En sjakal forvildede sig engang ind i en landsby. Folk så den og jagede den ud, men da den flygtede, var den så uheldig at løbe ind i og falde ned i et kar med blå maling. Den kom dog hurtigt op igen og løb tilbage til junglen.
Ude i junglen blev de andre dyr meget forbavsede, da de så den blå sjakal. Selv løven, dyrenes konge, undrede sig.
”Hvem er du, hr.?“
”Jeg er en inkarnation af Gud,“ svarede sjakalen.
”O,“ sagde alle dyrene, og med det samme begyndte de at tilbede og ære sjakalen som en avatara.
Dette stod på et stykke tid, indtil det næste gang var fuldmåne. Da fuldmånen var på sit højeste, begyndte alle sjakalerne at tude ad månen. Da den blå sjakal hørte de andre sjakaler tude, sprang den ned fra sin trone og begyndte at tude ligesom dem.
Da forstod alle dyrene, at det ikke var en inkarnation af Gud, men blot en sjakal som alle de andre sjakaler.