Af Srila Prabhupada (Oversat af Christopher Thuesen) 

I 1972 blev den sydindiske stat Andhra Pradesh ramt af en alvorlig tørke, der påvirkede millioner. I håb om, at det Internationale Samfund for Krishnabevidsthed ville yde assistance, skrev T. L. Katidia, sekretær for Andhra Pradesh’ Nødhjælpsfondkomité, til Srila Prabhupada. Srila Prabhupada gav et overraskende svar.

Ærede Swamiji.

Tvillingebyernes borgere er glade for at have denne mulighed for at møde Dem og Deres vestlige tilhængere. De er måske klar over, at på grund af mangel på regn de sidste to år er mere end halvdelen af vores stat [Andhra Pradesh, en stat i Sydindien] ramt af en alvorlig tørke. For at supplere regeringens indsats på at komme dette onde til livs er der blevet oprettet en central organisation af frillige borgere fra forskellige områder i livet. Medlemmerne af denne organisation kortlagde områderne, der er ramte af tørken. Situationen er hjerteskærende. Der er landsbyer, hvor drikkevand ikke er tilgængelig i miles omkreds. På grund af mangel på foder skiller kvægejerne sig af med deres kvæg for en symbolsk pris. Meget af det løsgående kvæg ligger og dør på grund af mangel på foder og mad. Fødevaresituationen er også meget alvorlig. På grund af de høje kornpriser på det åbne marked er det umuligt for fattige landsbyfolk at købe korn til markedspris med det resultat, at mindst fem til seks millioner mennesker dårligt nok får et dagligt måltid. Mange er på nippet til at dø af sult. Hele situationen er særdeles ynkværdig og hjerteskærende.

Vi appellerer derfor til Deres Ærede Selv om at overveje, hvordan Deres Samfund bedst kan komme disse millioner af sjæle, der lider ufatteligt, til undsætning. Komiteen vil gerne foreslå, at medlemmerne af Deres Samfund appellerer til bhaktaerne [de hengivne], der kommer til Deres forelæsninger, om at give deres skærv til Andhra Pradesh’ Nødhjælpsfond.

Komiteen er parat til at sende nogle af sine repræsentanter sammen med medlemmerne af Deres Samfund, hvor som helst De ønsker af uddele prasada til de sultne millioner i staten.

Siden manava-seva er madhava-seva [”tjeneste til mennesket er tjeneste til Gud”], er Komiteen sikker på, at selv en lille indsats fra Deres Nådige Samfund vil række langt for at lindre hundredvis og tusindvis af menneskers lidelser.

Deres for altid i Herrens tjeneste, 

T. L. Katidia, sekretær, Andhra Pradesh’ Nødhjælpsfondkomite, Hyderabad, Indien.

Srila Prabhupada svarede i et brev:

Min kære Hr. Katidia.

Modtag min hilsen. Med reference til Deres brev og vores personlige møde er det min pligt at fortælle Dem, at uden at tilfredsstille Guddommens Højeste Personlighed kan ingen blive lykkelig. Desværre ved folk ikke, hvem Gud er, og hvordan man tilfredsstiller Ham. Vores Krishnabevidsthedsbevægelse har derfor som sit formål at præsentere Guddommens Højeste Personlighed direkte til folk. Som der står i Srimad-Bhagavatams Syvende Bog, kapitel seks: tuste ca tatra kim alabhyam ananta adye/ kim tair guna-vyatikarad iha ye sva-siddhah.

Ideen, der udtrykkes i dette vers, er, at ved at tilfredsstille Guddommens Højeste Personlighed tilfredsstiller vi alle, og der kommer ikke til at mangle noget. Fordi folk ikke kender denne hemmelighed til fremskridt, lægger de deres egne uafhængige planer om at blive lykkelige. Imidlertid er det ikke muligt at få lykke på denne måde. På Deres brevhoved finder jeg mange vigtige af Deres landsmænd, der er interesserede i at aflaste folks lidelser, men De bør vide med sikkerhed, at uden at tilfredsstille Guddommens Højeste Personlighed vil alle Deres bestræbelser være omsonst. En syg mand kan ikke leve videre blot i kraft af en dygtig læge og medicin. Hvis det var tilfældet, ville ingen rig mand nogensinde dø. Man er nødt til at blive velsignet af Krishna, Guddommens Højeste Personlighed.

Hvis det derfor er Deres tanke at gøre nødhjælpsarbejde udelukkende ved at indsamle penge, tror jeg ikke, at De vil have held med det. De er nødt til at tilfredsstille den højeste autoritet. Det er vejen frem. For eksempel er det begyndt at regne her efter to års tørke på grund af udførelsen af sankirtana. Sidste gang, vi afholdt en Hare Krishna-festival i Delhi, var der umiddelbar fare for, at Pakistan ville erklære krig, og da en mand fra en avis spurgte mig om min mening, svarede jeg, at der skal blive krig, for den anden side er aggressiv. Imidlertid kom Indien sejrrig ud af det på grund af vores sankirtana-bevægelse. Da vi på samme måde afholdt en festival i Calcutta, ophørte naxalitbevægelsen [kommunisterne]. Dette er kendsgerninger. Igennem sankirtana-bevægelsen kan vi ikke blot få alt det, vi har brug for til at leve, men til sidst kan vi også vende hjem, tilbage til Guddommen. De, der er af en dæmonisk natur, kan ikke forstå dette, men det er en kendsgerning.

Jeg anmoder Dem derfor som ledende medlemmer af samfundet om at slutte Dem til denne bevægelse. Ingen mister noget ved at synge Hare Krishna-mantraet, men fordelene er store. Ifølge Bhagavad-gita (3.21) accepteres det, der accepteres af ledende mennesker, også af folk generelt:

yad yad acarati sresthas
tat tad evetaro janah
sa yat pramanam kurute
lokas tad anuvartate

”Uanset hvad en stor mand gør, følger almindelige mennesker i hans fodspor. Og uanset hvilke normer, han sætter gennem sit eksempel, efterstræbes de af den ganske verden.”

Den Krishnabevidste sankirtana-bevægelse er meget vigtig. Derfor ønsker jeg gennem Dem at appellere til alle Indiens ledende mennesker om at tage denne bevægelse meget alvorligt og give os al facilitet til at sprede denne bevægelse over hele verden. Da vil der opstå en meget lykkelig situation, ikke blot i Indien, men i hele verden.

Med håb om, at dette møder Dem ved godt helbred, 

Deres evige velønsker, A.C. Bhaktivedanta Swami.