Velkommen til Nyt fra Hare Krishna, der også gælder for juni, da vi springer et blad over. Vi har lovet at udkomme mindst ti gange om året og somme tider også elleve eller tolv. Da Dandaniti og jeg er ude at rejse i maj måned, vender vi først tilbage til juli.
Den 4. maj er Nrsimha Caturdasi, Herren Nrsimhadevas fremkomst. Forsiden er et billede af Prahlada-Nrsimha fra ISKCON’s gård i Sydtyskland (se side 9).
Den 1. juli er der Ratha Yatra i København (se bagsiden). Det er Bhaktivinoda Thakuras bortgang den 18. juni. Den næste store begivenhed, Herren Balaramas fremkomst, er den 30. august efterfulgt af Krishna Janmastami den 7. september, Srila Prabhupadas fremkomst den 8. september og Radhastami den 23 september.
Danmark får besøg af Vraja Krishna Prabhu fra Bulgarien i begyndelsen af maj. Derefter kommer Tapasa Prabhu fra Stockholm omkring den 4. maj, og Ciranjiva Parabhu og Candravali Mataji er her d.5.–13. maj. Fra 7.–12. juni er der besøg af Svayam Bhagavan Keshava Maharaja, og Trivikrama Swami kommer den 1. juli til Ratha Yatra. 12.–18. juli er der besøg af Aruddha Devi, og endelig har vi fra 30.8–1.9 besøg af Bhakti Vijnana Gosvami. Ld.