Raivata Prabhu, en af Sveriges hengivne, der blev indviet af Srila Prabhupada, gik bort i den sidste uge i 2020. De, der har kendt til ISKCON siden 1980’erne, vil huske ham fra dengang som en af Skandinaviens fremtrædende hengivne. En overgang ledte han templet i København.
Mukunda Dasa fra Almviks Gård fortæller:
”I oktober 2020 rejste min kone Jivakesa og jeg til Gränna i Småland for at besøge Raivata Prabhu. Hans kone Suvarna Devi kontaktede mig i september og fortalte, at han var meget syg med kræft og sandsynligvis ikke ville leve længe. Han sagde, at han gerne ville træffe mig. Da vi kom ind i deres lille stue, sad Raivata i sin rullestol foran deres alter med Deiteterne af Sri-Sri Radha-Govinda, og han foreslog med det samme, at vi havde kirtana. På trods af sin alvorlige og smertefulde sygdom (han valgte ikke at tage noget smertestillende for at være så klar i bevidstheden som mulig) sang han med samme klare, stærke stemme som altid og fortalte med stor indlevelse om, hvordan han mødte Srila Prabhupada og de hengivne i London.
Det var utroligt at møde ham igen, og vi blev dybt rørt af hans alvor og dybden af hans Krishnabevidsthed. Vi tilbragte over tre timer sammen og talte kun om ting, der havde med Krishna at gøre. Derefter blev vi budt på en fantastisk middag, som Suvarna havde lavet. Vi mødte også hans søn Arjuna. Raivata sagde, at han var meget glad for at læse Almviksnytt og havde planlagt at besøge Almvik i foråret, hvilket dog blev forhindret af pandemien. Han længtes også efter se Sri-Sri Gandharvika-Giridhari igen.
Raivata Prabhu var min bhakta-leder, da jeg flyttede ned til hans tempel i Jönköping i 1980. Det var ham, der inspirerede mig til at engagere mig i Krishna-bevidsthed på fuld tid. Jeg er ham uendeligt taknemmelig for alt, han har gjort for mig, og at jeg fik chancen for at besøge ham en sidste gang, inden han forlod dette jordiske liv. Suvarna fortalte senere, at han gik bort i sit hjem omgivet af hengivne, der sang Herrens hellige navn. Raivata Prabhu blev indviet af Srila Prabhupada i begyndelsen af 1977.”