Den store vismand Narada mødte en brahmana, der bad ham spørge Krishna, hvornår han ville blive befriet. Samme dag traf Narada en skomager, der også bad om det samme.

Næste gang Narada var i den åndelige verden, spurgte han Krishna om disse to mænd. Krishna svarede, at skomageren kom til den åndelige verden efter dette liv, men brahmanaen havde mange liv tilbage i den materielle verden.

”Hvorfor det?“ spurgte Narada. ”Brahmanaen er helt optaget af åndeligt liv, og skomageren er en almindelig verdslig mand.“

”Når de spørger, hvad Jeg lavede i den åndelige verden, svarer du, at Jeg trak en elefant igennem et nåleøje,“ svarede Krishna. ”Så vil du forstå.“

Da Narada igen mødte brahmanaen, fortalte han ham: ”Der går mange liv, før du vil blive befriet.“

”Jeg er helt optaget af religiøst liv,“ indvendte brahmanaen. ”Det kan ikke være rigtigt? Så du overhovedet Krishna? Hvad lavede Han i den åndelige verden?“

”Han trak en elefant igennem et nåleøje,“ svarede Narada.

”Det kan slet ikke lade sig gøre. Det kan jeg ikke tro,“ var brahmanaens svar.

Narada mødte dernæst skomageren, der også spurgte, hvad Krishna havde sagt.

”Du befries efter dette liv,“ fortalte Narada.

”Åh, så barmhjertig Krishna er,“ sagde skomageren. ”Hvad lavede min Herre i øvrigt, da du så Ham?“

”Han trak en elefant igennem et nåleøje,“ svarede Narada.

”Fantastisk,“ sagde skomageren. ”Alt min Herre gør, er fantastisk.“

”Er det ikke svært at tro, at Han trak en elefant igennem et nåleøje?“ spurgte Narada.

”Intet er umuligt for min Herre,“ svarede skomageren. ”Se, her er et frø, og i dette frø er der et banyantræ. Kan min Herre putte et stort banayantræ i sådant et lille frø, hvorfor skulle Han da ikke også kunne trække en elefant igennem et nåleøje?“

Narada forstod da, at skomageren troede fuldt på Krishna, men brahmanaen havde ingen tro.