tolerance, ærlighed, viden, visdom og religiøsitet – disse er de naturlige kvaliteter, der kendetegner brahmanaernes arbejde.”

Virkelige brahmanaer er ikke egoistiske og stolte og lader ikke blot, som om de har disse kvaliteter. Snarere handler de som uselviske lærere. Uden at kræve nogen form for løn helliger de hele deres liv til at undervise andre i, hvordan de udvikler disse brahminske kvaliteter, så de kan opnå den højeste fuldkommenhed og vende hjem, tilbage til Guddommen.

Den Højeste Sandhed er både saguna (med kvaliteter) og nirguna (uden kvaliteter). Saguna vil sige, at den er fuld af alle transdendentale kvaliteter, og nirguna betyder, at den er fuldstændig fri for enhver materiel kvalitet. Med andre ord er Gud ikke uden form. Han har helt sikkert Sin form. Men Hans form er ikke som din form, der er underkastet fødsel, død, alderdom og sygdom. Herrens form er evigt ungdommelig, fuld af lyksalighed og fuld af viden. Derfor beskrives Krishna beskrives i Brahma-samhita som nava-yauvanam, en evigfrisk yngling.

Afgudstilbedelse, dvs. tilbedelse af en form, der ikke er autoriseret i skrifterne, fordømmes i de vediske skrifter. Kun Herrens autoriserede Deitets-form, igennem hvilken Herren har indvilliget i at manifestere Sin guddommelige tilstedeværelse, må tilbedes. Når den ægte åndelige mester beder Herren om at åbenbare Sig som Deiteten i en af Hans mangeartede manifestationer såsom Krishna, Rama, Narayana eller Nrsimhadeva, åbenbarer Herren Sig venligst på Sin rene hengivnes anmodning. En sådan tilbedelse af Herrens autoriserede Deitetsform må aldrig anses for at være afgudstilbedelse, tilbedelse af en falsk gud. Det er snarere den moderne materielle civilisation, der er skyldig i afgudstilbedelse ved at opbygge en hel såkaldt civilisation, der er baseret på det hedonistiske princip om sansetilfredsstillelse. Moderne mennesker laver afguder ud af deres materielle kroppe og bruger hele deres liv på at tilbede sådanne falske guder. Det er dem, der er skyldige i afgudstilbedelse, ikke dem, der følger sanatana-dharma, den vediske kultur.

I denne Kalis tid ordinerer de vediske skrifter, at blot ved at recitere Guds hellige navne vil man opnå al fuldkommenhed:

Hare Krishna, Hare Krishna, 
Krishna Krishna, Hare Hare
Hare Rama, Hare Rama, 
Rama Rama, Hare Hare

Den åndelige mester engagerer dog også sine disciple i den autoriserede Deitets-tilbedelse i templet, for dette hjælper dem til at kunne recitere Guds hellige navne rent.