Af Srila Prabhupada
Følgende er fra en klasse med Srila Prabhupada den 12. september 1973 over Srimad-Bhagavatam 1.5.11.
Oversættelse: “På den anden side er den litteratur, der er fyldt med beskrivelser af de transcendentale herligheder ved den ubegrænsede Højeste Herres navn, berømmelse, skikkelse, aktiviteter osv. en helt anden skabelse, som er fyldt med transcendentale ord, der er rettet imod at forårsage en revolution i de ufromme liv i denne verdens vildledte civilisation.
Skønt en sådan transcendental litteratur måtte være ufuldstændigt forfattet, høres, synges og accepteres den af rensede mennesker, der er gennemført ærlige.” [SB 1.5.11]
Srila Prabhupada: I Srimad-Bhagavatam er der en beskrivelse af Kalis tid. Dette er Kalis tid. Ifølge den vediske forståelse er der fire tidsaldre: Satya-yuga, Dvapara-yuga, Treta-yuga og Kali-yuga. Denne tidsalder kaldes Kali-yuga. Den begyndte for omkring 5.000 år siden efter slaget på Kuruksetra. Kali-yuga anslås til at vare i 432.000 år. Af dem har vi kun lagt 5.000 år bag os.
Symptomet på mennesker i denne tidsalder er prayenalpayusa: Folk vil have meget korte liv. Der står skrevet, at ved slutningen på Kali-yuga vil man blive anset for at være meget gammel, hvis man lever i tyve eller tredive år. Gradvist vil fødevarer som ris, hvede, mælk og sukker forsvinde. Derfor siges det om Kali-yuga: prayenalpayusah sabhya kalav asmin yuge janah. I denne tidsalder vil folk have et kort liv; manda: være meget langsomme; sumanda-matayah: acceptere sludder og vrøvl som teologi; mandah sumanda-matayo manda-bhagyah: så godt som alle være uheldige; manda-bhagya hy upadrutah: frem for alt være forstyrrede, specielt på grund af mangel på regn og brødkorn og hård beskatning af regeringen, så meget, at folk vil opgive hus og hjem og drage ud i skoven og bjergene i skuffelse og forvirring [SB. 1.1.10]. Disse er symptomerne på Kali-yuga, og gradvist bliver det sådan.
I Srimad-Bhagavatam står der på samme måde i 12.3.51, kaler dosa-nidhe rajan. Disse instruktioner blev givet af Sukadeva Gosvami til Maharaja Pariksit. Han tiltalte kongen: ”Min kære konge, denne tidsalder er som et hav af fejl.” Kaler dosa-nidhe rajan. Nidhi betyder ”hav”. Der er så mange fejl i denne tidsalder, at den kan accepteres som et hav af fejl. Kaler dosa-nidhe rajan asti hy eko mahan gunah. ”Der en én stor mulighed. Selv om tiden er et hav af fejl, er der stadig ét håb. Det håb er, kirtanad eva krsnasya mukta-sangah param vrajet: ”Hvis man blot synger Krishnas hellige navn, Hare Krishna, bliver man gradvist renset for besmittelsen fra denne tidsalder.” Kirtanad eva krsnasya mukta-sangah: ”Man bliver fri for besmittelsen fra denne tidsalder.” Det er ligesom en vaccine. Under en smitsom sygdom som kolera er der en vaccine. Så dette mantra, dette maha-mantra, er ingen almindelig lyd. Det er åndeligt. Ved at synge dette mantra – Hare Krishna, Hare Krishna, Krishna Krishna, Hare Hare/ Hare Rama, Hare Rama, Rama Rama, Hare Hare – bliver man fri for besmittelsen fra denne tidsalder. Og ikke blot bliver man fri for denne tidsalders besmittelse, men param vrajet, man går tilbage til den åndelige verden.
Her og nu i denne tidsalder har vi ingen viden om, hvad den åndelige verden er, men det står alt sammen i Bhagavad-gita (8.20): paras tasmat tu bhavo ‘nyo ‘vyakto ‘vyaktat sanatanah. Alting står i Bhagavad-gita. Bhagavad-gita er det indledende studium til åndeligt liv eller ABCD i åndeligt liv. Folk kan ikke engang forstå Bhagavad-gitas ABCD, og Srimad-Bhagavatam er det videregående studium.
Alting er der. Desværre blev det ikke udbredt. Derfor er vores Krishnabevidstheds-bevægelse begyndt at give kendskab til denne litteratur, specielt til Srimad-Bhagavatam. Vi har allerede oversat omkring tyve bøger. De ligger her foran jer, og vores mål er at give menneskesamfundet 60 bøger. Oversættelsen pågår stadigvæk. Vores anmodning til forlæggerne og boghandlerne er derfor: ”Lad denne litteratur blive distribueret overalt. Folk vil nyde godt af den.”
Når det kommer til stykket, er hvert eneste menneske et åndeligt væsen. Vi er ikke denne krop. Det er den nuværende civilisations fejltagelse. Yasyatma-buddhih kunape tri-dhatuke [SB. 10.84.13]. Alle folk tror, at atma-buddhi, ”selvet”, er denne krop. ”Jeg er denne krop.” Hvis jeg spørger en hvilken som helst dannet herre: ”Hvad er du?” vil han svare: ”Jeg er Hr. sådan-og-sådan. Jeg er født i dette land. Jeg er amerikaner. Jeg er englænder. Jeg er inder.” Disse er alle kropslige beskrivelser. Men i bund og grund er jeg ikke denne krop. Det kaldes illusion. Vi har praktisk erfaring deraf. Når en mands far, søn eller slægtning dør, græder han: ”Åh, min søn er gået bort. Min far er gået bort.” ”Jamen, din far ligger der på sengen. Hvorfor siger du: ’Min far er gået bort’?” Det betyder, at den virkelige far har han aldrig set. Han har kun set kroppen. Og i denne kropslige livsopfattelse bliver alt manipuleret. Det kaldes illusion. Derfor står der i den vediske litteratur [SB. 10.84.13]:
yasyatma-buddhih kunape tri-dhatuke
sva-dhih kalatradisu bhauma ijya-dhih
yat-tirtha-buddhih salile na karhicij
janesv abhijnesu sa eva go-kharah
[”Et menneske, der identificerer denne krop, der er lavet af tre elementer, med sit selv, eller kroppens biprodukter som sine slægtninge, som anser sit fødeland for tilbedelsesværdigt, og som rejser til et pilgrimssted blot for at tage et bad i stedet for at møde mennesker med transcendental viden der, er ikke bedre end et æsel eller en ko.”]
En person, der er i den kropslige livsopfattelse, tror, at en kropslig betegnelse såsom nationalisme er alting. Bhauma ijya-dhih. Hele verden kører rundt omkring tilbedelsen af det land, hvor man er født. Men folk ved ikke, at de er blevet født i mange lande. Ikke blot i dette land, men også på andre planeter. De ved ikke, hvilket land er deres eget land. Det kaldes illusion.
Verden kredser omkring misforståelsen af selvet, at ”Jeg er denne krop.” I Bhagavad-gita (2.13) kan man finde denne første instruktion, der bliver givet af Krishna:
dehino ‘smin yatha dehe, kaumaram yauvanam jara
tatha dehantara-praptir, dhiras tatra na muhyati
[”Ligesom den legemliggjorte sjæl bestandigt vandrer i denne krop fra barndom til ungdom til alderdom, vandrer sjælen over i en anden krop efter døden. En fattet person forvirres ikke af en sådan forandring.”]
Asmin dehe, i denne krop er der en ejer af kroppen, dehi, den, der besidder denne krop. Men der er ingen viden. Ingen ved det. Der er ingen uddannelse i, hvem ejeren af denne krop er. De fortsætter blot som katte og hunde. Hvis man forsøger at instruere en kat eller hund: ”Min kære hund, du er ikke disse kroppe,” vil han ikke forstå det. Han er i så grov uvidenhed, at det er meget vanskeligt for ham at forstå, at han ikke er denne krop. Men mennesker kan, selv om de for øjeblikket for de flestes vedkommende er groft uvidende på grund af mangel på åndelig uddannelse, stadig uddannes, fordi de er mennesker. De kan genoplives til deres oprindelige bevidsthed, der kaldes Krishna-bevidsthed.
Derfor forsøger vi at gøre vores del, praktisk taget på egen hånd. De vigtige bøger er der allerede, alle de vediske bøger såsom de fire Vedaer, Vedanta-sutra, de atten Puranaer, 108 Upanisader, Ramayana, Mahabharata osv., så mange bøger, der er fyldt med transcendental viden. De bør udbredes over hele verden, men der var intet organiseret forsøg. Vi er blot begyndt fra 1966 i denne bevægelse, Hare Krishna-bevægelsen eller Krishnabevidstheds-bevægelsen, på at distribuere dem. Denne litteratur gør os selvfølgelig meget forhåbningsfulde. Vores bøger sælger. I London sælger de for mindst 200£ på gaden dagligt. På samme måde sælger vi i New York, Los Angeles og alle byer hver dag bøger for omkring 30.000 til 40.000 rupier. Folk sætter pris på dem. Men hvis forlæggerne og boghandlerne også hjælper os i denne bevægelse, vil folk få stor gavn deraf. Det er vores anmodning. Vi står foran boghandlerens kontor med den anmodning. Selvfølgelig har vi ingen midler til at annoncere ret meget, men vores annoncering er sankirtana-bevægelsen. Vi rejser fra by til by og gade til gade for at vække den åndelige bevidsthed, der allerede er der. I Caitanya-caritamrta [Madhya 22.107] står der skrevet:
nitya-siddha krsna-prema ‘sadhya’ kabhu naya
sravanadi-suddha-citte karaye udaya
Denne åndelige bevidsthed, Krishna-bevidsthed, er der allerede i alle. Den skal blot vækkes. Hvordan kan det ellers lade sig gøre, at disse europæiske, amerikanske og andre udenlandske drenge og piger accepterer den? Den er der allerede. Den skal blot vækkes af denne transcendentale lyd.
Vi synger Hare Krishna. Det er én lyd. Og disse bøger er en større lyd. Når vi synger Hare Krishna-mantraet, kan folk høre det nogle få meter væk. ”Her er Hare Krishna.” Men min Guru Maharaja plejede at sige om denne bogdistribution: ”Dette er brhad-mrdanga.” I har set mrdanga-trommen. Det er en lille tromme. Hvis jeg slår på denne tromme, kan folk måske høre den på nogle meters afstand. Men bøgerne er den store tromme, for de kan rejse fra land til land, fra kontinent til kontinent. Det sker virkeligt. Derfor er vores eneste appel, at alle boghandlere og alle forlæggere træder frem og samarbejder med os og distribuerer den transcendentale litteratur i denne enestående form. De vil opdage, hvor ophøjet den er, og vi vil alle nyde godt af det. Mange tak. Hare Krishna.