Vedisk arkæologi: Bosniens pyramider

– Af Lalitanatha Dasa –

”Humlebien kan heller ikke flyve. Den ved det bare ikke,” var min første tanke ved synet af det ældre propeldrevne fly, der betjener ruten mellem København og Sarajevo. Turen gik dog glat, og vi landede sikkert i Sarajevo sent om aftenen den 1. juli 2013. Vi blev hentet i lufthavnen af Mahaprabhu, som jeg kender fra dengang han boede i Danmark med sin kone Sukakanya, hvor de var flygtninge fra den jugoslaviske borgerkrig. Nu bor de igen i Sarajevo og havde med god bosnisk vaisnava-gæstfrihed med det samme budt os velkomne, da jeg havde spurgt, om min søn Morten og jeg måtte overnatte hos dem nogle dage i forbindelse med vores studierejse til Bosniens pyramider.

Bosniens pyramider? Jo, du hørte rigtigt. Der er pyramider i Bosnien. Opdagelsen blev gjort i 2005 af Semir Osmanagich, der er født i Bosnien, men bosiddende i USA. Han har i mange år studeret pyramider over hele verden, så da han i 2005 var på besøg i sit hjemland, fangede et særligt bjerg hans opmærksomhed på en tur igennem en bjergdal 30 kilometer syd for Sarajevo. Med sin perfekte pyramideform og siderne perfekt orienteret efter verdenshjørnerne lignede det ikke et naturligt bjerg, men mest en urgammel pyramide dækket af vegetation og aflejringer i stil med pyramidestrukturer andre steder i verden.

Over den næste tid fandt han i alt fem sådanne pyramideformede ”bjerge” i området. De første arkæologiske undersøgelser bekræftede, at de ikke var af naturlig oprindelse. Bosniens pyramider var født. Osmanagic satte sig selv i spidsen for videre arkæologiske udgravninger. Siden da har en blanding af professionelle arkæologer og frivillige fra hele verden udgravet stensætninger på pyramidesiderne såvel som forhistoriske underjordiske tunneller under hele området.

De fleste har endnu ikke hørt om dette, selv om det måske er århundredets arkæologiske sensation. Det har flere årsager. En hård kerne i det arkæologiske etablissement nægter at acceptere, at der kan være pyramider i Europa. Pyramidernes daterede alder på op til 24.000 år er også et problem for et arkæologisk samfund, der står fast på, at de første tilløb til civilisation fandt sted for højst 10.000 år siden. Ydermere ser nogle egyptiske pyramideforskere ud til at modsætte sig omtalen af de bosniske pyramider, hvor de to største er større end Kheops-pyramiden, Egyptens største pyramide. Alt dette bidrager til, at opdagelsen ikke får den omtale, den fortjener. Man kan vist endda tale om en direkte undertrykkelse af opdagelsen. F.eks. kan man læse på Wikipedia, at der kun er tale om naturlige dannelser, og at det er svindel og bedrag, at der skulle være rigtige pyramider i Bosnien.

Smita Krishna Swami fra Sverige besøgte pyramiderne sidste sommer. Han kom begejstret hjem fra turen og fortalte: ”Den er god nok. Det er rigtige pyramider!” Hans mange billeder så overbevisende ægte ud. Da han inviterede mig til at følge ham på hans tur i år, sagde jeg med det samme ja.

Det var således med en blanding af spænding og sund skepsis, at Morten og jeg sammen med Smita Krishna Swami og to lokale bosniske hengivne onsdag den 3. juli kørte de 30 kilometer til Visoko-dalen syd for Sarajevo. Desværre havde Semir Osmanagic aflyst sit møde med os, da han var nødt til at tage hjem til USA. I stedet blev det en af de lokale guider, Emir, der de næste to dage fulgte os med rundt til de forskellige udgravningssteder i området.

Ravne-tunnellerne
Som det første tog Emir os til det forhistoriske tunnelsystem Ravne, der er blevet opdaget og udgravet inden for de sidste fem år. Indgangen til tunnellerne ligger langs en smal bjergvej, hvor det første, der mødte os, var synet af et par frivillige, der kom ud fra tunnelen med trillebører fyldt med en slags grus. Det var fyldmateriale fra tunneller, der blev fyldt op og afspærret for mindst 5.000 år siden. Nu bliver de gravet fri igen. Der er indtil nu udgravet 940 meter tunnel, og man regner med, at der er omkring 25 kilometer tunnel under hele området.

Efter at alle havde fået sikkerhedshjelme på, fik vi lov til at komme ind i tunnelkomplekset. Tunnellerne var smalle, og mange steder måtte vi dukke hovedet for at komme frem. Området, vi fik lov til at se, var sikret for besøgende med belysning, udgangsskilte osv. Andre steder har kun forskerne adgang. Der kommer allerede nu en jævn strøm af turister for at se pyramiderne og tunnellerne, måske et par hundrede til hverdag og op til et par tusinde i weekenden. Emir viste os, hvordan der stadig var sidetunneller, der var blokeret af sten og fyldmateriale. Dateringen af fyldmaterialet viser, at tunnelkomplekset blev blokeret og de ydre dele af tunnellerne fyldt op for 5.000 år siden. På mit spørgsmål svarede Emir, at det ikke er miner fra en senere tid. Vi har at gøre med et forhistorisk tunnelnetværk, der ifølge dateringerne blev lavet for mindst 12.000 år siden.

En del store keramiske sten er blevet fundet i tunnellerne (keramik er brændt ler). For et par år siden gjorde man fundet af verdens største keramiske sten, K2 megalitten, der vejer otte tons. En anden stor keramisk sten har indgraveringer af, hvad der ligner runer.

Luften viste sig at være særdeles frisk i tunnellerne. Vi fik at vide, at den indeholder 20,7 % procent ilt, hvilket er mere end den atmosfæriske luft udenfor. Hvordan de forhistoriske bygherrer har bygget tunnellerne, så luften altid er frisk, har man endnu ikke fundet en forklaring på.

Tunnellerne støtter, at vi har at gøre med ægte pyramider. Under de fleste pyramidekomplekser i verden, f.eks. i Egypten og Mellemamerika, er der lignende tunnelnetværker.

Månepyramiden
Vi blev i tunnellerne indtil frokost. Selve frokosten fandt sted i fri luft, åben himmel og solskin. Det var ikke bagende varmt, men en behagelig 25 grader, hvilket også fik eftermiddagens bestigning af Månepyramiden til at virke overkommelig. Månepyramiden er kompleksets næststørste pyramide, 190 meter høj.

Her bør det nævnes, at pyramidernes navne har Osmanagich selv fundet på. De har intet at gøre med eventuelle navne, deres forhistoriske bygherrer gav dem. Begge er helt ukendte for os.

Vi begyndte at gå op ad Månepyramiden ved halv tre-tiden, en vandring op ad en sti, der snoede sig som en anden Himmelbjergsbestigning. Turen gik for det meste gennem lav skov og buskads. Vi fik at vide, at der vokser ikke høje træer på pyramiderne, fordi den muldholdige undergrund ikke er dyb nok.

Efter nogle hundrede meter kom vi til det første sted, hvor der var udgravet. Her afslørede der sig en elegant stensætning, omkring to meter bred. Hvis nogle stadig havde tvivl om pyramiderne, forsvandt den her. Ligesom man ikke kan være i tvivl om, at nogle har lagt stenene, når vi ser et flisebelagt fortov, var disse sten helt tydeligt lagt af nogen. Ikke et sekund kunne man tro, at de var kommet der af sig selv. Belægningen hældte svagt ind mod pyramiden, sandsynligvis for at give stabilitet og afløb af vand.

Vi gik videre op ad den snoede sti. 20 meter højere oppe var den næste udgravning, hvor der også var udgravet en tilsvarende stenbelægning. Vi kunne se, at der er anlagt sådanne stenbelagte terrasser eller trin hele vejen op til toppen. Månepyramiden er en såkaldt trinpyramide.

Oppe på toppen nåede vi til et plateau, der også var stenbelagt. På udvalgte afdækkede steder kunne vi igen se stenbelægning, denne gang af sten af mindre størrelse, nærmest som store mursten, der dannede et gulv. Ifølge dateringerne blev disse sten lagt her for mindst 12.000 år siden.

På toppen var der et lille hus, hvor en dame solgte sodavand og is til tørstige vandrende. Vi var de første besøgende på toppen i to dage, hvilket var slående i betragtning af, at vi var på toppen af verdens næststørste pyramide. Sådan vil det næppe være om nogle år, når den for alvor bliver kendt. Om man til den tid overhovedet vil kunne få lov til frit at gå rundt på den, sådan som vi gjorde det, er nok tvivlsomt.

Et billede af Tito prydede en af husets vægge. De fleste bosniere længes stadig tilbage til Titos gode gamle dage.

Solpyramiden
Vi afsluttede den første dag med et besøg til en gravhøj nogle kilometer derfra. Den var 34 meter høj, ret stejl og tilsyneladende bygget efter samme princip som Månepyramiden med terrasser af sten. Her var stenene temmelig store. En særlig stor sten anslog vi til at veje omkring 20 tons.

Der var også mange kilder og frisk vand i dette område. Hundrede meter fra gravhøjen var der en kilde, hvor vi gik hen for at fylde vores flasker op. Men da vi opdagede, at lige ovenover lå der en muslimsk kirkegård, ombestemte vi os.

Den næste dag mødtes vi igen med Emir. Han tog os med op til den største pyramide, Solpyramiden, der er 220 meter høj fra det sted, hvor man mener, at selve pyramiden starter. Måske er den i virkeligheden højere. Fra dalbunden til toppen er der nemlig 360 meter. Men selv 220 meter gør den til verdens største pyramide. Kheops-pyramiden er til sammenligning 147 meter høj.

Vi startede med et besøg på pyramidens vestside, der ikke er stejl på samme måde som dens tre andre sider. En bakkekam løber her sammen med pyramiden, så der fra bakkekammen kun er 50 meter op til toppen. På toppen ligger resterne af en middelalderborg, der blev opført omkring år 1100 og senere revet ned af invaderende tyrkere. Her er der ingen udgravninger, for borgruinen er fredet, men udsigten gav os en god ide om, hvor stor Solpyramiden er. Udsynet var imponerende til alle sider.

Dernæst kørte vi til nordsiden for at se nogle udgravninger. Vi gik op ad en temmelig stejl og lang trappe med trætrin, indtil en mere vandret sti førte os langs pyramidens side. Vi kom hurtigt til det hidtil største område med blottet stenbelægning. Vi kunne se flere hundrede kvadratmeter, der var dækket af store stenblokke. Tilsyneladende er de blevet støbt på stedet i forhistorisk tid. Man må altså have haft en slags betonteknik dengang, tilmed af en beton, der er stærkere end nogen beton, vi laver i dag.

Belægningen bestod af et groft og tykt underlag og et finere dækkelag eller pudselag. Sidstnævnte var afskallet mange steder, men på de øverste 25 meter var det stadig intakt.

Vi gik videre og stødte ind i en gruppe frivillige, der var i gang med udgravningsarbejde. Det foregik forsigtigt med murerskeer og nøje optegnelser af, hvad der blev fundet. Blandt de frivillige var der en dansker, der fortalte, at han har været med til udgravningerne her hver sommer de sidste otte år. Han er oprindelig uddannet religionshistoriker fra Århus Universitet, men har nu kastet sin interesse over de bosniske pyramider. Han fortalte en masse om lokaliteten, og vi kom også ind på det arkæologiske etablissements reaktion. Med dateringer på op til 24.000 år er disse pyramider ikke bare verdens ældste og største pyramider, men gør også civilisationen to-tre gange så gammel, som man hidtil har anset den for at være. Reaktionen er en blanding af vantro og afvisning. De bosniske pyramider vender op og ned på alt, man hidtil har ment om civilisationens alder og oprindelse, hvilket visse etablerede kredse ikke er parat til at acceptere.

Mange arkæologer og videnskabsfolk kender selvfølgelig til og accepterer de bosniske pyramider, men ikke desto mindre er der en kerne af etablerede forskere, der pure afviser overhovedet at overveje, hvorvidt vi her står med noget menneskeskabt fra en meget fjern fortid. Imens vi stod her, undrede vi os over, om disse videnskabsfolk nogensinde selv havde sat deres fod på stedet. Her midt imellem tunnellerne, terrasserne, stensætningerne, de perfekte pyramideformer osv., virkede det absurd overhovedet at diskutere, hvorvidt dette er menneskers værk eller ej.

Den vediske konklusion
Hvad er den vediske relevans af Bosniens pyramider? Selv om man intet kan sige om, hvem der har bygget pyramiderne, og hvad deres formål har været, bekræfter de ikke desto mindre, at der har været avancerede civilisationer på Jorden for over 20.000 år siden, sådan som Vedaerne beskriver det. Ifølge Vedaerne var vi da i tidsalderen Dvapara-yuga, der netop kendetegnedes af nærmest megalitiske bygningsværker. I Dvapara-yuga er tidsalderens religiøse proces tempeltilbedelse, hvilket indebærer opførelse af enorme tempelstrukturer. Vi kan selvfølgelig intet sige om, hvorvidt de bosniske pyramider har haft et religiøst formål, men de er dog fra en tid, hvor der ifølge Vedaerne skulle være opført meget store bygningsværker.

En anden relevant ting her er tilstedeværelsen af tilsvarende pyramidestrukturer over hele verden. Man finder dem overalt, ikke kun i Egypten, Mellemamerika og nu Bosnien, men også i Afrika (Sudan), Kina, Japan, Indonesien, Indien, Mauritius, Tenerife, Nord- og Sydamerika osv. De mange lighedspunkter imellem pyramidebyggerierne kan ikke være opstået uafhængigt, men vidner om en fælles påvirkning eller sammenhængende kultur over hele verden. Dette støtter, at hele verden på et tidspunkt i forhistorisk tid kan have været underlagt en fælles vedisk kultur.