Af Jahnu Dasa
Der er ingen forskel på ånd og sjæl. Sjælen eller ånden er en atomisk partikel af bevidsthed. Den er selve livskraften i kroppen. Kroppen og sindet er som en maskine, sjælen gør brug af til at færdes i den materielle verden.
Jeg tror ikke, det er en overdrivelse at sige, at den vediske tradition tilbyder den ældste og mest fyldestgørende forklaring på, hvad sjælen egentlig er.
For at beskrive den vediske version af virkeligheden kan vi passende sammenligne den med en computer. Kroppen er hardwaren, sindet er softwaren, og selvet eller sjælen er brugeren.
Sindet er som en software, sjælen anvender til orientere sig i den materielle verden i forsøg på at formindske lidelse og forøge glæde.
Hvis man lærer at anvende denne software, vil de gavnlige effekter på sindet blive en observerbar kendsgerning. Det er et empirisk faktum, at sindet fungerer bedst, når det tilpasses den vediske model.
I den nuværende Kali-tidsalder, en tidsalder kendetegnet ved hykleri og strid, er folk i almindelighed ulykkelige og frustrerede, fordi vi har skabt en mekanistisk, upersonlig forestilling om naturen.
Folk forstår ikke, at naturen i virkeligheden er en person, en gudinde, og de forstår heller ikke, at alverdens rigdom, kropslig nydelse eller magt og prestige vil ikke være i stand til at slukke den tørst efter tilfredsstillelse, vi alle higer efter i tilværelsen.
Krishna siger:
”Den, der ikke er forbundet med den Højeste (i Krishnabevidsthed), kan hverken besidde transcendental intelligens eller et stabilt sind, uden hvilke det ikke er muligt at finde fred. Og hvordan kan der forekomme lykke uden fred?” (Bg. 2.66)
”O lærde Uddhava, de, der fikserer deres bevidsthed på Mig, idet de opgiver alle materielle ønsker, deler sammen med Mig en glæde, som umuligt kan opleves af dem, der er beskæftiget med sansetilfredsstillelse.” (Srimad-Bhagavatam 11.14.12)
Den glæde, vi alle søger, kan kun opnås ved at kende sig selv, naturen og Gud, som de er. I den moderne kultur er der intet andet program for psykisk velfærd end piller fabrikeret af en eller medicinalgigant eller halvåndsvag terapi.
Ifølge den vediske version er det vores kollektive psyke, der former verden omkring os. Ved at regulere sin egen psyke kan man regulere materien, både den grove materie i form af kroppen og den subtile materie i form af sindet.
Vi lever i en kultur, der er dedikeret til maskiner og teknologi. I en bedre og sundere kultur lærer man om, hvordan naturen er et resultat af vores bevidsthed.
En kultur, der er baseret på at udvinde naturens resurser med forretningsinteresser for øje, vil ikke have folks velfærd i sigte. Folk i den moderne kultur tror ikke, de bliver styret. De tror, de er oplyste og har noget at sige over regeringen, at alting styres efter demokrati og lighed – en illusion, de fleste mennesker er underlagt.
Moderne mennesker er stort set veluddannede teknokrater, og de har arrangeret en hel civilisation omkring det. Men disse oplyste mennesker er ikke mindre manipulerede, end folk var i Middelalderen. Folk følger stadig de tanketomme masser. Slaverne er bare blevet opgraderet til en middelklasse med eget hus og bil.
Den eneste vej ud af denne håbløse tilværelse er ægte Gudsbevidsthed.
Og ingen behøver at tage mit ord for det. Bhakti-processen anvist af Gud i Bhagavad-gita og andre vediske tekster er en videnskabelig metode, der virker, hvad enten man tror på den eller ej. Man kan vide, at Krishna er Gud med den samme vished, som man kan vide, at to og to er fire.
Det eneste, der kræves, er, at man tester metoden med et åbent, fordomsfrit sind.
Krishna siger:
”Hør nu fra Mig, O Prithas søn, hvorledes du ved at udføre yoga i fuld bevidsthed om Mig med sindet fæstnet på Mig kan kende Mig helt og fuldt uden nogen tvivl.” (Bg. 7.1)
”Denne viden er kongen over al uddannelse og den mest fortrolige af alle hemmeligheder. Det er den reneste viden, og eftersom den giver en direkte opfattelse af selvet gennem erkendelse, er den fuldendelsen af al religion. Den er evig, og den udføres med glæde.” (Bg. 9.2)