Vanity Karma, en ny bog af ISKCON’s sannyasi Jayadvaita Swami, er blevet udmærket med Benjamin Franklin Awards guldmedalje for 2016 som den bedste bog inden for kategorien religion. Benjamin Franklin-prisen er en af de fornemste udmærkelser, en bog kan få i USA.

Bogen er udgivet af The Bhaktivedanta Book Trust med undertitlen “Ecclesiastes, the Bhagavad-gita, and the Search for the Meaning of Life” (’Prædikernes Bog, Bhagavad-gita og søgen efter livets mening’) og udforsker to klassiske visdomstekster, den ene fra Det Gamle Testamente, den anden Herren Krishnas ord til Arjuna. Begge har betydet meget for Jayadvaita Swami. Prædikernes Bog startede ham på hans åndelige vej, der i sidste ende førte ham til Bhagavad-gita. Han håber, at hans udforskning af dem i Vanity Karma kan hjælpe andre i deres åndelige rejser.

”Jeg er taknemmelig over, at min bog har vundet denne fornemme pris,” bemærkede han i sin tale ved overrækkelsen den 8. april i Salt Lake City. ”Men jeg kan ikke gøre krav på æren for den. Æren går ikke til mig, men til de kloge mænd, hvis visdom bringer de to bøger sammen i en dialog.”

” Prædikernes Bog i Biblen spørger på den tydeligste måde, hvad meningen med vores liv er,” fortsatte Jayadvaita Swami, ”og hvorfor vi arbejder så hårdt dag efter dag i vores liv under Solen. Bhagavad-gita, juvelen blandt Indiens ældgamle visdomstekster, gennemgår disse spørgsmål med forståelsen, at selv om vi kæmper hårdt i en verden af fødsel og død, er vi alle hver især åndelige gniste af bevidsthed, der er udødelig og uforgængelig. Fra Bhagavad-gita lærer vi, hvordan vores karma – det, vi gør i vores liv, og det, vi får tilbage som et resultat deraf – ikke må være for ingenting, men skal rettes mod at fuldkommengøre vores åndelige erkendelse. Og vi lærer, hvordan en sådan erkendelse giver mening til vores liv under Solen.”

Bhagavad-gitas guddommelige taler, Sri Krishna, siger: ”Denne viden er kongen over al uddannelse, den hemmeligste af alle hemmeligheder. Det er den reneste viden, og fordi den giver en direkte oplevelse af selvet gennem erkendelse, er den fuldkommengørelsen af religion. Den var evigt, og den udføres med glæde.”

”Så jeg må give æren for denne bog, Vanity Karma, til de vismænd, der har givet os denne visdom i Prædikernes Bog og Bhagavad-gita, og specielt til min åndelige mester, Hans Guddommelige Nåde A. C. Bhaktivedanta Swami Prabhupada.”

Jayadvaita Swami konkluderede: ”I anerkendelse af, hvem der virkelig skal have æren, accepterer jeg med tak denne pris.”

Vanity Karma kan bl.a. fås på Amazon.com, hvor den får glødende anmeldelser.