Af Srila Prabhupada (Oversat af Christopher Thuesen) 

I april 1973 talte Srila Prabhupada under en lang morgentur i Venice Beach, Los Angeles, om moderne videnskab og videnskabsmænd.

Med filosofisk stringens, gennemgribende sund fornuft og afvæbnende bramfrihed eksponerede han, hvor snæversynede og ulogiske videnskabsmændenes alment accepterede teorier om livets oprindelse er. Blandt Prabhupadas ledsagere på hans morgenvandring var bl.a. Dr. Thoudam Singh, en organisk kemiker, der optog samtalen på bånd.

Srila Prabhupada: Hele videnskabs- og teknologiverdenen er baseret på den falske opfattelse af, at liv opstår fra materie. Vi kan ikke tillade os at lade denne sludderteori forblive uanfægtet. Liv opstår ikke ud af stof. Stof skabes af liv. Dette er ikke en teori. Det er et faktum. Videnskaben er baseret på en ukorrekt teori. Derfor er alle dens udregninger og konklusioner forkerte, og folk lider på baggrund af dette. Når alle disse fejlslagne moderne videnskabelige teorier korrigeres, vil folket juble. Så vi må udfordre videnskabsmændene og besejre dem. Ellers vil de fortsætte med at lede befolkningen på vildspor.

Stof forandres i seks afsnit: fødsel, vækst, vedligeholdelse, produktion af biprodukter, hensygnen og til sidst død. Men livet inden i stoffet, ånden, er evig. Det gennemgår ikke en sådan forandring. Liv ser tilsyneladende ud til at udvikles og hentæres, men i virkeligheden passerer det blot igennem disse seks faser, indtil den materielle krop ikke længere kan opretholdes. Når den gamle krop dør, træder sjælen ind i en ny krop. Hvis vores tøj er gammelt og slidt, skifter vi det ud. Ligeledes vil vores krop en dag blive gammel og uanvendelig, og vi vil skifte til en ny krop.

Som Krishna siger i Bhagavad-gita (2.13), dehino ‘smin yatha dehe kaumaram  yauvanam jara / tatha dehantara  praptih: “Ligesom den legemliggjorte sjæl bestandigt vandrer i denne krop fra barndom til ungdom til alderdom, vandrer sjælen over i en anden krop efter døden.” Og lidt senere siger Han (2.18): antavanta ime deha nityasyoktah saririnah. Dette betyder, at det kun er den uforgængelige og evige sjæls materielle krop, der er underlagt nedbrydning. Denne materielle krop er omskiftelig, men livet inden i kroppen er nitya, evigt.

Ifølge Vedaerne er sjælen inden i kroppen ikke større end en titusindedel af en hårspids, hvilket svarer til størrelsen på et atom. Min krop virker pga. denne atomare åndelige energi. Er det så svært at forstå? Lad os sige, at en mand føler sig meget stor og stærk. Hvorfor er han stor og stærk? Kun fordi der inden i hans krop sidder en lille åndelig gnist. Så snart den åndelige gnist forlader hans krop, dør hans krop, og hans styrke og standhaftighed ugyldiggøres. Hvis videnskabsmændene hævder, at materien er årsagen bag samt ophavet til liv, så lad dem blot bringe en død mand til live ved at give ham en indsprøjtning kemikalier. Det er de dog ikke i stand til.

Dr. Singh: Fordi videnskabsmændene ikke kan se sjælen, tvivler de på dens eksistens. 

Srila Prabhupada: Hvordan skulle de kunne se den? Det er den for lille til. Hvordan vil de anskaffe sig sådant et fremragende syn?

Dr. Singh: De ønsker at registrere dens eksistens på en eller anden måde. 

Srila Prabhupada: Hvis man injicerer en person med blot en lille mængde dødbringende gift, vil vedkommende dø umiddelbart efter. Ingen kan se giften, eller hvordan den virker. Giften udøver dog sin effekt ikke desto mindre. Ligeledes siger Vedaerne, at grundet den minutiøse partikel, der kaldes sjælen, fungerer kroppen. Hvis jeg niver mig selv, mærker jeg det med det samme, for min bevidsthed strækker sig over hele min hud. Men så snart sjælen forlader legemet, hvilket er det, der sker, når kroppen dør, kan man tage den samme hud og skære og snitte i den, uden at nogen vil protestere. Hvorfor er denne simple sandhed så svær at forstå? Er dette ikke at registrere sjælen?

Dr. Singh: Det er så sjælen, men hvad med Gud?

Srila Prabhupada: Lad os først forsøge at forstå sjælen. Sjælen er en lille Gud. Hvis man forstår brudstykket, vil man forstå helheden.Her har vi noget materie [Srila Prabhupada peger på et dødt træ med sin stok]. Tidligere voksede der grene og kviste på dette træ. Hvorfor er de ophørt med det? Kan videnskabsmændene besvare dette spørgsmål?

Karandhara dasa: De ville sige, at den kemiske sammensætning har forandret sig.

Srila Prabhupada: Nuvel, hvis de er så kyndige inden for kemi, må de blande de rette kemikalier for at få grenene og bladene til at gro igen.

Brahmananda Swami: Viden indebærer, at man må være i stand til at bekræfte sin teori. De burde være i stand til at demonstrere i deres laboratorier, at liv forårsages af en kombination af kemikalier.

Srila Prabhupada: Den videnskabelige fremgangsmetode indebærer først en observation, ud fra observationen danner man sig en hypotese, og til sidst tester man hypotesen gennem et forsøg. De såkaldte videnskabsmænd er dog ikke i stand til at påvise deres hypoteser. De foretager sig ikke andet end at observere og vrøvle.

Videnskabsmændene påstår, at livet opstår via kemikalier. Men alle kemikalierne, som træet indeholdt, imens det var levende, er stadig til stede. Og livsenergi er der også. Der er tusindvis af mikrober i træet, og de er alle levende væsener. Ingen kan påstå, at der ikke er livsenergi til stede i træet.

Dr. Singh: Hvad med træets egen livsenergi?

Srila Prabhupada: Deri ligger forskellen. Livskraften er individuel, og det specifikke levende væsen, der udgjorde træet, har forladt det. Det må være tilfældet, siden alle kemikalierne, der er nødvendige for at opretholde liv, stadig er til stede, men træet er alligevel dødt.

Her er et andet eksempel. Forestil jer, at jeg bor i en lejlighed, hvorefter jeg flytter andetsteds hen. Selv om jeg har forladt lejligheden, er der stadig masser af liv i den som for eksempel myrer, edderkopper osv. Det er ikke en kendsgerning, at lejligheden ikke kan huse liv, blot fordi jeg har forladt den. Andre levende væsener holder stadig til der. Det er udelukkende mig – et individuelt levende væsen- der har forladt lejligheden. Kemikalierne i træet er ligesom lejligheden. De er blot feltet, hvori den individuelle livskraft – sjælen – handler indenfor. Videnskabsmændene vil altså aldrig blive i stand til skabe liv i et kemisk laboratorium.

De såkaldte videnskabsmænd påstår, at livet opstår fra kemikalier. Men det virkelige spørgsmål er: “Hvor kommer kemikalierne fra?” Liv skaber kemikalierne, hvilket vil sige, at liv har mystiske evner. For eksempel bærer et appelsintræ mange appelsiner, og hver appelsin indeholder kemikalier såsom citronsyre. Hvor kommer disse kemikalier fra? De kommer selvfølgelig fra livet inde i træet. Videnskabsmændene er blinde over for kemikaliernes ophav. De starter deres undersøgelser fra kemikalierne, men de kan ikke identificere kemikaliernes ophav. Kemikalier skabes af det højeste liv – Gud. Ligesom et menneskes levende krop producerer mange kemikalier, skaber det højeste liv (Guddommens Højeste Personlighed) alle kemikalierne, der findes i atmosfæren, i vandet, i mennesker, i dyr og i jorden. Det kaldes mystisk kraft. Medmindre Guddommens Højeste Personligheds skaberevne accepteres, forefindes der ingen løsning på spørgsmålet om livets opståen.

Dr. Singh: Videnskabsmændene vil sige, at de ikke kan tro på mystisk kraft.

Srila Prabhupada: De bliver nødt til at komme med en forklaring på kemikaliernes ophav. Alle og enhver kan se, at et træ skaber mange kemikalier. Det kan de ikke benægte. Men hvordan producerer det dem? Siden de ikke kan besvare dette spørgsmål, må de anerkende, at livskraften besidder en mystisk kraft. Jeg kan ikke forklare, hvordan min fingernegl vokser. Det er hævet over min hjernes fatteevne. Med andre ord vokser den ved hjælp af en ufattelig kraft, dvs. acintya-sakti. Hvis et almindeligt levende væsen besidder acintya-sakti, så forestil jer, hvor meget acintya-sakti Gud besidder.

Forskellen mellem Gud og mig er, at selv om jeg besidder de samme evner som Gud, kan jeg kun skabe en lille mængde kemikalier, hvorimod Han kan frembringe enorme mængder. Jeg kan danne en lille mængde væske i form af sved, men Gud kan skabe oceaner. Ved at analysere en dråbe havvand kan man danne sig et fejlfrit billede af hele havets sammensætning. Ligeledes er det almindelige levende væsen en fast bestanddel af Gud, så igennem analyse af det levende væsen kan vi tilnærme os en forståelse af Gud. Gud indeholder mystisk kraft i stride strømme. Guds mystiske energi virker ligesom en elektrisk maskine. Maskiner drives af en bestemt energi, og de er skabt på en sådan komfortabel måde, at alt arbejdet udføres ved blot at trykke på en knap. Ligeledes sagde Gud: “Lad verden skabes,” og verden blev skabt. Set ud fra denne vinkel er naturens aktiviteter ikke svære at forstå. Gud har sådanne fantastiske kræfter, at skabelsen med det samme finder sted, når Han beordrer det.

Brahmananda Swami: Videnskabsmændene anerkender hverken Gud eller acintya-sakti.

Srila Prabhupada: Det gør de ikke, fordi de er slyngler. Gud eksisterer, hvilket Hans acintya-sakti også gør. 

Karandhara dasa: Videnskabsmændene påstår, at livet opstod biokemisk.

Srila Prabhupada: Hvorpå jeg spørger dem: “Hvorfor skaber De ikke liv? Hvis Deres biologi og kemi er så avanceret, hvorfor skaber De så ikke liv?”

Karandhara dasa: De siger, at de vil være i stand til at skabe liv en gang i fremtiden.

Srila Prabhupada: Hvor langt ude i fremtiden? Hvis videnskabsmændene er bekendte med skabelsesprocessen, hvorfor skaber de så ikke liv nu? Hvis livet opstod biokemisk, og hvis biologerne og kemikerne er så kyndige, hvorfor kan de så ikke skabe liv i deres laboratorier? Når dette vigtige punkt bringes op, svarer de: “Engang i fremtiden.” Hvorfor først i fremtiden? Sikke noget vås. Stol ikke på fremtiden, uanset hvor lovende den ellers ser ud. Hvad er meningen med deres fremskridt? Det er lutter galimatias.

Karandhara dasa: De siger, at de er på tærsklen til at kunne skabe liv.

Srila Prabhupada: De bliver ved med at tale om fremtiden. De må indrømme, at de stadig ikke kender til sandheden om, hvordan livet opstod. Fordi de først regner med at blive i stand til at skabe liv engang i fremtiden, er deres nuværende viden ufuldstændig. Deres postulat er det samme som en fremdateret check. Forestil dig, at jeg skylder dig 10.000 kroner, og jeg forsøger at give dig hele summen via en fremdateret check. Ville det være i orden? Hvis du er intelligent, vil du se, at noget ikke stemmer. På samme måde kan videnskabsmændene end ikke danne et eneste græsstrå, men alligevel hævder de, at liv opstår fra materien. Hvad er det for en omgang humbug? Er der ingen, der sætter spørgsmålstegn ved deres påstande? Vi kan bevise, at liv kommer fra liv. Her er beviset: Når en far får et barn, er faderen levende, og barnet er levende. Hvor er videnskabsmændenes bevis på, at liv kommer fra materie? Vi kan bevise, at liv kommer fra liv, og vi kan også bevise, at Krishna er det originale liv. Hvilket bevis findes der for, at et barn nogensinde er blevet født af en død sten? Videnskabsmændene kan ikke bevise, at liv opstår fra materie. Den tjans overlader de til eftertiden. (Fortsættes i næste nummer)