Af Gaura Nitai Dasa
Det seneste år har Hare Krishna-templet i Vanløse i fællesskab med det Europæiske Solidaritetskorps, en styrelse under EU, haft mulighed for at berige en håndfuld frivillige unges liv med et års ophold i templet og en skræddersyet uddannelse i den traditionelle hengivne livsstil.
Mange moderne mennesker har efterhånden indset, at vores travle og stressede konkurrencesamfund på mange måder gør mere skade end gavn for vores mentale helbred og overordnede livskvalitet. Især mange unge er udfordrede og forvirrede, og derfor er vi stolte af i samarbejde med det Europæiske Solidaritetskorps at kunne uddanne unge mennesker til at undervise i den hengivne livsstils metoder.
Primært har uddannelsen fokuseret på komplet sundhed for krop, sind og sjæl som en naturlig medfølge af et liv med morgenmeditation, vegetarisk madlavning tilberedt med meditativ hengivenhed og en åndelig livsanskuelse inspireret af Bhagavad-gitas visdom. Samtidig er de unge mennesker også blevet trænet i selvdisciplin, havearbejde, formidling og meget andet. Det har på mange måder været en form for spirituel værnepligt.
Det er interessant at høre vores volontører udtale sig om deres oplevelse:
Emil Bloch:
”Det har været en forvandlende oplevelse at leve i templet som en af munkene. Jeg føler, at jeg lærte rigtig meget om mig selv og har fået mange nye kundskaber. Jeg har haft mulighed for at arbejde sammen med nogle interessante mennesker om noget virkeligt meningsfuldt, der ikke kun er gavnligt for mig personligt, men som kommer rigtig mange mennesker til gavn. Jeg har især været inspireret af, hvordan vi i templet sætter et godt bæredygtigt eksempel ved at dyrke og lave mad med vores egne grøntsager og tager imod gæster og serverer dem med en ekstraordinær grad af gæstfrihed. Jeg har virkelig forelsket mig i denne form for livsstil, og jeg kunne sagtens se mig selv fortsætte sådan her i fremtiden.”
Gambhir Das (oversat fra engelsk):
”Jeg er vokset op i Indien, og det har været virkelig imponerende for mig at møde unge mennesker fra Europa med så megen kærlighed til min egen kultur. Jeg havde godt kendskab til den åndelige livsstil og vidste også noget om indisk madlavning i forvejen, så for mig har det vigtigste været at lære mere om sundhed i relation til vegetarmad og blive selvsikker nok til at kunne undervise andre.
Jeg har også fået lov til at tage meget ansvar omkring templets alter. Et af de bedste øjeblikke i mit liv var, da vi efter en måneds hårdt arbejde kunne trække gardinet fra alteret på en midnatsaften til årets største festival. Alt det hårde arbejde og planlægning, maling af vægge, lakering af alteret, blomsterdekorationer og ny lysopsætning – det var det hele værd at kunne se begejstringen i alle gæsternes øjne, og det er et minde, jeg aldrig vil glemme.”
Hermann Canales
(oversat fra engelsk):
”For mig har det bedste været fællesmeditationen (kirtana). Det er så simpelt og enkelt, og det er noget, alle kan være med til, uanset om man er barn eller voksen. Man behøver ikke engang at kunne tale det samme sprog, og alligevel føler man sig med det samme forbundet med de mennesker, man synger med, og man kan mærke kærligheden i folks stemmer, se glæden i deres ansigter og de gode vibrationer er smitsomme! Det har også været rigtig hjælpsomt at lære om vegetarisk madlavning, og jeg føler mig godt rustet med kommunikative værktøjer til at kunne undervise i køkkenet og dele min begejstring for fællesmeditation med andre. Jeg vil altid huske mine venner i templet, og jeg har fået minder for livet!”
Henrik Andreas Aas
”Jeg var et sted i mit liv, hvor jeg følte at der skulle ske noget nyt. Min gamle vennekreds på Island eksperimenterede meget med psykedeliske stoffer i søgen efter det spirituelle, men jeg følte personligt, at jeg havde brug for en renere livsstil, der ikke afhang af rusmidler.
Jeg hørte først om Hare Krishna-templet i København fra en ven på Island, og jeg besluttede mig for at kontakte dem og spørge, om ikke jeg kunne komme på et ophold. Jeg har især været glad for, at templet havde købt et lille landbrug kort før, jeg ankom, og jeg endte med at bruge det meste af min tid på at tage mig af Krishnas planter. Det har været virkelig lærerigt, og at arbejde med jorden er helt sikkert noget, som jeg kommer til at gøre mere af i fremtiden!”
Det er de færreste, der vælger livet som munk på den lange bane, men uanset hvad de unge mennesker vælger senere hen, er vi overbeviste om, at de er blevet godt udrustet med værdier og værktøjer til at kunne gøre en god positiv forskel for verden og menneskene omkring dem. Vi er stolte af deres individuelle forvandlinger og taknemmelige over, at vi som hengivent samfund kan tage unge mennesker under vores vinger.