Srila Prabhupada talte i 1976 i Washington med nogle videnskabsmænd og disciple om månelandingen. Det blev nævnt, at forskerne hævdede, at stenene fra Månen er præcis som sten fra Arizona. ”Bare se,“ sagde Srila Prabhupada. Og så fortalte han en kort historie.
En mand vågnede en nat op og hørte en lyd fra et andet rum i sit hus. Han lyttede igen. Det lød, som om der var nogen. Så han stod op, gik ind i rummet og spurgte: ”Er der nogen her?“
Med det samme blev der svaret: ”Nej, jeg stjæler ikke. Nej, nej, jeg stjæler ikke noget.”
Prabhupada fortsatte: ”Så hvem spurgte, om der blev stjålet? Men tyven afslørede sig selv ved med det samme at sige, at han ikke stjal. På samme måde kom videnskabsmændene selv til at sige, at hele månelandingen havde foregået i Arizona. Ingen bad dem nævne Arizona, men de afslørede selv, at de aldrig har været på Månen.“