– Af Amogha-drk Krishna Dasa –
Selv om yoga-øvelser efterhånden er allemandseje, lærer man ikke at praktisere så meget som en solhilsen i Hare Krishna. Alligevel hævder Hare Krishna-hengivne, at de praktiserer yoga. Hvordan kan det lade sig gøre? Et samråd med Srimad-Bhagavatam afslører, at medens hengivne fuldt ud anerkender nytten af forskellige yoga-øvelser for helbredet, indgår sådanne øvelser ikke som elementer i perfektionen i bhakti-yoga.
Yoga som forbindelse
I vores Hare Krishna-bevægelse har vi en helt klar definition af ordet yoga. For os vil det sige at forbinde sig med Guddommens Højeste Personlighed, Krishna, igennem hengiven tjeneste. Hengiven tjeneste vil sige, at en person anbringer sig selv i rollen som en hengiven (bhakta) af Herren ved at følge bhakti-yoga processen, som den gives i vaisnavaernes Pancaratra-skrifter som Bhagavad-gita og Srimad-Bhagavatam. Pancaratra regulerer en hengivens liv i fem dele:
- Forberedelse til personligt at tjene Herren igennem renlighed, korrekt påklædning osv. (abhigamana).
- Indsamling af materielle ting til åndeliggørelse i Herrens tjeneste (upadana).
- Forherligelse af Herren igennem skriftlige studier, videregivelse af instruktioner osv. (svadhyaya).
- Tilbedelse af Herren med kærlighed (ijya).
- Koncentration på Herren i meditation (yoga).
- Det sidste punkt er vigtigt, for at opnå evig meditation (samadhi) på den Højeste Herre erklæres udtrykkeligt i den vediske kanons mest autoriserede skrifter for at være målet med yoga. Dette er sjælens naturlige tilstand som en tjener (dasa) af Krishna. Som der står i Srimad-Bhagavatam (3.24.28):
bahu-janma-vipakvena / samyag-yoga-samadhina
drastum yatante yatayah / sunyagaresu yat-padam
”Efter mange liv bestræber modne yogier sig på ensomme steder igennem fuldstændig trance i yoga på at se Guddommens Højeste Personligheds lotusfødder.”
Konstant at se Herrens lotusfødder betyder, at man nu er kommet til stadiet af dasya rasa eller transcendental nydelse i Krishnas tjeneste, der erfares af den evige sjæl, som eksisterer hinsides materielle fødsler.
I dag har begrebet yoga fået andre betydninger, som vi vil diskutere det herunder.
Yoga som motion
For de fleste folk på den vestlige halvkugle er yoga god træning. Den mystiske side for ikke at tale om det åndelige mål er i det store hele ukendte. På grund af Vestens behov for et godt motionssystem og sundhed bliver yoga naturligt værdsat på det grundlag med fokus på siddestillinger (asanaer) sammen med åndedrætsteknikker (pranayama). Men de er ikke yogaens ét og alt, som Srila Prabhupada påpeger det i sin forklaring til Srimad-Bhagavatam 4.4.25: ”Før man udøver det virkelige yoga-system, skal man praktisere siddestillinger, fordi dette understøtter de vejrtrækningsøvelser, der styrer luftene, der bevæger sig opad og nedad… I denne tidsalder kan ingen opnå det fuldkomne stadie igennem en sådan yoga, men folk hengiver sig til at praktisere siddestillinger, der mere eller mindre er gymnastikøvelser.”
Der er mange hatha-yoga-stillinger såsom ståstillinger (utthishta sthiti), siddestillinger (upavistha sthiti), vridninger (parivrtta sthiti), hovedstande (sirsasana) og vinyasa eller flydende bevægelser. Inde i vores krop er der subtile kanaler, som kaldes nadi’er, der skal renses (nadisuddi) gennem praktisering af pranayama. Ifølge yogierne kan pranaen eller livsluften ikke passere igennem den mellemliggende susumna-nadi, når nadierne er urene. Srila Prabhupada nævner i sin forklaring til Srimad-Bhagavatam 4.25.16: ”Den yogiske metode til beherskelse af luften inde i kroppen og de forskellige nerver kaldes susumna, befrielsens vej.”
Susumna-nadi’en er den vigtigste bane i den subtile krop, som, når den er ren, anvendes af yogien til dyb meditation. Men først skal han trække sanserne tilbage fra sanseobjekterne (pratyahara). Pratyahara vil sige at aflede ens sanselige aktiviteter fra det ydre til det indre. Det er kun efter pratyahara, at man kan gå ind i dyb meditativ koncentration, der hjælper én til at komme under den indre energi. Den repræsenteres i den subtile krop af en tjener af Krishna ved navn Kundalini-devi, der forbinder os med Herrens indre energi, når vi behandler hende rigtigt. Dette kaldes kundalini-yoga. I sin bog Light of the Bhagavata (side 38) skriver Srila Prabhupada: ”Fordi det levende væsen klassificeres som marginal energi og er af samme kvalitet som den indre energi, er det helt naturligt for ham at samarbejde med den indre energi. Men når det levende væsen foretrækker at samarbejde med den ydre energi, render han ind i problemer. Igennem processen af pratyahara (afledning) omdirigerer yoga vores energier fra det ydre til det indre.
Min åndelige mester bemærkede, at når vi fremsiger og synger Hare Krishna-mantraet og slokaer fra skrifter som Bhagavad-gita og Srimad-Bhagavatam, er alle de gode virkninger fra pranayama og andre asanaer bygget ind i det. Og ikke blot det, men disse transcendentale lydvibrationer er behagelige for sindet og sjælen og ledsages ikke af strenge regler og tekniske detaljer som andre yoga-former.
Yoga for befrielse
I Srimad-Bhagavatam (vers 4.23.13-14) hører vi, hvordan Maharaja Prthu udførte kundalini-yoga ved at side i en særlig stilling, der kaldes muktasana, der lader én dirigere livsenergien opad, så den gennemtrænger seks materielle energicentre (chakra’er) med yogisk kraft.
evam sa vira-pravarah samyojyatmanam atmani
brahma-bhuto drdham kale tatyaja svam kalevaram
sampidya payum parsnibhyam vayum utsarayan chanaih
nabhyam kosthesv avasthapya hrd-urah-kantha-sirsani
”I rette tid, da Prithu Maharaja skulle til at opgive kroppen, fæstnede han sit sind fast på Krishnas lotusfødder, og imens han således var fuldstændigt situeret på brahma-bhuta-platformen, opgav han den materielle krop. Da Maharaja Prithu praktiserede en bestemt yogisk siddestilling, blokerede han sin anus med sine ankler, pressede ned på venstre og højre læg og løftede gradvist livsluften op forbi kredsen i navlen op til hjertet og halsen og skubbede den videre op til den centrale position mellem sine to øjenbryn.”
I sin forklaring til ovenstående vers gør Srila Prabhupada imidlertid opmærksom på, at ”De, der er i Krishna-bevidsthed, kan vende tilbage til Guddommen selv uden at praktisere muktasana-processen,” fordi ”Bhakti-yogien befinder sig igennem sin praktisering af bhakti-yoga altid på brahma-bhuta-stadiet (brahma-bhuyaya kalpate).”
Her refererer Prabhupada til Bhagavad-gita (14.26), hvor Krishna bruger et tilsvarende ord, brahma-bhuyaya (”brahman-stadiet”): ”Den, der engagerer sig fuldt ud i hengiven tjeneste uden at falde ned på noget tidspunkt, hæver sig med det samme over den materielle naturs kvaliteter og kommer således til Brahman-niveauet.”
I Srimad-Bhagavatam 4.30.20 beskrives den virkelige oplevelse af brahma-bhuta således:
navyavad dhrdaye yaj jno brahmaitad brahma-vadibhih
na muhyanti na socanti na hrsyanti yato gatah
”Ved altid at være engageret i den hengivne tjenestes aktiviteter føler de hengivne sig hele tiden i stigende grad friske og nye i alle deres aktiviteter. Alvideren, Oversjælen inde i den hengivnes hjerte, gør alting mere og mere frisk. Dette kaldes Brahman-positionen af fortalerne for den Absolutte Sandhed. I et sådant befriet stadie [brahma-bhuta] forvirres man aldrig. Lige så lidt klager man sig eller jubler unødvendigt. Dette kendetegner brahma-bhuta-tilstanden.”
Således kan vi med Srila Prabhupadas endelige konklusion være sikre med hensyn til kundalini-yoga: ”Følgelig behøver en hengiven ikke at være ked af ikke at have praktiseret kundalini-cakra eller ikke at have gennemtrængt de seks chakraer en efter en.”