Af Bhakti Caru Swami

I dette ottende  afsnit om vaisnava-etikette diskuterer Bhakti Caru Swami etiketten omkring rettelse af fejl blandt hengivne.

At korrigere andre

Der er forskel på kritik og korrigering. En hengiven forstår, at kritik af en vaisnava forurener hjertet og hæmmer åndelig fremgang. 

For at korrigere en hengiven skal man være ikke-misundelig, indstillet på at hjælpe den hengivne i hans Krishnabevidsthed, i en position – åndeligt eller ledelsesmæssigt – som berettiger og/eller nødvendiggør en sådan indgriben, ELLER man skal blive personligt anmodet af den hengivne om at hjælpe ham med hans vanskeligheder.

Den hengivne, der tilbyder korrigeringen, skal praktisere, hvad han prædiker.

Korrigeringsmetoder: 

Korriger gennem personligt eksempel og omgang.

Få den hengivne til at søge beskyttelse hos en mere avanceret hengiven.

En yngre hengiven bør ikke personligt forsøge at korrigere en ældre hengiven. Han bør åbne sit hjerte over for en anden ældre hengiven, som han føler sig tryg ved, og søge hans hjælp og råd til at tilpasse situationen.

Hårde ord og handlinger har ingen plads i korrigeringen af en oprigtig hengiven. Vi ønsker at tilintetgøre uvidenheden i den hengivnes hjerte – ikke den hengivne selv.

Hvis der er rettet oprigtig og ærlig kritik, skal vi være taknemmelige og ikke oprevet. At reagere negativt på velmente korrigeringer er at manifestere falsk ego.

En avanceret vaisnava vil se enhver korrigering som Herren Caitanya Mahaprabhus nåde.

Forebyggelse er bedre end helbredelse. Hvis alle hengivne påtager sig ansvaret for at udvikle den fornødne opmærksomhed i deres hengivne adfærd, vil behovet for korrigering være minimalt.

Citater fra Srila Prabhupada

”Hengiven betyder, at han er i stand til at tolerere alle former for ubehag og den materielle verdens luner, og fordi han er meget optaget af at tjene Krishna, tager han sig ikke tid til at blive vred, blive fornærmet eller finde fejl hos andre. Nej. Hengiven betyder at være meget tolerant og venlig over for alle, altid en gentleman under alle slags livsbetingelser.” (SP-brev til Hamsaduta den 10. december 1972)

”En hengiven er en, der er ydmyg og ikke leder efter fejl. I dit brev finder du ikke fejl hos nogen. Derfor er du en god vaisnava. Du finder ikke fejl hos nogen. Det er kvalifikationen. Vi bør altid tænke på os selv som ydmyge og sagtmodige. Det skal du vide. Vi er alle nødt til at samarbejde indbyrdes. Hvad vil folk ellers tænke, hvis vi kæmper mod hinanden? En hengiven har altid en upåklagelig adfærd.” (SP-brev til Patita Uddharana den 12. december 1974)

”Dette kaldes Vaikuntha-attitude. I Vaikuntha er der faktisk ingen fejl hos nogen, men der er en anden form for konkurrence. Konkurrencen er, at en hengiven tænker på, hvor godt de andre hengivne tjener Herren. I den materielle verden er holdningen, at alle kan lide at tro, at de gør det bedre end alle andre. Dette er en materiel opfattelse. I den åndelige verden er det lige modsat. Alle tænker, at de andre hengivne klarer sig bedre end én selv. Vi er trænet til at tiltale Gudsbrødre som Prabhu, hvilket betyder Mester. Det betyder, at vi altid skal forsøge at finde den side, der er i den tjenende ånd hos vores Gudsbrødre. Nogle gange kan der være betænkeligheder eller tvivl, men dem bør vi forsøge at se igennem fingre med.” (SP-brev til Brahmananda den 5. november 1969)

”Jeg har derudover modtaget en klage fra en indisk hengiven i Mayapur, Prabharupa Das Brahmacary, om, at han bliver behandlet dårligt af vores amerikanske hengivne. Spørg venligst ind hos de implicerede i denne sag og gør det nødvendige. Om det er indere eller ikke-indere, hvem end der slutter sig til os, er de ikke forpligtede til andet end kærlighed til Guddommen. Det skal være vores klare politik, at ingen bliver dårligt behandlet, så han kan finde på at forlade os. Vi rekrutterer personer til at slutte sig til os. Alle kommer for reformation, og vi kan ikke forvente, at alle er perfekte. Det er snarere vores pligt at gøre alle så perfekte så vidt muligt. Så vi skal være meget forsigtige og omhyggelige i denne forbindelse.” (SP-brev til Tamala Krishna den 23. august 1973)

Dårlig opførsel blandt hengivne

”Overhold venligst de regulative principper, reciter seksten runder dagligt og sørg for, at alle dine andre assistenter gør det samme. Hvis en af dem ikke kan følge med, så prøv at hjælpe ham tilbage på fredelig vis.” (SP-brev til Upendra den 18. august 1970)

”Med hensyn til den dårlige opførsel er vi nødt til at have den under kontrol ved at træne og øve os. Din tolerante og venlige indstilling er rigtig fin, så træn dem i disse egenskaber.” (SP-brev til Bhavananda den 28. oktober 1970)

”Ja, en ny person kan begå fejl i begyndelsen, men det betyder ikke, at vi skal være utålmodige med ham. Træning betyder, at han ikke ved det endnu, så I bør træne ham ordentligt. En vaisnava forventes at være mere ydmyg end græsstrået, så når I træner en ny mand, bør I ikke være vrede på ham. Vi er trods alt prædikanter, og vi forventer ikke, at vores tilhørere eller kandidater fuldstændigt forstår vores opfordringer. Hvis alle er oplærte [allerede], hvad er da behovet for vores forkyndelse?” (SP-brev til Upendra den 11. marts 1969)

Reparér i stedet for at ødelægge

”Prøv engang at forlige jer i al mindelighed og korriger jer selv. En mand bliver trænet op med stor anstrengelse, især i åndeligt liv. Alle har svagheder og mangler. Det er bedre at korrigere eller reparere end at ødelægge det.” (SP-brev til Hamsaduta den 29. september 1974)

Lad autoriteterne håndtere det

”Jeg takker dig for dit brev, hvori du påpeger nogle af uoverensstemmelserne blandt mange af de hengivne i New York. Du har ret med hensyn til de ting, du har angivet, såsom at sove foran Deiteterne, at spise ikke-ofret mad, at drikke vand fra badeværelset og ikke at sige sine runder. Men sagen er, at disciplin ikke kan overholdes, medmindre der er lydighed. Eftersom du er lydig over for mig, bør du på samme måde være lydig over for min repræsentant. Din udtalelse om Brahmananda, at han er en vidunderlig hengiven, er jeg 100% enig med dig i. Han er ansvarlig for New York-templet, og hvis der derfor ikke gives ham den rette lydighed, vil det være umuligt for ham at styre templets anliggender. Under omstændighederne kan de uoverensstemmelser, du har observeret i templet, blive henvist til ham, og eftersom han er ganske fornuftig, vil han med sikkerhed håndtere sagen med de respektive hengivne.” (SP-brev til Nara-Narayana den 7. februar 1969)

”Med hensyn til den generelle tilstand i templet i Amsterdam kan jeg forstå, at der er en vis uro blandt jer, men det skal ikke tages så alvorligt. Vores virkelige formål og opgave er forkyndelsesarbejde, og hvis der er fuld opmærksomhed på det, vil alle andre dele af vores arbejde automatisk blive fremgangsrigt. At strides indbyrdes er slet ikke godt, og hvis vores forkyndelsesarbejde forsømmes, eller hvis vi ikke følger de regulative principper – såsom at stå op før klokken fire, recitere seksten runder mm. – vil maya gå ind og ødelægge alt. Så mit bedste råd til dig er at nøje observere disse ting selv og være det gode eksempel, så alle andre kan følge det. Vi bør ikke kritisere hinanden som vaisnavaer, for der er fejl hos os alle, og vi kan også selv blive udsat for kritik. Det bedste er selv at være hævet over mistanke, så hvis vi ser uoverensstemmelser og kommer med løsningsforslag, vil de andre automatisk respektere det og handle for at rette op på tingene. Det er samarbejde. Og vi skal eksistere på grundlag af et sådant samarbejde, ellers er det hele dømt til at mislykkes, hvis vi bare bliver ved med at skændes over en eller anden bagatel. Så prøv at organisere tingene og prædike sammen i netop den ånd. Det vil glæde mig umådelig meget.” (SP-brev til Madhu-mangala den 18. november 1972)

”Du har nævnt noget om kritik fra Jayagovinda, som gjorde dig oprørt. Jeg ved ikke præcis, hvad meningen med kritikken var, men hvis det er ærlig kritik, burde der ikke være nogen grund til at blive oprørt.” (SP-brev til Vrindavanesvari 8. juli 1969)

Defekten er i dig selv

Hvis der opstår en hændelse, og jeg hævder, at ingen samarbejder med mig, eller ingen vil arbejde med mig, er det MIN fejl og IKKE DERES. Sådan skal en vaisnava-hengiven tænke. Vi må ikke lede efter fejl hos andre, kritisere dem og gå væk. Det er ikke vaisnava-måden. Vi bør hellere altid være villige til at give al respekt til andre og altid betragte dem som vores overordnede.” (SP-brev til Gaurasundara den 26. august 1972)