Engang i Indien, imens Srila Prabhupada opholdt sig i Mayapur, besøgte to af Srila Prabhupadas vestligt fødte sannyasier et tempel og hørte en sjov kommentar fra en pujari. Da Srila Prabhupadas disciple havde darsana med Deiteterne, så pujarien ud til at påskønne deres ærbødighed og opførsel.
“Fortsæt med at gøre hengiven tjeneste,” rådede pujari-brahmanaen dem, “så vil I måske i jeres næste liv blive født som brahmanaer.”
Tilbage i Mayapur fortalte disciplene Srila Prabhupada om hændelsen. Prabhupada smilede og fortalte en historie.
Der var engang en gammel kone, der boede i en afsides landsby. En dag besøgte den engelske distriktsdommer hendes landsby. Den gamle kone var blevet indviklet i en trætte om ejendomsretten til et stykke jord, som nogle af hendes slægtninge forsøgte at tage fra hende. Venner rådede hende til at tale med dommeren og præsentere sagen for ham. Da hun gjorde dette, afgjorde han med det samme sagen til hendes fordel og sørgede for, at jorden kom til at stå i hendes navn. Overvældet af glæde velsignede den gamle kone distriktsdommeren.
“Jeg velsigner dig,” sagde hun. “Må du blive født som politimand i dit næste liv.”
Srila Prabhupada forklarede, at i den gamle kones verden var politibetjentens embede det højeste, hun kunne forestille sig, selv om en distriktsdommer beklæder et meget højere embede end en politimand. ”På samme måde,” rundede Prabhupada af, ”ved disse kaste-brahmanaer ikke, at ren hengiven tjeneste er meget større end at blive født som en brahmana.”