En fattig mand gik engang til et Durga-tempel og bad til Durga om at få rigdom. Manden lovede Durga, at hvis han fik nogle penge, ville han ofre en ged til hende.

Ved Durgas nåde kom han faktisk til lidt penge. Et stykke tid senere besøgte han igen Durga i templet. ”Du lovede at ofre mig en ged,” sagde gudinden. ”Hvad blev der af den?”

”Kære Durga,” sagde manden. ”En ged er meget dyr. Det er mere, end jeg har råd til.”

”Så kan du ofre mig en gris,” sagde Durga.

Da manden kom næste gang i templet, spurgte Durga, hvad der blev af den lovede gris. Igen undslog manden sig med, at en gris var for dyr.

”Giv mig en høne i offer,” sagde Durga, hvilket manden lovede. Men næste gang han kom i templet, havde han ingen høne med. Durga spurgte efter hønen, og manden svarede, at selv en høne kostede for meget.

”Så giv mig i det mindste en flue,” sagde Durga.

”En flue?” sagde manden. ”Jamen, kære gudinde, der er så mange fluer overalt på væggen bag dig. Hvorfor skal jeg ofre en til dig? Hvorfor fanger du ikke bare en selv?”

Srila Prabhupada fortalte med denne historie, hvordan tilbedere af halvguder ingen kærlighed eller hengivenhed har til den halvgud, de tilbeder, men er selvisk motiverede.