Her ved indgangen til det nye år gør vi os nogle overvejelser omkring det trykte blad. På grund af den nye postlov koster det fra nytåret 25 kr. at sende et almindeligt brev, hvilket er over en fordobling af en allerede høj porto.

Og til udlandet koster det nu 50 kr. Det betyder, at et årsabonnement realistisk set skal koste omkring 700 kr. (lige nu er det 500 kr.), så spørgsmålet er, hvor mange af jer stadig er parate til at betale for få et trykt blad sendt til jer.

Dette blad kommer og udsendes uændret, men vi kunne godt tænke os at få respons fra så mange af jer som muligt for at få et indtryk af, hvor mange det virkeligt betyder noget for at få et trykt blad i hånden. Ellers ligger det lidt i luften at gå over til kun at udkomme digitalt, hvilket størstedelen af Nyt fra Hare Krishnas læsere allerede er gået over til. Mere derom inden for de næste måneder.

Forsidebilledet er taget af Janardana Prabhu, der her ses sammen med to hengivne fra ISKCON i en lille by ved navn Srikakulam. Janardana rejser for tiden rundt i Sydindien og sender over de næste numre rapporter derfra. Den første kan læses på side 18. Hare Krishna. Ld.