Af Caitanya Caran Dasa
”Den stræbende transcendentalist, der er situeret i selverkendelse, kan se alt dette klart. Men de, hvis sind ikke er udviklede, og som ikke er forankrede i selverkendelse, kan ikke se, hvad der foregår, selv om de forsøger.” (Bg. 15.11)
Lad os forestille os en dranker, der kommer til en ny by. Selv om byen har mange attraktioner, vil drankeren kun være på udkig efter og få øje på barer.
Sådan er det med alt. Når vi fungerer i denne verden, styrer vores ønsker vores øjne, uanset om det er bevidst eller ubevidst. I vores forhold ser vi f.eks. hos andre kun de ting, vi ønsker at se. Hvis vi ikke bryder os om en person, fremhæver vi de tilfælde, hvor vedkommende opfører sig dårligt, og overser det, når han opfører sig godt.
Vores ønsker gør os blinde over for ikke blot bestemte sider af folks personligheder, men for hele niveauer af virkeligheden såsom den åndelige virkelighed. Bhagavad-gita (15.11) tilkendegiver, at vi ikke kan opfatte åndelige sandheder, så længe vi er materielt begærlige. Materielle ønsker styrer vores bevidsthed imod og ligefrem trækker den til materialistiske ting og giver ikke åndelige påvirkninger en chance for at blive registreret inde i os.
Siden vi alle har materielle ønsker, og vi ikke kan opgive dem med det samme, hvordan kan vi da opfatte åndelig virkelighed? Ved at stræbe efter at kultivere et eller andet åndeligt ønske. Sådanne ønsker kan komme fra viden, selskab og renselse.
Viden: Hvis vi studerer Bhagavad-gita og lærer dens systematiske skitsering af åndelig virkelighed at kende – hvordan vi i vores inderste er åndelige og uforgængelige, og hvordan den højeste åndelige virkelighed er den alttiltrækkende højeste person, Krishna – vækker den viden vores ønske om at udforske livets åndelige side.
Selskab: Vores ønsker formes i høj grad af det selskab, vi plejer. Hvis vi omgås med seere, der nyder åndelig lykke, og søgende personer, der seriøst stræber efter at vokse åndeligt, styrker det selskab vores åndelige ønsker.
Renselse: Når vi anstrenger os for at huske på den helt rene Krishna, renses vores bevidsthed og hæver sig over materie. Når vi oplever klarheden og fredfyldtheden i vores uforgængelige, åndelige identitet, og hvor smuk og dejlig Krishna er, bliver vores åndelige ønsker endnu stærkere.
Når åndelige ønsker styrer vores liv, ser vi med voksende klarhed og nyder med voksende ekstase vores alttiltrækkende Herre.
Tænk over det:
Hvordan påvirker vores ønsker det, vi gerne vil se?
Hvordan gør ønsker os blinde over for den åndelige virkelighed?
Hvordan kan vi opfatte åndelig virkelighed?
Se https://iskconnews.org/what-we-see-depends-on-what-we-want-to-see,6689