Denne artikel bragtes i februar 1972 i Dharmaprakash, et magasin, der blev udgivet af Madhva-sampradayaen i Madras.
At oversætte ordet dharma som religion er ikke perfekt. Den præcise betydning af dharma er ’kendetegn’. Det levende væsen er af natur en uadskillelig del af Guddommens Højeste Personlighed:
mamaivamso jiva-loke,
jiva bhutah sanatanah
manah sasthanindriyani,
prakrti-sthani karsati
[”De levende væsener i denne betingede verden er Mine evige fragmentariske dele. Som følge af deres betingede liv kæmper de en hård kamp med de seks sanser, der inkluderer sindet.” Bg. 15.17]
Derfor findes Guddommens Højeste Personligheds kendetegn som en naturlig konsekvens i det levende væsen. Men Guddommens Højeste Personlighed er vibhu eller stor, imens de levende væsener er anu eller bittesmå dele. Som sådan er de levende væseners kendetegn og Herrens kendetegn, selv om de kvalitativt er ét, kvantitativt forskellige. Herrens kendetegn er til stede i ubegrænset kvantitet, imens de samme er til stede i det levende væsen i meget, meget lille omfang. I denne forbindelse kan man give eksemplet med vandet i det umådelige ocean og en dråbe deraf. Smagen af havvand er salt. I en dråbe havvand er dette salt til stede i ganske lille mængde, imens mængden af salt i det umådelige hav er af ubegrænset mængde. På engelsk betyder religion en slags tro, men dharma er ikke en slags tro, men en kendsgerning. En tro kan ændres, hvis tilhængeren ønsker det, men dharma kan ikke ændres. Når dharma ændres kunstigt, giver det problemer. Derfor lærer vi fra Srimad-Bhagavatam, at dharma gives til de levende væsener, specielt til mennesket, af Gud Selv, og enhver anden form for dharma¸ der ikke gives af Guddommens Højeste Personlighed, forkastes. I Srimad-Bhagavatam står der i 6.3.19-22:
dharmam tu saksad bhagavat pranitam,
na vai vidur rsayo napi devah
na siddha-mukhya asura manusyah,
kuto nu vidyadhara-caranadayah
svayambhur naradah sambhuh,
kumarah kapilo manuh
prahlado janako bhismo,
balir vaiyasakir vayam
dvadasaite vijanimo,
dharmam bhagavatam bhatah
guhyam visuddham durbodham,
yam jnatva-mrtam asnute
etavan eva loke’smin,
pumsam dharmah parah smrtah
bhakti-yogo bhagavati,
tan-nama-grahanadibhih
[”Virkelige religiøse principper gives af Guddommens Højeste Personlighed. Selv om de befinder sig helt i godhedens kvalitet, kan selv de store rshier (vismænd), der bor på de højeste planeter, ikke fastslå de virkelige religiøse principper, og det kan halvguderne og lederne af Siddhaloka heller ikke for slet ikke tale om asuraer, almindelige mennesker, vidyadharaer eller caranaer.
Herren Brahma, Bhagavan Narada, Herren Siva, de fire Kumaraer, Herren Kapila [Devahutis søn], Svayambhuva Manu, Prahlada Maharaja, Janaka Maharaja, Bedstefader Bhisma, Bali Maharaja, Sukadeva Gosvami og jeg selv kender de virkelige religiøse principper.
Mine kære tjenere, dette transcendentale religiøse princip, der er kendt som bhagavata-dharma eller overgivelse til den Højeste Herre og kærlighed til Ham, er ubesmittet af den materielle naturs kvaliteter. Det er meget fortroligt og vanskeligt for almindelige mennesker at forstå, men hvis man er så heldig at forstå det, er man med det samme befriet og vender således tilbage hjem, tilbage til Guddommen.
Hengiven tjeneste, der begynder med fremsigelsen af Herrens hellige navn, er det højeste religiøse princip for det levende væsen i menneskesamfundet.”]
Så menneskesamfundets dharma kan ikke udfærdiges af nogen af de store helgenagtige personer, halvguder, siddhaer, asuraer eller mennesker for slet ikke at tale om andre. Ordet “hindu dharma” kommer ikke fra den vediske litteratur. I virkeligheden kaldes den dharma, der praktiseres af Vedaernes tilhængere, for varnasrama-dharma. Senere blev denne varnasrama-dharma, som den blev praktiseret i Indien, givet navnet “hindu dharma”, sandsynligvis af vores tilstødende muslimske naboer. Det fortælles, at de folk, der boede på den anden side af floden Sindhu, der nu løber i Pakistan, kaldtes hinduer. Så vi kan ikke helt finde ud af, hvad betydningen af ”hindu dharma” er, men vi kan forstå, hvad varnasrama-dharma er. Men denne varnasrama-dharma gælder overalt i universet.
Guddommens Højeste Personlighed har givet os systemet med fire varnaer (catur-varnyam maya srstam guna-karma-vibhagasah, Bg. 4.13) til hele universet eller de materielle kosmiske manifestationer, der står under indflydelsen af de tre gunaer eller materielle kvaliteter. Derfor skal hvert levende væsen og specielt mennesket ifølge Visnu Purana følge denne varnasrama-dharma. Varnasrama-dharma giver principperne for, hvordan man omgås med den materielle naturs forskellige kvaliteter. Dette bekræftes også i Bhagavad-gita, der beskriver, hvordan et levende væsen får en bestemt slags krop ved at omgås med den materielle naturs kvaliteter. Som det allerede er blevet forklaret, er Guddommens Højeste Personlighed (Krishna) den oprindelige fader til alle levende væsener, siden hvert eneste levende væsen er en uadskillelig del af Gud. Det bekræftes i Bhagavad-gita 14.4, hvor Herren siger:
sarva yonisu kaunteya,
murtaya sambhavanti yah
tasam brahma mahad yonir,
aham bija pradah pita
”Min kære Kuntis søn, alle livsarter i forskellige former er alle mine sønner.” Nu står der her meget tydeligt, at de levende væseners former (murtayah) er Herrens sønner. Herren må derfor også have Sin egen transcendentale form, som det beskrives i Brahma-samhita. Hvis den Højeste Fader ikke har form, hvordan kan Han da have sønner med form?
isvarah paramah krsnah,
sac-cid-ananda vigrahah
anadir adir govindah,
sarva karana karanam (Bs. 5.1)
Så den oprindelige Fader (isvarah paramah krsnah) har Sin oprindelige form. Hans form er imidlertid forskellig fra Hans utallige sønners former i den materielle tilstand. I de materielle tilstande er de åndelige gnister, dvs. de levende væsener, forskelligt repræsenterede i forskellige materielle former, men ingen af dem er sac-cid ananda vigrahah. Med andre ord undfanges de levende væsener af Guddommens Højeste Personlighed som den Højeste Fader, og frøene indgydes i den materielle naturs moderliv. Ved tidspunktet for skabelsen kommer de ud i forskellige kroppe, og derpå opdeles de i forskellige arter. I Bhagavad-gita står der klart, at disse levende væsener har forskellige slags kroppe på grund af de levende væseners omgang med den materielle naturs forskellige kvaliteter (karanam guna sango’sya, sad-asad-yoni-janmasu, Bg. 13.22). Der står også i Bhagavad-gita 14.3-4:
mama yonir mahad brahma,
tasmin garbham dadhamy aham
sambhavah sarva bhutanam,
tato bhavati bharatah
sarva yonisu kaunteya,
murtayah sambhavanti yah
tasam brahma mahad yonir,
aham bija pradah pita
Konklusionen er, at vi alle er sønner af Gud, uanset hvilke former vi eksisterer i for øjeblikket. Vores nuværende eksistentielle situation er den materielle livsopfattelse. Denne materielle livsopfattelse, hvor jeg tror, at jeg er denne krop, er ren uvidenhed eller at være under mørkets kvalitet. Hele verden er nu dækket af mørke på grund af denne uvidenhed, hvor jeg tror, at jeg er denne krop. Enhver, der er under en sådan opfattelse af livet, at ”Jeg er denne krop,” kaldes et dyr:
yasyatma buddhir gunape tri-dhatuke,
sva-dhih kalatradisu bhauma ijyadhih
yat tirtha buddhih salile na karhicij,
janesv abhijnesu sa eva gokharah (SB. 10.84.13)
Go betyder ko, og khara betyder æsel. Så en go-khara civilisation med troen på, at kroppen er selvet, er meget stærk for øjeblikket. Derfor bør alle intelligente personer over hele verden i fællesskab forsøge at vække alle menneskers virkelige dharma eller kendetegn. Alle er under den kropslige livsopfattelse og tror, at de er indere, amerikanere, europæere, hinduer, muslimer, brahmanaer, ksatriyaer eller, i en bredere opfattelse, at ”Jeg er et menneske,” ”Jeg er et dyr,” ”Jeg er en fugl,” ”Jeg er et træ” osv. Fordi de levende væsener er i kontakt med den materielle natur og født i forskellige arter, er de fra begyndelsen af skabelsen forskelligt placeret i forskellige former.
Darwins evolutionsteori er ren og skær spekulation og derfor ikke korrekt. Han har hentet ideen fra den vediske litteratur, men på grund af hans begrænsede viden kunne han ikke forklare emnet perfekt. Han ville være en såkaldt videnskabsmand uafhængigt af den vediske litteratur, og derfor ramte han ved siden af og har vildledt hele menneskesamfundet, specielt i Vesten, på den materielle tilværelses groveste måde. Den virkelige evolutionsvidenskab beskrives i den vediske litteratur i Brahma-Vaivarta Purana:
asitim caturas caiva, laksan tan jiva jatisu
brahmadbhih purusaih prapyam,
manusyam janma paryayat
tad apy aphalatam jatam, tesam atmabhimaninam
varakanam anasritya, govinda carana dvayam
I Padma Purana får vi også at vide, at der er 8.400.000 forskellige livsformer. Janma-paryaya betyder sjælens vandring. Faktum er, at der er tre materielle kvaliteter: sattva, rajas og tamas, og når disse tre kvaliteter ganges med tre, bliver de til ni kvaliteter. På samme måde bliver ni ganget med ni til 81 kvaliteter, ligesom farver blandes. Oprindeligt er der tre farver – rød, blå og gul – og hvis man blander dem, bliver de til grøn, orange, lyserød og så mange andre farver. På samme måde har kombinationen af den materielle naturs tre kvaliteter, sattva, rajas og tamas, skabt så mange former af levende væsener. I Bg. 14.5 forklares det tydeligt (sattvam rajas tama iti, gunah prakriti sambhavah), at den materielle natur består af tre kvaliteter: godhed, lidenskab og uvidenhed. Når det levende væsen kommer i kontakt med den materielle natur, kommer han ud i forskellige former for kroppe. Disse kropsformer er nøjagtigt som drømme eller sammenlignes med formerne af kroppe i en drøm. Nogle gange stilles spørgsmålet, hvornår det levende væsen først kom i kontakt med den materielle natur. Der er ingen grund til at spore historien bag en sådan kontakt, ligesom der ingen grund er til at spore en drøms historie. Ifølge Srimad-Bhagavatam 2.9.1:
atma-mayam rte rajan,
parasyanubhavatmanah
na ghatetartha sambandahah,
svapna drastur ivanjasa
[”O Konge, medmindre man påvirkes af Guddommens Højeste Personligheds energi, kan man ikke forklare forholdet mellem den rene sjæl i ren bevidsthed og den materielle krop. Det forhold er ligesom en drømmer, der ser sin egen krop handle.”]
Atma maya betyder betinget liv. Så snart man glemmer sin naturlige position, falder man under illusion og bliver ført bag lyset af sine egne handlinger. Med andre ord må det levende væsen anses for at være i en drøm, så snart han glemmer, at han er en uadskillelig del af Guddommens Højeste Personlighed eller Hans søn. Derfor bør den virkelige udbredelse af religion handle om at få den rene sjæl eller det levende væsen ud af maya eller illusionens kløer. Hele verden lider under denne illusion, og derfor er menneskesamfundets vigtigste opgave at uddanne hvert menneske i, at det ikke er denne krop, men at det er en åndelig sjæl, der er en uadskillelig del af Guddommens Højeste Personlighed. Alle levende væsener er fanget af denne illusion og den evolutionære proces, dvs. sjælens vandring fra den ene krop til den næste. Når det levende væsen kommer til positionen som menneske, er det en mulighed for det til at blive fri af denne gentagne fødsel og død og igen vende hjem, tilbage til Guddommen. (Fortsættes i næste nummer)