Af Jahnu Dasa
Ateister, hvis I fik virkelig bevis for, at Gud faktisk findes, ville I så vende jer til Ham? Jeres svar fortæller en masse om jer.
Det er klart, at ingen er ateist på grund af mangel på beviser for Gud. Det sidste, en ateist ønsker sig, er beviser på Gud. Man bliver ateist, når man ikke ønsker Gud i sit liv. Det er såre simpelt.
Jeg kan forstå, hvis nogle er imod særlige religioner. Teologien i de abrahamiske religioner er jo stort set nonsens. Men at fornægte den indlysende intelligens, der er observerbar i naturen, er faktisk som at foreslå, at naturen skabte sig selv ud af en bunke kemikalier. Det er nærmest åndsvagt.
Det er selvfølgelig kun Gud selv, der kan bevise, hvem Han er, men der er rigeligt empirisk bevis på Hans eksistens. Den irreducible kompleksitet, der er synlig i levende organismer, er det logiske bevis på intelligent design i naturen. Intelligent design er et direkte observerbart faktum i naturen. Intelligent design udgør således det empiriske bevis på Gud.
At sige, som ateister gør, at universet og bevidsthed blev til gennem kemiske kombinationer, svarer til at sige, at en Mercedes Benz skabte sig selv uden nogen bagvedliggende kreativ intelligens.
Men hvis det ikke er bevis nok, at naturen er intelligent designet, eller hvis ens hjerne f.eks. ikke er udstyret til logik og eftertænksomhed, er i mit sind det endelige bevis på Gud imidlertid, at man bliver totalt lykkelig ved at føje Krishna til sit liv.
Nogle vil måske sige, at det er altsammen meget godt, men hvad med at vinde i lotteriet eller have sex? Det bliver man også lykkelig af. Hvordan er lykke bevis på Gud?
Der er dog den ting ved kropslig og mental nydelse, at det ikke gør sjælen lykkelig. At forbinde sig med Krishna gør derimod sjælen lykkelig, og i modsætning til sansetilfredsstillelse, der altid ender i frustration, er sjælens lykke et konstant faktum.
Ikke bare er sjælens lykke uendelig. Den øges også mere og mere. Det er en dyb og varig lyksalighed, der aldrig afløses af lidelse.
Man kan selvfølgelig brække benet, ens kone skrider, eller ens børn synes, man er en total taber, eller man er måske deprimeret på grund af pengemangel, men den dybe tilfredsstillelse ved Krishnabevidsthed vil, når den først én gang er etableret, aldrig forlade hjertet. Og det er bevis på, at Krishna er Gud.
Som de siger i England, ligger beviset på buddingen i smagen.
Krishna siger: ”O lærde Uddhava, de, der fæstner deres bevidsthed på Mig, idet de opgiver alle materielle ønsker, deler sammen med Mig en glæde, der umuligt kan opleves af dem, der er beskæftiget med sansetilfredsstillelse.” (Srimad-Bhagavatam 11.14.12)