Her fortsætter de svar, som Srila Prabhupada gav på en række spørgsmål, han blev stillet i juni 1976 af det indiske magasin Bhavan’s Journal.

Pusta Krishna: Er smrti mere end blot regler for handlemåde?

Srila Prabhupada: Ja. Her er, hvad smrti betyder. De fire oprindelige Vedaer anses for sruti. Men blot ved at høre dem kan man ikke helt forstå dem. Derfor forklarer smrtierne dem videre. Purayati iti purana: ved at høre Puranaerne og andre smrti’er gør man sin forståelse fuldstændig. De vediske mantraer er ikke altid lette at forstå. For eksempel begynder Vedanta, der er sruti, med mantraet ’janmady asya yatah’ [SB. 1.1.1]: ”Den Højeste er det, som alting er kommet fra.” Dette er meget kortfattet. Men Srimad-Bhagavatam, der er smrti, forklarer ’janmady asya yato ’nvayad itaratas carthesv abhijnah sva-rat’ [SB. 1.1.1]: ”Det Højeste Væsen, fra hvem alt er udstrømmet, har direkte og indirekte kendskab til alting og er fuldstændig uafhængigt.” På denne måde forklares sruti i smrti.

Uanset om man tager sruti eller smrti, er emnet det samme. Både sruti og smrti er åndelige beviser. Vi kan ikke klare os uden nogen af dem. Som Srila Rupa Gosvami forklarer det i Bhakti-rasamrta-sindhu [1.2.101]:

sruti-smrti-puranadi-pancaratra-vidhim vina
aikantiki harer bhaktir utpatayaiva kalpate 

Man kan ikke blive renset eller virkelig Gudsbevidst uden at referere til både sruti og smrti. Det er derfor ikke noget vilkårligt, når vi udbreder denne Krishnabevidstheds-bevægelse. Den bygger på sruti, smrti and pancaratriki-vidhi, principperne i sruti, smrti og Narada-pancaratra. Derfor er den virkningsfuld.

Pusta Krishna: Ikke desto mindre var spørgsmålet, Srila Prabhupada: ”Er det nødvendigt at tilpasse smrti’erne til de skiftende tider?”

Srila Prabhupada: De kan ikke ændres.

Pusta Krishna: Smrti’erne kan ikke ændres?

Srila Prabhupada: Intet kan ændres. Men man skal anvende principperne i overensstemmelse med tid og sted. For eksempel er smrtis ordre for Kali-yuga kirtanad eva krsnasya mukta-sangah param vrajet [SB. 12.3.51]: For at opnå befrielse skal man synge Herrens hellige navn, Hare Krishna. Det er man derfor nødt til at gøre. For eksempel kan en læge beordre: ”Om morgenen tager du denne ene medicin. Om aftenen tager du denne anden medicin.” Det er ikke en ændring af lægens ordre. Det er blot, at ifølge et bestemt tidspunkt kræver lægens ordre en bestemt medicin. Men den bestemte medicin anbefales af lægen, ikke af ens luner. Sruti og smrti kan ikke ændres, men de kan anbefale en bestemt proces til et bestemt tidspunkt. Man skal overholde både sruti og smrti – skriftlig autoritet. Man kan ikke ændre noget.

Pusta Krishna: Der kan da ikke være tale om, sådan som magasinet formulerer det, ”en ny smrti”.

Srila Prabhupada: Nej. En ny smrti? De kan betragte det som ”en ny smrti”, men smrti er smrti – det er ikke noget nyt. I ethvert åndeligt udsagn skal man referere til sruti og smrti, ellers er det ikke gyldigt. Der skal være veda-pramana, sabda-pramana, bevis fra Vedaerne og fra den forklarende vediske litteratur. Ellers er der intet bevis. Deres udsagn er ikke gyldigt: Man kan ikke ændre den oprindelige sruti-smrti. Men man er nødt til at tage deres bestemte anbefalinger for den bestemte tid, ligesom Krishna Caitanya Mahaprabhu gjorde det, da Han kraftigt opfordrede Sine tilhængere til at følge anbefalingen i Brhan-naradiya Purana [3.8.126]:

harer nama harer nama harer namaiva kevalam
kalau nasty eva nasty eva nasty eva gatir anyatha

”Syng det hellige navn, syng det hellige navn, syng Krishnas hellige navn. I den nuværende tid af strid og frygt er der ingen anden måde at opnå Gudsbevidsthed på, ingen anden måde, ingen anden måde.” Så sruti-smrti-pramana, at citere beviser fra Vedaerne og den tilhørende litteratur, er den eneste måde at komme med et åndeligt udsagn på. Man er nødt til at acceptere det.

Pusta Krishna: Kan man ændre …

Srila Prabhupada: Nej!

Pusta Krishna: … reglerne for handlemåde, sådan som de beskrives i smrti’erne?

Srila Prabhupada: Ingen kan ændre dem. Men disse bestemte regler og reguleringer i sruti-smrti er til bestemte tider, bestemte omstændigheder. Så vi må acceptere disse regler og reguleringer. Man kan ikke ændre dem.

Pusta Krishna: Og hvem kan godkende en bestemt anvendelse i en bestemt tid og omstændighed?

Srila Prabhupada: Det blev gjort af Herren Sri Krishna Caitanya. Da Han kom for 500 år siden, godkendte Han anvendelsen af sruti-smrti, fordi Han er en ægte autoritet. Han er en ægte acarya, og vi følger i fodsporene på Caitanya Mahaprabhu. Det er ikke vilkårligt. Man er nødt til at følge autoriteten under alle omstændigheder.

Pusta Krishna: Er denne vediske religion, denne sanatana-dharma, så bred, at den inkluderer alle?

Srila Prabhupada: Ja. Sanatana betyder ”evig”. Som Krishna forklarer det i Bhagavad-gita, na hanyate hanyamane sarire [Bg. 2.20]: ”Det levende væsen inde i kroppen tilintetgøres ikke, når kroppen tilintetgøres, for han er evig.” Den evige natur tilhører alle. Det er ikke sådan, at hinduer fortsætter med at eksistere, når de opgiver kroppen, men muslimer og kristne fortsætter ikke med at eksistere. Alle eksisterer evigt. Sanatana-dharma gælder for alle.

Pusta Krishna: Står nogen i virkeligheden uden for sanatana-dharma?

Srila Prabhupada: Ingen står i virkeligheden udenfor. Alle er evige åndelige sjæle, og derfor er det meningen, at alle skal følge den evige religion, sanatana-dharma. Du kan tro, at du ikke er en evig åndelig sjæl, men det er simpelthen illusion. Der er så mange slyngler, der tror, at med kroppens død er alting slut. Det kan de tro, men det er ikke rigtigt. På samme måde kan man tro: ”Jeg er ingen sanatana-dharmi, ingen tilhænger af sanatana-dharma. Jeg er kristen.” Men i virkeligheden er han en sanatana-dharmi. Men selvfølgelig kan man tænke anderledes, hvis man gerne vil det. Hvem kan forhindre det?

Hari-sauri: Så hvorvidt man kan blive accepteret som en, der følger sanatana-dharma, afhænger af, hvordan man handler?

Srila Prabhupada: Ja. Det er ens eget problem, hvis man ikke handler i overensstemmelse med reglerne og reguleringerne for sanatana-dharma. Det er alt.

Den ultimative viden

Pusta Krishna: Srila Prabhupada, dette er det næste spørgsmål: ”I Kali-yuga, den nuværende tid af strid og hykleri, er bhakti [hengiven tjeneste til Herren] blevet beskrevet som den mest passende og letteste af vejene til Gudserkendelse. Men hvordan kan det være, at Vedantas lære med dens vægt på jnana [kultivering af viden] gives forrang af fremtrædende lærde?”

Srila Prabhupada: De såkaldte vedantister, mayavadierne [upersonalisterne], er charlataner. De ved ikke, hvad Vedanta er. Men folk vil narres, og bedragerne benytter sig af det. De to ord, som Vedanta består af, er veda og anta. Veda betyder ”viden”, og anta betyder ”mål” eller ”ende”. Så Vedanta betyder ”enden på al viden eller veda”. I Bhagavad-gita udtaler Herren Krishna, vedais ca sarvair aham eva vedyah [Bg. 15.15]: ”Igennem alle Vedaerne er det Mig, man skal lære at kende.” Derfor er hele Vedanta-sutra en beskrivelse af Guddommens Højeste Personlighed.

Den første erklæring i Vedanta-sutra er athato brahma jijnasa: ”Efter nu at have fået en menneskefødsel bør man spørge ind til Brahman, den Absolutte Sandhed.” Derefter beskrives Brahman i en nøddeskal, janmady asya yatah [SB. 1.1.1]: ”Brahman er oprindelsen til alting.” Og i Bhagavad-gita erklærer Krishna, aham sarvasya prabhavah [Bg. 10.8]:  ”Jeg er oprindelsen til alting.” Igen beskriver Vedanta-sutra i virkeligheden Krishna, Guddommens Højeste Personlighed.

Fordi Srila Vyasadeva vidste, at i denne Kali-yuga ville folk ikke være i stand til at studere Vedanta-sutra ordentligt på grund af mangel på uddannelse, skrev han personligt en kommentar til Vedanta-sutra. Den kommentar er Srimad-Bhagavatam. Bhasyam brahma-sutranam: Srimad-Bhagavatam er den virkelige kommentar til Vedanta-sutra og er skrevet af forfatteren til Vedanta-sutra selv. Vedanta-sutra blev skrevet af Vyasadeva, og på hans åndelige mester, Naradas, instruktion skrev Vyasadeva en kommentar til den. Det er Srimad-Bhagavatam.

Srimad-Bhagavatam begynder med den samme aforisme som Vedanta-sutra: janmady asya yatah [SB. 1.1.1], og fortsætter, anvayad itaratas carthesv abhijnah svarat. I virkeligheden forklares Vedanta-sutra af forfatteren selv i Srimad-Bhagavatam.

Men mayavadi-slynglerne stiller sig op som vedantister uden at forstå Vedanta-sutra og uden at læse den naturlige kommentar, Srimad-Bhagavatam. Det betyder, at de vildleder folk. Og fordi folk ikke er uddannede, accepterer de disse slyngler som vedantister. Mayavadi-vedantisterne er altså bedragere. De er ikke vedantister. De ved intet om Vedanta-sutra. Det er problemet. I virkeligheden er det, der står i Srimad-Bhagavatam, virkelig Vedanta.

Hvis vi accepterer Srimad-Bhagavatam som den virkelige forklaring af Vedanta-sutra, vil vi forstå Vedanta, enden på al viden. Og hvis vi søger tilflugt hos mayavadi-vedantisterne, bedragerne, kan vi ikke forstå Vedanta. Folk ved ingenting, og som resultat kan de narres og snydes af alle og enhver. Derfor bør de nu lære fra denne Krishnabevidstheds-bevægelse, hvad Vedanta er, og hvad forklaringen på Vedanta-sutra er. Det vil gavne dem.

Hvis vi accepterer Srimad-Bhagavatam som den virkelige kommentar til Vedanta-sutra, vil vi opdage, at i Srimad-Bhagavatam står der, kaler dosa-nidhe rajann asti hy eko mahan gunah: ”I denne Kali-yuga, der er et hav af fejl, er der én velsignelse, én mulighed.” Hvad er det? Kirtanad eva krsnasya mukta-sangah param vrajet [SB. 12.3.51]: ”Man kan blive befriet blot ved at synge Hare Krishna-mantraet. Dette er egentlig Vedanta. Og i virkeligheden sker denne befrielse gennem sang af Hare Krishna. Men folk vil gerne vildledes, og der er så mange bedragere til at vildlede dem. Hvad kan man gøre? Vyasadeva har allerede givet den perfekte forklaring af Vedanta-sutra – Srimad-Bhagavatam. Lad folk læse Srimad-Bhagavatam, så vil de forstå, hvad Vedanta er. (Fortsættes i næste nummer)