Af Jahnu Das
Livet i den materielle verden er per definition at være magtesløs. Vi er alle i naturens vold. Vi har ingen magt over naturen. Ingen ønsker at blive syge, gamle og dø, men alligevel bliver vi påtvunget disse betingelser af naturen.
Hvis vi nyder frugterne af vores gode handlinger fra sidste liv, vil vi gladeligt overse denne tvang. Vi kan være fødte i en god familie med godt udseende, god uddannelse, vellønnet job, eller vi kan enda være adelige og få livet serveret til os på et sølvfad, men ligegyldigt hvor god vores karma er, og ligegyldigt hvor meget vi nyder livet, vil sygdom, alderdom og død altid vinde over os i sidste ende.
Over for naturen er vi magtesløse. I vedisk filosofi omtales livet i en material krop som lidelse, fordi alting som sagt vil ende i lidelse. Materielt set er der ingen vej uden om.
Vi har dog en fordel. Formålet med den menneskelige livsform er netop for sjælen at indse sin magtesløshed over for naturen for dernæst at søge den ultimative løsning – befrielse fra samsara, den endeløse cyklus af fødsel og død – og vende tilbage til Krishna.
Som åndelige sjæle hører vi hjemme hos Krishna i evighed, viden og lykke, men i vores forvildede tilstand identificerer vi os med vores krop og dens kultur og søger lykke i form af kropslig og mental tilfredsstillelse. Problemet med sansetilfredsstillelse er dog, at den altid uden undtagelse ender i sorg og lidelse.
Den eneste løsning er en åndelig løsning – at vende tilbage til Krishna. Kun på den måde kan vi overvinde vores magtesløshed over for naturen og finde tilfredsstillelse i tilværelsen.
Læg mærke til, at dette ikke er en tro, jeg her giver udtryk for. Det er et indiskutabelt faktum, at livet i en materiel krop er lidelse, og ved at føje Krishna til sit liv kan man øjeblikkeligt befri sig for denne lidelse.
Vores krop vil givetvis stadig lide. Vi kan stadig brække benet, blive syge eller miste vores kære, men når først vores sjæl har fundet tilfredsstillelse i Krishnabevidsthed, vil denne tilfredsstillelse aldrig ophøre. Vi vil aldrig mere blive berørt af kroppens lidelser.
Krishna siger:
”Denne Min guddommelige energi, der består af naturens tre kvaliteter, er svær at overvinde. Men for dem, der har overgivet sig til Mig, bliver det let at krydse hen over den.” (Bg. 7.14)
”Efter mange, mange liv overgiver den, der besidder virkelig viden, sig til Mig, for han ved, at Jeg er alle årsagers årsag og alt, der er til. En sådan stor sjæl er meget sjælden.” (Bg. 7.19)
Krishna siger videre:
”O lærde Uddhava, de, der fæstner deres bevidsthed på Mig og opgiver alle materielle ønsker, deler sammen med Mig en glæde, der umuligt kan opleves af dem, der er optagede af sansetilfredsstillelse.” (SB. 11.14.12)