Det følgende er et brev, som Srila Prabhupada skrev den 28. juli 1973 til Sir Alistair Hardy fra Manchester College i Oxford.
Kære Sir Alistair Hardy,
Jeg vil gerne takke Dem mange gange for Deres besøg her i går aftes. Vi havde en rigtig god samtale om religiøse erfaringer, og jeg har omhyggeligt studeret Deres svar til mine spørgsmål.
Mit første spørgsmål var: ”Hvad er problemet i menneskelivet?” Jeg har allerede forklaret, at problemet er, at for øjeblikket er der ingen ordentlig forståelse af Gud. Menneskelivet er specielt tilsigtet dette formål – at forstå Gud. Det er helt naturligt. Katte, hunde eller lavere dyr eller mennesker, der næsten er som dyr, kan ikke forstå Gud, og de tror heller ikke, at der overhovedet er brug for sådanne ting som at forstå Gud og vores forhold til Ham.
Ifølge vedisk forståelse er et menneske uden forståelse af Gud ikke bedre end et dyr. Helt konkret er det den eneste forskel på et dyr og et menneske. For mennesket er der et religiøst system med religiøse skrifter, uanset om det er Biblen, Koranen, Bhagavad-gita eller Srimad-Bhagavatam. Det spiller ingen rolle. Overalt er der et religiøst system eller et filosofisk system i et forsøg på at forstå den højeste kraft. I Deres forskningsinstitut forsøger De også at forklare den højeste kraft. Deres forskningsinstitution er den seneste institution, der undersøger den kraft. Derfor er den rigtige konklusion, at problemet i menneskesamfundet for øjeblikket er at forstå Gud eller, som De udtrykker det, den højeste kraft.
Når vi taler om kraft, betyder det, at der må være en kilde til kraften – en kraftfuld. For eksempel taler vi om elektrisk kraft, hvilket med det samme indebærer, at der må være en kilde til kraften, nemlig kraftværket, og kraftværket styres af en ingeniør. I sidste ende er der en livskraft, et levende væsen, der genererer kraften via et mekanisk arrangement, hvorved vi kan erfare kraften på så mange måder. Det har De forsøgt at forklare i Deres bog: ”Resultaterne af en sådan forskning kan udløse en ny fase i den religiøse historie. Folk kan blive tilskyndet til at forsøge eksperimentet med at nærme sig denne kraft på deres egen måde, ikke gennem bøn eller for at påvirke fysiske hændelser eller for at opnå national sikkerhed eller materielle mål, men for at få åndelig styrke og vejledning til en bedre måde at leve på eller måske finde ud af, hvordan man bedst håndterer en vanskelighed.” Dette er virkeligt godt.
De skriver: ”Folk kan blive tilskyndet til at forsøge dette eksperiment med at nærme sig denne kraft.” Kraft er energi, så når De taler om at nærme sig kraften, betyder det den kraftfulde. Kraft er ikke uafhængig. Der kan ikke være nogen kraft, uden at der er en højeste kraftfuld. Det er derfor rimeligt at søge efter den kraftfulde. Uden den kraftfulde kan ingen kraft eksistere. En politiker eller en stor general udøver som den kraftfulde sin kraft gennem sin kommando eller gennem sin ordre. Derfor er Deres forståelse af kraften ikke fuldstændig. De må få folk til at søge efter den højeste kraftfulde.
Vi kan forstå kraften i rigdom. Hvis en mand er meget rig, er han magtfuld og kan udvise sin kraft ved at bruge penge. Hvis en mand på samme måde er meget stærk, kan han udvise sin kraft på så mange måder. Hvis en mand på samme måde er højt uddannet, er han også kraftfuld. Han kan påvirke så mange mennesker med sin viden. Derfor er vi nødt til at acceptere, at bag kraften må der være en kraftfuld, ellers er vores viden ufuldkommen.
Når vi forstår den kraftfulde, kan vi med det samme kende hans forskellige kræfter perfekt. Den kraftfulde har mange kræfter. Hvis en person kan forstå, hvad denne kraftfulde Gud er, kan han let forstå, hvad Hans kræfter er. Hele denne verden styres af kraften fra den højeste person eller kraftfulde.
Vores eneste problem er, at vi undlader at forstå den højeste kraftfulde. De underordnede problemer såsom overbefolkning er, som De har formuleret det, skabt af mennesket. Hvis vi accepterer, at den højeste sandhed er den kraftfulde, kan den kraftfulde opretholde nok så stor en befolkning, ellers er det meningsløst at tale om den Kraftfulde, hvis han er underkastet nogen form for begrænsning. Den højeste kraftfulde er ubegrænset kraftfuld.
I praksis kan vi se, at problemet med overbefolkning ikke findes blandt dyrene, ligesom elefanterne ikke tænker på, hvor de skal få mad fra, eller ligesom kattene, hundene og svinene hver gang får en håndfuld børn eller flere, hvor mennesket til sammenligning får ét barn eller to. Tidligere plejede folk at få hundredvis af sønner, men nu om dage får en mand to, tre eller højst ti sønner. Så hvordan kan der være tale om overbefolkning? Vi forstår fra Mahabharatas historie, at Dhrtarastra havde et hundrede sønner, men der er også mange andre eksempler. Maharaja Rsabhadeva havde et hundrede sønner, så de var meget fremtrædende mænd. I historien gives navnene på de mest prominente mænd. Det er derfor sikkert at konkludere, at hvis kongen kan få et hundrede sønner, kan undersåtterne også få et hundrede, om ikke dem alle, så i hvert fald nogle af dem. Alligevel var der på den tid ikke tale om overbefolkning. Det finder vi ikke i Mahabharatas historie.
I virkeligheden er det ikke et spørgsmål om overbefolkning, men om ligelig fordeling af mad, ligesom USA producerer mad nok, og der er mulighed for at producere mere, men regeringen forbyder landmændene at dyrke mere. Problemet er ikke, at befolkningen er vokset, men at fordelingen er forkludret. Vi har også gennem industrialiseringen reduceret energien, der bruges på at producere mad, til fordel for at producere andre ting end mad. I det store hele er det ikke et spørgsmål om overbefolkning, men om ligelig fordeling af mad eller dyrkning af mad. På grund af mangel på Gudsbevidsthed er denne fejl der.
Hvis Gud er almægtig, går Han ikke med til, eller i det mindste går Hans repræsentant, den materielle natur, ikke med til at give nok mad til dæmonerne. Dæmoner betyder Gudløse person. I Srimad-Bhagavatam kan vi læse om denne historiske hændelse, hvordan der på Maharaja Prthus tid var mangel på mad, så kongen ville straffe Jordens guddom og slå hende ihjel, fordi hun ikke gav mad. Men Jordens guddom svarede, at hun havde reduceret forsyningen af mad, fordi hun ikke kunne lide at give mad til dæmonerne. Der er ikke tale om overbefolkning. Det er et spørgsmål om dæmoner. Antallet af dæmoner er vokset, og derfor er forsyningen helt naturligt blevet mindsket. Ifølge verset fra Bhagavad-gita: ”Produktionen af mad afhænger af nok regn fra himlen”, og det er ikke i vores hænder. Fordi vi er blevet Gudløse, og fordi vi er holdt op med at gøre ofring eller yajna¸ hvilket betyder at tilbede Guddommens Højeste Personlighed, kan forsyningen af regn ophøre. Gud er måske ikke vred, men hans repræsentanter som den materielle natur bryder sig ikke om at give nok mad til dæmonerne. Det er den vediske litteraturs konklusion.
Nu om dage er mennesker alle dæmoniske. De er ligeglade med, at de lever et syndigt liv. De slår dyr ihjel uden begrænsning, hvilket er den mest syndige aktivitet og helt unødvendigt. De hengiver sig til alle former for berusende vaner, og unødvendigt forfalder de til prostitution. De dæmoniske mennesker drager fordel af kvinder, der ikke har en mand, og udnytter deres kroppe til sansetilfredsstillelse. Disse ting sker, fordi folk ingen viden har om den kraftfulde. Det virkelige problem er en mangel på Gudsbevidsthed. Folk skal kende den kraft, så vil andre problemer automatisk blive løst. Det samme gælder problemet med fejlernæring. Det kan koges ned til den samme ide. Når naturen hævner sig på den dæmoniske befolkning, er fejlernæring også en af disse former for hævn. Forurening af miljøet er et problem, som folk i USA ser på med stor bekymring. Dette problem skyldes også Gudløshed. I stedet for at dyrke mad producerer de nu i stor mængde nogle kunstige livsnødvendigheder, for hvilke så megen industri kører på højeste kraft. Industrialisering vil sige at fjerne folk mere og mere fra Gudsbevidsthed. Arbejderne på fabrikkerne er alle sudraer, og industriens kapitalister er vaisyaer, så hele befolkningen består nu af vaisyaer og sudraer, hvilket betyder, at kvaliteterne lidenskab og uvidenhed dominerer. En lidenskabelig person eller uvidende person kan ikke forstå den Kraftfulde. Kun de, der er i godhed eller en blanding af godhed og lidenskab kan forstå den Kraftfulde, så der er behov for at forandre de uvidende personer til personer med virkelig viden. Derfor skal disse folk omvendes til at blive Gudsbevidste. Det er vores program. Alle fra en hvilken som helst gruppe, uanset om det er sudra, vaisya eller en hvilken som helst gruppe, der er endnu lavere end sudra, tager vi imod og gør intelligente og giver chancen for at forstå den højeste kraft.
Alt i alt er det virkelige problem at forstå den højeste kraft. Alle andre problemer er underordnede. Overbefolkning kan ikke forekomme, hvis folk bliver Gudsbevidste. Den almægtige kan give ligegyldigt hvor stor en mængde nødvendigheder, som folk har. De kan spise godt, og så er fejlernæring udelukket. Alle disse problemer er opstået på grund af mangel på viden om den højeste kraftfulde.
Som du nævnte, er der sammenstød mellem racemæssige og nationale interesser, hvilket ofte fører til krig. Dette problem skyldes også mangel på Gudsbevidsthed, for Gudsbevidsthed vil sige at forstå, at vi alle er sønner i den samme familie. Der står i Bhagavad-gita, at den Højeste Herre må være den Højeste Fader. Jeg har min far, han har sin far, der har sin far osv. På den måde må der være en yderste fader. Det kan ingen benægte. Den yderste fader er Gud. Derfor tiltales den højeste kraftfulde i alle skrifter som Fader, og i Bhagavad-gita omtales den højeste kraftfulde også som den højeste sædgivende fader. Fordi vi glemmer faderen, og fordi vi glemmer, at vi er alle tjenere af den ene højeste fader, kan vi ikke se det virkelige forhold mellem det ene levende væsen og det andet. Hvis vi virkelig forstår, at vi er født af den samme fader, og at alting, der findes på klodens overflade, i himlen og i vandet, er den Højeste Faders ejendom, vil vi forstå, at alle har ret til at bruge den Højeste Faders ejendom. Det er ligesom faderen er der i en stor familie, moderen er der, og sønnerne er der. Faderen giver sønnerne lige så meget mad, som de har brug for. Èn søn er måske en glubende ædedolk, så han spiser mere end en anden søn, men faderen giver til ham. Han holder ham ikke tilbage. Faderen er i stand til at give alle sine sønner lige så meget, som de har brug for. Men hvis den ene søn hamstrer mad, er det syndigt.
Man kan ikke tage mere, end man har brug for. Vi ser i praksis, at hvis vi smider en sæk korn på gaden, kommer mange fugle og spiser hver måske to, tre eller ti kerner, men de gemmer ikke til fremtiden. Men hvis vi stiller en sæk ris ud på gaden og giver mennesker lov til at tage fra den, vil der opstå et regulært slagsmål, fordi hvert menneske vil gerne tage mere end til sit umiddelbare behov. Dette skyldes også mangel på Gudsbevidsthed. Hvis man kan forstå, at faderen er der, og han giver dagligt brød, hvorfor skal jeg da gemme mere, end jeg behøver?
Grunden til den nuværende mangel på mad er, at kapitalisterne hamstrer. Der er mad nok i verden, men på samme tid mangler der. Hvis man er villig til at betale flere penge på det sorte marked, kan man få nok. Fra Guds side er der mad nok, men fra vores side administrerer vi alting dårligt blot for at tjene flere penge. Problemerne vil ikke blive løst uden Gudsbevidsthed og uden at forstå, at alting er den Højeste Faders ejendom. Der er så mange børn, og Han vil forsyne, så hvorfor skulle jeg hamstre mad?
Med hensyn til religionsideologi vil religion sige at rette sig efter Guds befalinger, intet andet. Gud er stor. Vi er Hans sønner. Han giver os alle nødvendigheder. Det er den rigtige forståelse. Hvorfor skulle der være nogen strid omkring religiøs praksis? Hvis man bliver Gudsbevidst, kan man forstå, at fuglene, dyrene og planterne er alle sønner af Gud, og vi har ingen ret til at slå dem ihjel. Men ifølge de menneskeskabte såkaldte religiøse systemer er dyrene vores mad, imens en anden religion siger: ”Nej, nej, dyr må ikke slås ihjel.” Denne forskel i praktiseringen af religiøse systemer skyldes mangel på Gudsbevidsthed. Hvis vi virkelig kommer til niveauet af Gudsbevidsthed, vil alle disse uenigheder finde deres perfekte løsning, og medmindre der er virkelig Gudsbevidsthed, vil vi ikke kunne ændre ideologierne. Jeg har spurgt mange kristne herrer: ”Hvorfor slår I ihjel, når der står klart og tydeligt i Biblen: ’Du må ikke slå ihjel’?” De kan ikke give mig et tilfredsstillende svar. På en indirekte måde forsøger de at undgå dette spørgsmål. Alt dette skyldes mangel på Gudsbevidsthed.
Hvis De derfor virkelig kan hjælpe folk til at kende den højeste kraftfulde, vil det være en stor hjælp. Men jeg kan se, at Deres metode ikke er særligt tilfredsstillende. De laver forskning ved at acceptere almindelige menneskers udtryk for religiøse følelser. Der er ikke behov for forskning. Resultaterne af forskning på dette område er allerede perfekt præsenteret i Bhagavad-gita. Det eneste, vi behøver at gøre, er at acceptere den, og hele forskningsproblemet er løst. De vil gerne etablere Deres konklusion om religiøs erfaring ved at acceptere lægfolks meninger. En lægmands sentimentale fremstilling af religiøse problemer er ikke en praktisk forståelse af religiøse problemer. Religion betyder, sådan som vi har forklaret det, Guds befalinger. Derfor skal det studeres videnskabeligt, hvad Hans befalinger er, og hvordan man retter sig efter dem. Blot ved at lave statistik over almindelige menneskers følelser kan vi ikke komme til den rigtige konklusion.
For at nå frem til den rigtige forståelse hævder vi, at folk skal benytte sig af denne institution, Det Internationale Samfund for Krishna-bevidsthed, ved at høre om Krishna fra autoriserede bøger som Bhagavad-gita og Srimad-Bhagavatam, der blev talt direkte af Gud Selv, hvilket derfor gør hele emnet særdeles videnskabeligt og praktisk. Lad os mødes igen og diskutere dette vigtige emne videre.
Jeg håber, dette brev finder Dem ved godt helbred.
Deres evige velønsker,
A.C. Bhaktivedanta Swami