Fra en debat med en ateist

Af Jahnu Dasa?

Materialister (og kristne for den sags skyld) har det med at håne og nedgøre den vediske kultur og litteratur, som de påstår blot er fabrikeret af nogle primitive indfødte nomadestammer, der levede i Indien for længe siden.

Men hvilken slags indfødte ville skrive på et sprog, der er så perfekt i komposition, grammatik og rytme, at det tager moderne sprogforskere mindst 10 års studier for bare nogenlunde at mestre grammatikken? De fleste sprogvidenskabelige forskere anerkender i dag, at sanskrit er det ældste kendte sprog og muligvis moderen til alle de moderne sprog, vi kender i dag.

Hvilken slags indfødte ville for mere end 5.000 år siden formulere tidsenheder baseret på atomers bevægelser helt nede fra 1/10.000 del af et sekund op til universets totale livslængde (jf. Srimad-Bhagavatam 3.11.1-12)?

Hvilken slags indfødte kunne give en nøjagtig beskrivelse af alle planeterne i vores solsystem, nogle af hvilke moderne forskere kun for nyligt har opdaget? For slet ikke at tale om beskrivelser af planeter, der endnu er ukendte for den moderne naturvidenskab (jf. Srimad-Bhagavatam, Surya-Siddhanta samt de fleste Puranaer)?

Hvilken slags primitive indfødte ville være i stand til at opsummere og kategorisere alle eksisterende livsarter i universet i forhold til deres bevidsthedsmæssige evolution, inklusive 400.000 menneskelige arter (jf. Padma Purana)?

Hvordan kan det være, at den vediske litteratur (der altså er et produkt af primitive indfødte) indeholder systematiske, detaljerede og højt avanceret informationer om emner såsom:

 

* Medicin, diagnosticering og helse.

Ayurveda og Garuda Purana indeholder diagnosticeringer af og naturlige lægemidler mod alle kendte lidelser. En god ayurvedisk læge kan bestemme enhver sygdom simpelthen ved at tage pulsen tre steder på håndledet. Ayurvediske klinikker findes i de fleste lande rundt omkring i verden og er højt værdsatte og succesfulde.

 

* Musik

Den vediske musikvidenskab hører til en af verdens mest sofistikerede og komplicerede, hvor rytmer og skalaer er forbundet med særlige stemninger og tidspunkter på dagen (raga). Det var almindelig kendt i den vediske kultur, at særlige lydvibrationer har forskellige indvirkninger på det menneskelige sind.

 

* Politik

Det vediske samfunds politiske struktur tillod indbyggerne at leve under fredfyldte og velstående omstændigheder under helgenagtige regenter, der havde nøje indsigt i menneskelig psykologi. Varnasrama-dharma-samfundssystemet garanterede, at alle var beskæftiget i overensstemmelse med deres fysiske og psykiske evner og samtidig var de sikret gradvist at kunne avancere i åndelig forståelse med henblik på endelig befrielse fra den materielle verden. Alle kontinenter var kendte og regelmæssig handel og udvekslinger fandt sted (jf. Mahabharata, Bhagavata og andre Puranaer)

 

* Arkitektur

Konstruktioner af templer og andre bygninger blev udført ifølge skriftlige retningslinier (Silpa-sastra). Man kan stadig observere resterne af nogle af den vediske arkitekturs pragtværker såsom Kanci Puram, Mahabali Puram og Jagannatha Puri for at nævne nogle få. Der er tale om imponerende bygningsværker, der er konstrueret fra solide stenblokke efter en teknik, der end ikke har kunnet overgås med den mest moderne teknologi. Der var vægge indlagte med ædelstene (de blev alle plyndret af indtrængende muslimer og englændere). Disse bygninger havde air condition baseret på rindende vand, perfekt akustik osv. Udskæringerne i sten taler for sig selv. I Puranaerne finder vi beskrivelser af interiør, der langt overgår noget moderne sidestykke, med ædelstensindlagte møbler og indendørs swimmingpools. Sådanne beskrivelser bekræftes også i værker af mogulske og andre muslimske besættere (1100–1500 e.Kr.) såvel som i ‘En Indiensrejsendes dagbog’ af Tavernier, der også var ham, der bragte Hope og Koh-i-noor diamanterne til Europa.

 

* Matematik

Det er fra Vedaerne (Sulba-sutra), vi har decimalsystemet, tallet 0, ligninger med ukendte faktorer repræsenteret af bogstaver og det moderne talsystem. De første eksempler på aritmetik, kvadrat- og kubikrødder, geometri og trigonometri findes i Vedaerne, og det var Aryabhatta, der i 497 e.Kr. udregnede pi til at være 3,1416.

 

* Krigsførelse

Under den vediske tidsalder var det kun ksatriyaer (medlemmer af krigerkasten), der beskæftigede sig med krig og vold. Civile blev aldrig involveret i eller ofre for krigshandlinger, der altid fandt sted på afsidesliggende slagmarker efter særlige regler og forskrifter. Et par få eksempler: Den, der vendte ryggen til, den, der var panikslagen, den, der var forvirret eller den, der flygtede, var fredet og måtte ikke slås ihjel. Man kæmpede kun, mens Solen var oppe. Krigere, der besad himmelske våben, måtte kun anvende disse våben (der blev udløst vha. mantraer) mod andre krigere, der også besad dem.

Vediske soldater kendte til en psykisk teknologi, der ikke kendes i dag, og som gjorde dem i stand til gennem lydvibrationer (mantraer) at udløse elementer som ild, vand eller luft og rette dem mod en fjende. De kunne også gennem mantraer udløse brahmastraen, der var det ultimative ødelæggende våben, der nærmest kan sammenlignes med en kontrolleret udløsning af atomenergi (jf. Mahabharata og Bhagavata Purana). Dhanur-veda var den Veda, der beskrev krigskunst. Efter slaget på Kuruksetra pålagde brahmanaerne Dhanur-veda en forbandelse, der gjorde, at den ikke mere ville være virkningsfuld i Kali-yuga.

 

* Kunst

Også drama, teater, poesi, skulptur, dans og andre kunstarter er der gjort detaljeret rede for i Vedaerne. De udskæringer, der udsmykker templer, bharata-natyam og andre former for dans samt de mere end 3.000.000 vers, der udgør den vediske litteratur, er i sig selv bevis på, at Vedaerne var yderst sofistikerede mht. til kunstarterne og alle andre videnskaber. Der siges i dag kun at være ca. 7 procent tilbage af den vediske litteratur. Ufatteligt mange templer, skrifter og biblioteker blev systematisk tilintetgjort af muslimske invadører.

Desuden er der beskrevet mange andre emner i Vedaerne – åndelige, metafysiske og filosofiske – såvel som emner, der vedrører økonomisk udvikling, psykologi og sanse-
nydelse. Hvordan kunne primitive indfødte have kundskab om alt dette? Hvordan kunne de i det hele taget læse og skrive? Hvordan kunne de beskrive planeternes omløbsbaner og forudsige måne- og solformørkelser? Hvorfra havde de kendskab til, at stof er sammensat af atomer? Hvis de vidste alt dette, hvorfor skulle de så fabrikere den detaljerede metafysiske viden i Vedaerne, der beskriver Gud og sjælen og alle eksistentielle spørgsmål?

Hvis Krishna og den vediske kultur blot er et produkt af nogle hinduers fantasier og ønsketænkning, hvorfor ville en videnskabsmand som Oppenheimer så studere Bhagavad-gita? Hvorfor er Vedaerne, specielt Bhagavad-gita, blevet studeret og prist af så navnkundige personligheder som Thoreau, Emerson, Kant, Hegel, Schopenhauer, Schweizer, Einstein, Jung og mange andre berømte filosoffer og videnskabsmænd, der er meget mere betydningsfulde og vigtige for verdenshistorien end nogle af de ateister, der har travlt med at affærdige Vedaerne som mytologi? Set i lyset af, at så berømte og betydningsfulde mennesker har æret og anerkendt Vedaerne, virker det dobbelt dumt at sammenligne dem med Anders And, som en uoplyst stakkel gjorde her i gruppen.

Hvordan kan det falde nogen ind at foreslå, at disse respekterede lærde personligheder var fjolser, der intet bedre havde at foretage sig med deres værdifulde tid end at studere mytologiske overleveringer fra nogle uciviliserede indfødte? Eller kunne det muligvis forholde sig således, at den vediske litteratur netop er det, den selv påstår, den er, nemlig brugsvejledningen til universet, der blev givet til menneskeheden af den Højeste Herre selv i tidernes morgen ved begyndelsen af skabelsen og derefter skrevet ned og videregivet gennem tiderne fra lærer til elev (discipelrækken)?

Ateister er meget ivrige efter at bevise, at Gud og religion i almindelighed er falske størrelser. Men en falsk størrelse kan kun forstås ud fra sit ægte modstykke. Det er heri, ateisters fejltagelse består – de har ingen kendskab til den ægte vare. Noget kan kun være falsk i modsætning til sandt. Alle deres argumenter hviler på en falsk opfattelse af guder og religioner, der blot er menneskeskabte fænomener fra nyere tid.

Ateister ville fremstå som mindre fordomsfulde, hvis de ville tage sig tid til at sætte sig ind i den ægte version af det, de er modstandere af. Før de gør det, ved de ikke engang, hvad de opponerer imod. De er som regel kun bekendte med argumenterne mod den religion, de voksede op med, men hvis den religion, de voksede op med, ikke er andet end en udvandet, forvansket udgave af den ægte vare, hvad har de så at have deres modstand og argumenter i?

Men ligesom deres religiøse fætre i kirken viser de fleste ateister sig faktisk først og fremmest at være arge modstandere af information og oplysning om Gud. Således har de bare skiftet en form for dogmatisk fanatisme ud med en anden. Hvad enten de kalder sig religiøse eller ateister, er det de samme fordomme, de ligger under for, nemlig fordommen mod ægte kundskab om Gud.