Af Visakha Devi Dasi

Jeg har hørt, at da folk for mange år siden boede på landet, plejede mor, far og børnene at sætte sig ned sammen til et solidt morgenmåltid og nyde hinandens selskab, før far gik ud for at høste i markerne, og børnene gik i skole.

Ved frokosttid fandt børnene den madpakke, mor havde lavet, frem, imens far spiste sin madpakke ude på kartoffelmarken. Til aftensmaden var familien igen samlet omkring mere af mors madlavning, før børnene gik i seng, og far slappede af i en blød lænestol med en bog.

Familiemåltidet, der dengang var lige så integreret en del af dagen som solopgangen, har næsten ikke overlevet i vores moderne byliv. Siden far nu tager hjemmefra tidligt for at nå til kontoret, er et fælles morgenmåltid en umulighed. Når det kommer til aftensmaden, er ungerne alligevel ikke sultne. De har gumlet hele dagen på pizzaer, sodavand og mad fra automaterne. Det er også godt det samme: Mor er på aftenskole for at efteruddanne sig til sit arbejde, og de få aftenener, når alle er sammen, er stakkels mor forvirret. Det, far kan lide, vil børnene ikke røre, og omvendt. Hvad er løsningen? Familien styrter ned til den nærmeste fastfoodrestaurant, så alle selv kan vælge det, de vil have.

Men der er en måde at genoplive familiens måltidstradition på, uden at man behøver at flytte på landet for at gøre det. Hvis vi gør Krishna til familiens midtpunkt, vil vores måltider naturligt blive til en glad samling. Srila Prabhupada forklarer, at gennem den Krishna-bevidste proces kan vi gøre vores hjem lykkelige og harmoniske. Han bemærker, at vi behøver kun at synge Guds navne – Hare Krishna, Hare Krishna, Krishna Krishna, Hare Hare/ Hare Rama, Hare Rama, Rama Rama, Hare Hare – spise resterne af mad, der er blevet ofret til Ham, have diskussion over bøger som Bhagavad-gita og Srimad-Bhagavatam og engagere os i at tilbede Ham. Srila Prabhupada nævner, at disse fire ting vil gøre os lykkelige, og vi bør oplære vores familiemedlemmer på den måde.

For at skabe virkelig harmoni i familien – eller for den sags skyld i fællesskabet, landet eller tilmed hele verden – er der brug for et fælles mål. Ifølge de vediske skrifter er dette fælles mål at forstå Gud og lære, hvordan vi elsker Ham. Det er selve menneskelivets mål.

Men at nå det mål er ikke så let. Vi kan ikke forstå Gud (Krishna) med vores materielle sanser, for Hans navn, form, kvaliteter og aktiviteter er transcendentale. Situationen er dog ikke håbløs, for når Krishna er tilfreds med os for vores hengivne tjeneste til Ham, afslører Han Sig for os. For at give et groft eksempel vil det være praktisk taget umuligt for os, hvis vi ønsker at møde USA’s præsident. Men hvis præsidenten hører om vores enestående fædrelandskærlighed og ønsker at se os, er det ikke spor svært. På samme måde er det håbløst for os at forlange at se Gud. Men vi kan handle på en sådan måde, at Gud gerne vil mødes med os. Derfor er processen til forståelse af Gud, og hvordan man elsker Ham, hengiven tjeneste, der begynder med tungen.

Det kan måske synes mærkeligt, at vi kan begynde at opnå livets højeste mål ved at bruge vores tunge på den rigtige måde. Srila Prabhupada forklarer, at af alle sanserne er tungen den vigtigste. Hvis tungen er ubehersket og længes efter usund mad, indvikler den os yderligere i materielt liv. Men når tungen beherskes ved kun at smage Krishna-prasada (mad, der er blevet ofret til Krishna), vil alle de andre sanser også blive behersket. Men at smage er selvfølgelig kun den ene af tungens funktioner. Den anden funktion er at tale, hvilket når sin fuldkommenhed, når vi synger Hare Krishna.

Hvordan fører dette til familiens samling? Tja, når vores sanser er under kontrol, kan vi tænke klart. Med et klart sind kan vi forstå, at livets mål er kærlighed til Gud, og processen til at opnå det mål er Krishna-bevidsthed. Når de andre i vores familie har samme overbevisning, bliver livet i hjemmet harmonisk.

Vi kan begynde at nærme os menneskelivets mål blot ved at spise Krishna-prasada, og hvis vi kan dele prasada med vores familie, er det så meget desto bedre. Når du og din familie sætter jer ned sammen for at nyde Krishna-prasada, er det ikke bare et modelune eller en følelse. I følger en evig, transcendental tradition, der er videnskabelig, praktisk og en bevist succes.

Men hvad med problemet med spisekortet? Far og børnene ser bare ikke ud til at kunne lide de samme ting. Jamen, prøv at lave noget lækkert, som ingen har smagt før, for eksempel en ret som den, der kommer med denne artikel. Derefter kan du efter at have ofret den til Herren kalde på alle i huset: ”Er der nogen, der vil have rørost-prasada?”

Ved at føre familien sammen omkring Krishna-prasada, gør du det bedste, som du kan gøre for dem, for Krishnas prasada gør dem, der spiser den, til Krishnas hengivne, og Krishnas hengivne er ideelle familiemedlemmer.

Hvis du gerne vil bringe din familie sammen, bringer du den sammen omkring Krishna og prasada. Intet smager bedre, og der er intet højere.

Rørost med fløde og brasede tomatstykker
(panir-malai dalna)
Tilberedelsestid: 30 minutter
4-6 portioner

Ingredienser til osten:

  • 4 liter frisk sødmælk
  • 1,25–1,8 dl citronsaft (giver omkring ½ kg ost)

Øvrige ingredienser:

  • 3 spsk. ghee eller vegetabilsk olie
  • knap 2 tsk. spidskommenfrø
  • 2 små faste tomater, hver skåret i otte stykker
  • 1 tsk. salt
  • ¼ tsk. sort peber, groftmalet
  • ½ tsk. gurkemeje
  • 1,25 dl fed fløde (38%)
  • 2 spsk. hakkede koriander- eller persilleblade


Tilberedning af osten:

  1. Bring mælken i kog under konstant omrøring i en 4-6 liters gryde. Når mælken koger, tages den af varmen, og citronsaften tilsættes med det samme. I løbet af 15–45 sekunder skulle osten gerne danne store klumper og en gulgrøn, klar valle. Hvis det går for langsomt, sættes gryden over varmen, indtil mælken igen koger og skiller. Tag med det samme gryden af varmen. Hæld 7,5 dl meget varmt vand i, og lad osten trække i ti minutter.
  2. Beklæd et dørslag med osteklæde. Øs den varme, hvide ost op i dørslaget. Saml hjørnerne på osteklædet og skyl osten med varmt vand i 5-10 sekunder.
  3. Vrid osteklædet rundt om den varme ost, anbring den derefter i dørslaget og læg en tung vægt eller en stor skål med vand på osten for at presse vallen ud. Dræn osten i 7-10 minutter. Pak osten ud og bræk den op i ujævne, 3 cm store klumper.


Den videre tilberedning:

  1. Opvarm ghee’en eller den vegetabilske olie i en 4-5 liters gryde over middelvarme, indtil en dråbe, der stænkes i, sprutter med det samme. Kom med det samme spidskommenfrøene i og steg dem til en lys mandelbrun farve.
  2. Rør tomatstykkerne i og sautér dem, indtil skrællen bliver blød og glinser med ghee’en, imens tomaterne fortsat er hele.
  3. Rør forsigtigt osten i, drys gurkemeje og salt i og kog i ét minut.
  4. Tag gryden af varmen, hæld fløden i og drys sort peber over. Rør forsigtigt rundt og pynt derefter med de hakkede koriander- eller persilleblade. Ofres rygende varm til Herren Krishna.