Af Srila Prabhupada

Målene for de moderne vestlige yoga-entusiaster er små ved siden af opnåelserne blandt Indiens ældgamle yogier, der ifølge historiske beretninger kunne blive mindre end atomer og lettere end luft og kunne rejse ved egen kraft til hvor som helst i universet.

Trods det er disse superbedrifter ifølge Srila Prabhupada ”kun et skridt på vejen.” Hvordan den virkelige kulmination på menneskelig bevidsthed, overbevidsthed, kan opnås her og nu afsløres af Srila Prabhupada i en tale fra 1967.

Krishnabevidsthed er den højeste form for yoga og praktiseres af hengivne yogier. Det yoga-system, der bliver forklaret af Herren Krishna som standard-yoga i Bhagavad-gita og anbefales i Patanjalis instruktioner om yoga, er forskelligt fra den hatha-yoga, der bliver praktiseret nu til dags og generelt accepteres i Vesten.

Virkelig yoga-praksis betyder at beherske sanserne, og efter en sådan beherskelse er opnået, skal man koncentrere sindet på Narayana, en form af Guddommens Højeste Personlighed, Sri Krishna. Herren Krishna er den oprindelige Absolutte Personlighed eller Guddommen, og alle andre Visnu-former med fire hænder, der holder en konkylie, en lotus, en kølle og et hjul, er delvise ekspansioner af Krishna.

I Bhagavad-gita bliver vi anbefalet at meditere på Herrens form. For at træne sindets evne til koncentration skal man overholde reglerne og de regulerende principper for brahmacarya såsom at leve et liv med striks selvbeherskelse og cølibat. Ingen kan praktisere yoga i en overbefolket by med et liv med overforbrug, uhæmmet sexliv og en løssluppen tunge.

Vi har allerede anført, at yoga i praksis betyder at beherske sanserne, og første skridt i sansebeherskelse er at styre tungen. Man kan ikke give tungen lov til at indtage al mulig forbudt mad og drikke og på samme tid gøre fremskridt i sin yoga-praksis. Det er et sørgeligt faktum, at mange er på afveje. Uautoriserede såkaldte yogier er nu kommet til Vesten og udnytter folks interesse for yoga. Disse uautoriserede yogier tør offentligt påstå, at man kan drikke alkohol og samtidigt praktisere meditation.

For 5.000 år siden anbefalede Herren Krishna i samtalen i Bhagavad-gita sin ven Arjuna at praktisere yoga, men Arjuna var ærlig omkring sin manglende evner til at overholde yogaens strenge regler og regulative principper. Man bør være praktisk i alle aspekter af sine handlinger. Man må ikke spilde sin dyrebare tid på bare at udføre nogle gymnastiske tricks og kalde det yoga. Virkelig yoga er at lede efter den firarmede Oversjæl, der findes i hjertet, og altid se Ham i meditation. En meditation, der fortsætter på den måde, kaldes samadhi. Hvis man på trods af det har lyst til at meditere på noget tomt eller upersonligt, kræver det meget lang tid at opnå noget gennem yoga. Vi kan ikke koncentrere vores sind på noget tomt eller upersonligt. Virkelig yoga-praksis foregår, når man kan fastholde den firarmede Narayana, der befinder sig i alles hjerter.

Det siges, at man gennem meditation vil forstå, at Gud altid findes i hjertet, selv når man ikke ved det. Gud findes i hjertet på alle. Han findes ikke kun i hjertet på mennesker, men er også i hjertet på hunde og katte. Bhagavad-gita fastslår dette med erklæringen, at Isvara, den Højeste Hersker over verden, findes i hjertet på alle. Han findes ikke kun i alles hjerter, men også i atomet. Ingen steder er øde. Der findes ingen steder, hvor Herren ikke også findes.

Den form af Herren, der er til stede overalt, kaldes Paramatma. Atma er den individuelle sjæl, og Paramatma er den individuelle Oversjæl. Både atma og Paramatma er individuelle personer. Forskellen på dem er imidlertid, at atma eller sjælen kun er til stede på et bestemt sted, hvorimod Paramatma er til stede overalt.

I denne forbindelse er eksemplet med Solen virkelig godt. En individuel person kan befinde sig på ét sted, men selv om Solen også er et individuelt væsen, befinder den sig over hovedet på hver eneste individuel person. I Bhagavad-gita bliver det forklaret godt. Selv om alle væseners kvalitet inklusive Herrens er den samme, er Oversjælen alligevel forskellig fra den individuelle sjæl ved Sin kvantitative udbredelse. Herren eller Oversjælen kan ekspandere sig til millioner af forskellige former, og det kan den individuelle sjæl ikke.

Oversjælen, der findes i alles hjerter, er vidne til alle vores aktiviteter i fortid, nutid, og fremtid. I Upanisaderne står der, at Oversjælen er til stede sammen med den individuelle sjæl som ven og vidne. Som en ven er Han altid ivrig efter at få den individuelle sjæl med hjem, tilbage til Guddommen. Som vidne er det Ham, der skænker alle de velsignelser, der kommer som resultat af individets handlinger. Oversjælen giver den individuelle sjæl rig mulighed for at opnå, hvad end han ønsker. Men Han instruerer sin ven, så han før eller siden må opgive alle andre forpligtelser og ganske enkelt overgive sig til Gud, hvilket medfører evig glæde og et evigt liv, der er fuld af viden. Dette er den sidste instruktion i Bhagavad-gita, den mest autoritative og udbredte bog om alle former for yoga.

Det sidste ord i Bhagavad-gita er som angivet herover det sidste ord i yoga-perfektion. I Bhagavad-gita står der videre, at den person, der altid er absorberet i Krishnabevidsthed, er den bedste yogi. Men hvad er Krishnabevidsthed?

Ligesom den individuelle sjæl er til stede i hele kroppen gennem sin bevidsthed, er Oversjælen eller Paramatma til stede i hele skabelsen gennem Sin overbevidsthed. Denne overbevidsthed kan ikke efterlignes af den individuelle sjæl, der har en begrænset opfattelse. Jeg kan forstå, hvad der foregår inde i min afgrænsede krop, men jeg kan ikke mærke, hvad der foregår i en andens krop. Jeg er til stede i hele min krop gennem min bevidsthed, men jeg er ikke til stede i nogen andens krop gennem min bevidsthed. Men Oversjælen eller Paramatma, der findes inde i alle og er til stede overalt, er bevidst om alt, der eksisterer. Den teori, der påstår, at sjælen og Oversjælen er den samme, accepteres ikke, for den individuelle sjæls bevidsthed kan ikke være overbevidst. Denne overbevidsthed kan kun opnås ved at sammenflette den individuelle bevidsthed med overbevidstheden; og denne sammenfletningsproces kaldes overgivelse eller Krishnabevidsthed.

Fra Bhagavad-gitas visdom lærer vi meget tydeligt, at Arjuna i begyndelsen ikke ville kæmpe imod sine slægtninge, men efter at have forstået Bhagavad-gita, da han flettede sin bevidsthed sammen med Krishnas overbevidsthed, var hans bevidsthed Krishnabevidsthed. En person, der er i fuldkommen Krishnabevidsthed, handler efter Krishnas vilje, så Arjuna indvilligede i at kæmpe i slaget ved Kuruksetra.

I begyndelsen af Krishnabevidsthed bliver Herrens vilje modtaget via den åndelige mester som et transparent medie. Når man er tilpas trænet og handler underdanigt gennem tro og kærlighed til Krishna under den ægte åndelige mesters vejledning, bliver sammenfletningsprocessen stærkere og mere præcis. På dette niveau instruerer Krishna indefra. Udefra bliver den hengivne hjulpet af den åndelige mester, Krishnas ægte repræsentant, og indefra hjælper Herren den hengivne som caitya-guru, der er til stede i hjertet på alle.

Bare det at forstå, at Gud findes i hjertet på alle, er ikke i sig selv perfektion. Man må lære Gud at kende både ude- og indefra og så handle i Krishnabevidsthed. Dette er det højeste stadie af perfektion i den menneskelige livsform og det højeste niveau for alle former for yoga-systemer.

For en fuldkommen yogi er der otte former for toppræstationer:

  1. Man kan blive mindre end et atom.
  2. Man kan blive større end et bjerg.
  3. Man kan blive lettere end luft.
  4. Man kan blive tungere end nogen form for metal.
  5. Man kan udrette enhver materiel handling, som man ønsker (f.eks. skabe en planet).
  6. Man kan styre andre, ligesom Herren kan.
  7. Man kan frit rejse hvorhen i (eller uden for) universet, man ønsker.
  8. Man kan selv vælge, hvor og hvornår man vil dø, og tage fødsel igen, hvor end man ønsker.

Men når man når det højeste niveau af perfektion, hvor man får ordre fra Herren, er man over de niveauer af materielle præstationer, der blev nævnt ovenfor.

Den åndedrætsøvelse, der generelt praktiseres i yoga-systemet, er kun begyndelsen. Meditation på Oversjælen er bare et skridt videre. At opnå vidunderlig materiel succes er igen kun et skridt videre, men at få direkte kontakt til Oversjælen og tage imod ordre fra ham er det højeste niveau af perfektion.

Åndedrætsøvelserne og den meditation, der udføres i yoga, er meget svære at udføre i denne tid. De var svære selv for 5.000 år siden, for ellers ville Arjuna ikke have afvist Krishnas forslag. Denne tid kaldes Kali og er en fordømt tid. På nuværende tidspunkt lever gennemsnitspersonen et kort liv og er meget langsom til at forstå selvrealisering eller åndeligt liv. Folk er derfor for det meste uheldige, og hvis man bare er en lille smule interesseret i selvrealisering, bliver man snydt af alle mulige bedragere. Den eneste rigtige måde at realisere det mest perfekte niveau af yoga på er at følge de principper, der bliver forklaret i Bhagavad-gita, som de blev udført af Herren Caitanya Mahaprabhu. Det er den nemmeste og højeste perfektion af nogen form for yoga.

Herren Caitanya demonstrerede Krishnabevidst yoga ved ganske enkelt at synge Krishnas hellige navne, sådan som de nævnes i Vedanta, Srimad-Bhagavatam og mange andre Puranaer. De fleste indere følger denne type yoga, og i mange byer både i USA og andre lande bliver den gradvist også mere udbredt. Den er meget enkel og praktisk i vores tid, især for dem, der er seriøse med deres yoga og gerne vil se resultater. Der er ingen anden metode, der virker i denne tid.

Meditationsmetoden var ærlig talt kun mulig i den Gyldne Tid, Satya-yuga, for folk normalt levede i flere 100.000 år dengang.

Hvis man derimod vil opnå resultater med sine yoga-øvelser i vores nuværende tid, skal man prøve at synge Hare Krishna, Hare Krishna, Krishna Krishna, Hare Hare/ Hare Rama, Hare Rama, Rama Rama, Hare Hare, og man vil direkte opleve, hvordan man gør fremskridt. Man bør selv kunne mærke, hvordan man laver fremskridt i yoga.

Bhagavad-gita beskriver denne måde at praktisere Krishnabevidsthed på som raja-vidya, kongen over al viden, raja-guhyam, den mest fortrolige metode til at realisere åndelig viden, pavitram, den mest rene af alt, der er rent, su-sukham, den mest utrolige glæde, og avyayam, uudtømmelig.

De, der er begyndt på denne utroligt ophøjede bhaktiyoga-praksis, hvor man gør hengiven tjeneste til Krishna i transcendental kærlighed, kan vidne om, hvordan de nyder den glade og nemme måde, den udføres på. Yoga betyder at beherske sanserne, og bhakti-yoga betyder at rense sanserne. Når sanserne bliver renset, er de også automatisk under kontrol. Man kan ikke stoppe sanserne på en kunstig måde, men hvis man renser sanserne, bliver de ikke blot afholdt fra dårlige vaner, men også engageret positivt i transcendental tjeneste til Herren.

Vi har ikke opfundet Krishnabevidsthed ved at sidde og spekulere. Bhagavad-gita har foreskrevet processen, der siger, at hvis vi tænker Krishna, synger Krishna, lever Krishna, spiser Krishna, taler Krishna og finder håb og støtte i Krishna, vender vi med garanti tilbage til Krishna. Det er grundlaget for Krishnabevidsthed.