– Af Amogha-drik Krishna Dasa –
Et kig på forskellige opfattelser af yugaerne, de vediske tidsaldre.
Inden for den vediske forståelse er læren om de vediske tidsaldre, yuga’erne, centrale. Da tidsregning tager udgangspunkt i Solens (suryas) bevægelser, bliver yugaerne teknisk set defineret i de astrologiske skrifter, der kaldes Jyotir-vedaerne, hvor Surya-siddhanta er den vigtigste. Forskellige smrti-skrifter såsom Puranaerne og Mahabharata giver også de væsentligste tekniske data. Lige nu befinder vi os over 5.000 år inde i tidsalderen Kali (kali-yuga).
Srutierne såsom Upanisaderne er forbeholdt den intellektuelle elite og giver med sit kryptiske, komprimerede sprog kun summarisk viden. Vedaernes koder bliver derfor forklaret i dybden i smrti-skrifterne gennem historiske fortællinger såsom Puranaerne, der således komplementerer Vedaerne.1 Bhagavata Purana eller Srimad Bhagavatam, den vigtigste Purana, der indeholder selve essensen af Vedaernes lære,2 forklarer, at der er fire yugaer – Satya, Treta, Dvapara og Kali – hvis varighed repræsenteres af multiplikationerne 4:3:2:1 af den korteste yuga, Kali. Det samlede antal år for Satya, Treta, Dvapara og Kali udgør 12.000 af halvgudernes år og kaldes en divya-yuga. Satyas tidsalder svarer til 4.800 af halvgudernes år, Treta varer i 3.600 af halvgudernes år, Dvapara svarer til 2.400 halvgudeår, og Kali-alderen er 1.200 af halvgudernes år.
Et af halvgudernes år svarer til 360 år for menneskene på Jorden. Satya-yuga er derfor 4.800 x 360 = 1.728.000 år. Treta-yuga er 3.600 x 360 = 1.296.000 år. Dvapara-yuga er 2.400 x 360 = 864.000 år. Og endelig er Kali-yuga 1.200 x 360 = 432.000 år. (SB 3.11.18-19)
Forskellige yuga-opfattelser
Ikke alle er dog enige i denne yuga--forståelse. Jeg er stødt på følgende alternative opfattelser:
- Yugaernes tidsperioder angiver faktiske menneskeår. Ideen om halvgudeår er en senere fortolkning.
- Yuga-cyklusserne er skiftevis nedadstigende og opadstigende. Efter at have gennemløbet en cyklus på Satya, Treta, Dvapara og Kali følger der en ny Dvapara efterfulgt af Treta og Satya og så igen Treta, Dvapara osv.
- Vi er nu ikke længere i den mest degraderede tidsalder, Kali-yuga, men er for relativt nyligt trådt ind i en højere tidsalder af fremskridt.
Menneske- eller halvgudeår?
De, der støtter den korte yuga-definition – at 12.000 år for en yuga-cyklus faktisk er 12.000 jordiske år – hævder, at en senere fortolkning har ført til, at yugaerne anses for at være halvgudeår i stedet for jordiske år. Men så vidt jeg kan se, har fortalerne for denne opfattelse ingen skriftlige eller historiske referencer til støtte for deres påstand. Dermed står denne teori alene over for tusindvis af års vediske astrologer og store mestre i de autoriserede vediske discipelkæder såvel som de skrifter, der anerkendes af de vediske astrologer, Jyotir-sastraerne, som alle støtter opfattelsen af yugaerne, som de gives i Srimad-Bhagavatam og andre Puranaer. Nogle hævder, at Manu-samhita støtter den korte tidsopfattelse af yugaerne, måske fordi det er et af de få skrifter, der i sit kortfattede resumé ikke udtrykkeligt nævner, at yuga-cyklusserne repræsenterer halvgudernes år. Men nu er Manu-samhita en samling af vediske love og ikke et astrologisk skrift, så derfor kan det ikke overraske, at dette emne ikke bliver behandlet i dybden i denne bog. Og siden alle de andre skrifter, der opremser yuga-tidsintervalerne, gør det klart, at der er tale om halvgudeår og ikke jordiske år, er det nærliggende at antage, at Manu-samhita også referer til det samme, når den giver de samme standardtal for yugaerne som i andre autoritative skrifter. Og faktisk finder man også en hentydning til dette i Manu-samhita lige før en omtale af de fire yuga-cyklusser:
“Et år er en dag og en nat for guderne. Deres inddeling er (som følger): det halve år, hvor Solen går mod nord, er deres dag, og den tid, hvor den går mod syd, er deres nat.” (MS. 1.67)
Sruti-skrifterne bekræfter også de fire yuga-cyklusser, og at et jordisk år svarer til et døgn for halvguderne. Ifølge Rgveda (Aitereya Brahmana, kapitel 7) i historien om Hariscandra, hvor Indra taler til Rohita:
kalih shayano bhavati, sanjihastu dwaparah, uttistha treta, kritam charasch charaiveti
Ligeledes står der i Taittirya Brahmana 3.9.22.1:
ekam va etaddevanamahah yatsamvatsarah
“Denne periode på et år er en dag for halvguderne.”
Et andet argument, som jeg har set gjort gældende, er, at den lange yuga-opfattelse ikke er sammenfaldende med astronomiske beregninger, der efter sigende kun skulle have korrekte korrelationer til den korte yuga-fortolkning. Men ifølge Dr. Radhasyam er det ikke rigtigt. Han nævner, at selve ordet ‘yuga’ betyder konstellation og har direkte forbindelse med de fire tal, der representerer hver yuga.3
“Ifølge de hinduistiske astronomitekster udgør 1200 guddommelige år eller 1200 x 360 = 432.000 menneskeår én Kali-yuga. Grundlaget for dette er den kendsgerning, at… et præcist sammenfald af alle planeterne fandt sted i asterismet [konstellationen] Asvini i zodiaktegnet Mesa (Tyren), og det menes, at dette fænomen gentager sig for hver 4.320.000 år. Imellem to sådanne store sammenfald finder ni mindre sammenfald sted med et regelmæssigt interval på 432.000 år.” (SS:I/15-17; MS:I/68-72)
Yugaernes cyklusser
Ifølge de vediske skrifter følger yugaerne følgende cyklus: Satya-Treta-Dvapara-Kali-Satya-Treta-Dvapara-Kali osv. At yuga-cyklussen efter Kali skulle gå baglæns (Kali-Dvapara-Treta-Satya) for så igen at køre fra Satya til Kali, har intet skriftligt belæg i Vedaerne. Srimad-Bhagavatam beskriver i 12. bog, hvordan Krishnas avatara Kalki viser Sig i slutningen af Kali-yuga og indleder en ny Satya-yuga:
“Når den Højeste Herre har vist Sig på Jorden som Kalki, religionens opretholder, vil Satya-yuga begynde, og menneskesamfundet vil frembringe afkom i godhedens kvalitet. Når Månen, Solen og Brhaspati sammen befinder sig i konstellationen Karkata, og de alle tre på samme tid indtræder i månehuset Pusya – på nøjagtig det tidspunkt vil tidsalderen Satya eller Krta begynde.” (SB. 12.2.23-24)
Er vi virkelig i Kali-yuga?
Nogle hævder, at vi ikke befinder os i Kali-yuga, men stadig er i Dvapara-yuga. De mener at kunne observere positive udviklinger, der overhovedet ikke stemmer overens med Kalis mørke tid. Men er der virkelig en overenstemmelse med det, vi observerer i dag, og symptomerne på Dvaparas tidsalder? Ifølge Srimad-Bhagavatam (12.3.23):
“I Dvapara-alderen er folk interesserede i ære og er meget ædle. De helliger sig Veda-studier, besidder stor velstand, opretholder store familier og nyder livet i fulde drag. Af de fire klasser er ksatriyaer og brahmanaer de mest talrige.”
Af dette vers, der beskriver Dvapara-yuga, kan vi konstatere, at vi ikke befinder os i den tidsalder, da folk flest i dag ikke er ksatriyaer eller brahmanaer, men sudraer (arbejdere og lønmodtagere).
”I Kali-alderen er folk tilbøjelige til at være grådige, uopdragne og ubarmhjertige, og de strides med hinanden uden egentlig grund. Uheldige og besatte af materielle begær er Kali-yugas folk næsten alle sudraer og barbarer.” (SB. 12.3.25)
Det, som skrifterne beskriver, er blot en midlertidig gylden periode på 10.000 år midt i Kali-yuga. Men vi er ikke desto mindre i Kali-yuga. Denne gyldne periode startede, da Sri Krishna kom som Sri Caitanya Mahaprabhu for lidt over 500 år siden. Ifølge Srila Prabhupada (SB. 8.5.23, kommentar):
“Da Krishna kom, gav Han Sine ordrer, og da Krishna Selv kom som en hengiven – som Sri Caitanya Mahaprabhu – viste Han os en vej, ad hvilken vi kan krydse Kali-yugas hav. Det er Hare Krishna-bevægelsens vej. Da Sri Caitanya Mahaprabhu kom, indvarslede han æraen for sankirtana-bevægelsen. Der står også skrevet, at i 10.000 år vil denne æra fortsætte. Dette betyder, at blot ved at acceptere sankirtana-bevægelsen og synge Hare Krishna-mantraet vil de faldne sjæle i denne Kali-yuga blive udfriet. Efter slaget på Kurukṣetra, hvor Bhagavad-gita blev talt, fortsætter Kali-yuga i 432.000 år, af hvilke kun 5.000 er gået. Således mangler der stadig 427.000 år. Af disse 427.000 år giver de 10.000 år med sankirtana-bevægelsen, der blev indvarslet af Sri Caitanya Mahaprabhu for 500 år siden, muligheden for Kali-yugas faldne sjæle for at engagere sig i Krishnabevidstheds-bevægelsen, synge Hare Krishna-mahamantraet og således blive befriet fra kløerne på den materielle eksistens og vende hjem, tilbage til Guddommen.”
Så selv om vi definitivt er inde i en periode med åndelig opvågning, er det alligevel ikke grund til at påstå, at Kali-yuga er ovre, og vi nu er i en ny Dvapara-yuga. De, der hævder, at vi allerede skulle være i en ny Satya-yuga, fordi deres guru er en inkarnation af Kalki-avataren, har heller ikke ret, fordi 1) symptomerne på Satya-yuga er ikke generelt fremherskende, og 2) Kalki-avataraen kommer som sagt ved slutningen og ikke i begyndelsen af Kali-yugas 432.000-års periode.
(Fodnoter)
1 itihasa puranabhyam vedam samupabrmhayet: “Man skal komplementere sit studium af Vedaerne med Itihasaerne og Puranaerne.” (Mahabharata, Adi Parva 1.267)
2 ”Srimad-Bhagavatam er blevet erklæret at være essensen af al Vedanta-filosofi. Den, som har følt tilfredsstillelse ved dens liflige smag, vil aldrig blive tiltrukket af nogen anden litteratur.” (SB. 12.13.15)
3 Dr Radhasyam Brahmachari, Department of Applied Physics, University of Calcutta: “Hindu system of time reckoning” (http://www.hsscanada.org/downloads/reading/hindu_time_reckoning.pdf).