– Af Srila Prabhupada –

Følgende er fra et foredrag med Srila Prabhupada den 13. december 1973 i Ahmedabad, Indien.

Guru er en, der fjerner ajnana, andhakara, mørke. Hvis en person bringer en lampe i mørket, ajnana-timirandhasya jnananjana-salakaya… han er en guru. Der kan være forskellige grader, men enhver, der åbner ens åndelige øjne, er en guru. Men i skrifterne står der, gurur api karyakaryakam ajanatah. Hvis jeg accepterer en person som guru, men det senere viser sig, at han ikke ved, hvad der skal gøres, og hvad der ikke skal gøres, kan en sådan guru ifølge Jiva Gosvami forkastes, parityago vidhiyate. Men i hvilken grad er lige meget. Hvis guruen underviser i Krishna-bevidsthed, det være sig selv i mindre grad, accepteres han i virkeligheden som guru. Det kommer ikke på tale at forkaste ham.

Krishna er virkelig viden. Den, der underviser, at ”Krishna er Guddommens Højeste Personlighed, og man skal overgive sig til Krishna,” det er den slags undervisning, der er brug for. Og hvis guruen siger: ”Jeg er Krishna. Alle er Krishna,” er han ikke en guru. Han vildleder. Avaisnavo gurur na syat. Generelt bliver en kvalificeret brahmana en guru. Det er naturligt. Brahmanaen er samfundets hoved. Uden at blive en brahmana kan ingen være guru. Det er også sandt. For brahmana betyder brahma janatiti brahmanah, en, der kender Brahman [Den Absolutte Sandhed]. Så guruen skal være en kvalificeret brahmana, ikke bare født som en brahmana, en såkaldt brahmana. En kvalificeret brahmana. Så der står i sastra, sat-karma-nipuno viprah. Hvis en brahmana er ekspert i en brahmanas seks funktioner, og mantra-tantra-visaradah, meget velbevandret i de vediske mantraer og hymner, og alt er perfekt, men hvis han er avaisnava, hvis han ikke er en vaisnava og ikke kender Visnu eller Krishna, kan han ikke være åndelig mester. Avaisnavo gurur na syat vaisnavah sva-paco guruh. Men en vaisnava, den, der kender Visnu og Krishna, kan accepteres som guru, selv hvis han er født i en familie af hundeædere.