SPØRGSMÅL: I Bhagavad-gita 2.47 fortæller Krishna Arjuna: “Du har ret til at gøre din foreskrevne pligt, men du er ikke berettiget til dine handlingers frugter. Anse aldrig dig selv for at være årsagen til resultaterne af dine handlinger og vær aldrig knyttet til ikke at gøre din pligt.”

Siden jeg ikke er årsagen til resultaterne af mine handlinger, hvordan kan det da være, at jeg anses for at være ansvarlig for disse handlinger?

SVAR: Vi har et valg, hvorvidt vi vil handle under indflydelsen af den materielle energi eller den åndelige energi. Hvis vi placerer os selv under den materielle energi, føres vi hjælpeløst med på den materielle eksistens’ rutschebane. Men fordi vi frivilligt valgte den materielle energi i stedet for den åndelige energi, må vi tage ansvar for alt, vi gør, imens vi er under dens indflydelse. Det er på samme måde, som når en person bliver beruset, kan han blive fuldstændig ubevidst om, hvad han gør. Men han er stadig ansvarlig for alt, han gør i denne berusede tilstand.

Så det bedste er helhjertet at tage til et liv i fuld frihed i Herrens tjeneste ved at søge fuldstændig tilflugt ved Herren gennem Hans åndelige energis mellemkomst.

 

SPØRGSMÅL: Med hensyn til billeder af Krishna – er det virkelig så vigtigt at have et foto eller billede af noget? Ligesom alle andre er jeg selvfølgelig afhængig af visualiseringer. Men sommetider fornemmer jeg, at nu er det nok. Erindringer er for eksempel meget stærkere end fotografier.

“Re-ligion” kommer fra “re-ligare,” at genforbinde. Gav Gud os denne mulighed for at have mange måder at forbinde os på igen? Eller er det menneskeskabt? Og kan I fortælle mig, hvorfor vi skal bede til Gud, siden Gud sikkert ved, hvad vi i bund og grund har brug for? Tror I, at en agnostisk person eller selv en ateist er en værre person end andre? Hvorfor er en ateist ateist? Har han ikke brug for igen at forbinde sig med Gud?

SVAR: Hvis man har en kæreste og vil holde gang i ilden i sin kærlighed, er man helt sikkert nødt til at have et billede af hende ved hånden. Selv om man allerede har erindringer af hende, hjælper fotoet én til at gøre disse erindringer stærkere. Herrens hengivne anvender det samme princip for at nære sin kærlighed til Gud.

At genforene sig med Gud er at genforene sig med Gud, uanset hvilket navn man giver det. Mennesker har fundet på så mange forskellige navne og skændes om disse navne. På den måde rammer man ved siden af målet med religion og kan ikke forbinde sig med Gud.

Vi behøver ikke at bede til Gud for at fortælle Ham, hvad vi behøver. Det er sandt. Vi behøver kun at bede til Ham for igen at forbinde os med Ham.

Jo tættere vi er på ilden, jo varmere bliver vi. Jo længere væk vi er fra ilden, desto koldere bliver vi. Jo tættere vi kommer på Gud, desto mere helgenagtige bliver vi. Og jo længere væk vi er fra Gud, desto mere uhelgenagtige er vi. Alle inklusive selv en ateist er forbundet med Gud hvert eneste øjeblik, men ateisten forstår det ikke. Derfor lider han. Så når vi siger ”genforene sig med Gud”, siger vi i virkeligheden, at vi igen bliver bevidste om vores evige forbindelse med Gud.

Har du spørgsmål om Krishna-bevidsthed, er du velkommen til at sende dem til redaktionen: Nyt fra Hare Krishna, Holsteinborgvej 20, 1.th., 2720 Vanløse. E-mail: lalitanatha@krishna.dk. Her svarer Sankarsana Prabhu på flere spørgsmål om sjælen.