Af Bhakti Caru Swami
I dette syvende afsnit om vaisnava-etikette fortsætter Bhakti Caru Swami med at advare mod forseelser imod hengivne.
Vaisnava-aparadhaer
“I Krishnabevidsthed er hvert menneske så vigtigt, fordi alle en hengivens aktiviteter til Herren Krishna er gavnlige for alle levende væsener.” (SP-brev til Sivananda den 15. juni 1969)
En vaisnavas storhed: citater fra Hari-Bhakti-Vilasa
”Hengivne af Hari er meget sjældne i Kalis tidsalder. Den hengivnes position er mere ophøjet end Herren Brahmas og Herren Rudras position. Tilstedeværelsen af en hengiven på dødstidspunktet ophøjer selv en brahmanas morder til den åndelige himmel.” (10.86)
”Hvis en hundeæder bliver en vaisnava, bliver han mere ophøjet end en brahmana, og hvis en sannyasi er blottet for hengivenhed til Visnu, anses han for at være mere degraderet end en hundeæder.” (10.87)
”Selv på tidspunktet for den totale udslettelse falder Visnus hengivne ikke ned. Det er derfor, Sri Hari er kendt overalt som ufejlbarlig, altgennemtrængende og uudtømmelig. Derfor er der ingen grund til at frygte en hengiven. En hengiven påfører aldrig andre smerte.” (10.101-105)
”De, der tilbeder Guddommens Højeste Personlighed, Sri Hari, er de bedste af alle mennesker, og ingen er bedre end dem i de tre verdener.” (10.110)
”Disse syndfrie, storsindede vaisnavaer renser hele skabelsen. Derfor er de endnu bedre end de forskellige pilgrimsmål.” (10.118)
”De, der er Mine hengivne, er faktisk ikke Mine hengivne, men de, der er Mine hengivnes hengivne, er virkelige hengivne.” (10.133)
”Mine hengivne, der har overgivet sig til Mig og er frie for tilknytning og afsky, misundelse og stolthed, synger Min pris hele tiden. De forvolder aldrig andre nogen skade. De er altid engagerede i at tilbede Mine hengivne og ivrige efter at høre om Mig. Det er dem, der altid bærer Mig i deres hjerter.” (10.145-146)
Blasfemi af en vaisnava
”Du er altid opmærksom på, om du begår en forseelse. Det er en meget fin indstilling. Ved at tjene Herren Krishna og Hans repræsentant, den åndelige mester, bør vi altid bevare denne ærefrygtfulde indstilling, der betyder at være meget varsom. Denne indstilling vil befordre din Krishnabevidsthed.” (SP-brev til Gopala Krsna den 21. april 1970)
Citater fra Hari-Bhakti-Vilasa:
”Når en person bespotter en vaisnava, mister personen sin religiøsitet, rigdom, berømmelse og børn.” (10.310)
”Hvis en person slår en vaisnava, bespotter en vaisnava, viser manglende respekt for en vaisnava, bliver vred på en vaisnava eller ikke udtrykker glæde ved at se en vaisnava, havner personen i helvede.” (10.310)
Der er fire måder at bespotte en vaisnava på:
- At finde fejl hos en vaisnava grundet hans tilsyneladende lave fødsel.
- At bespotte ham for hans tidligere fejl.
- At bespotte ham for hans utilsigtede fejl.
- At bespotte ham for de fejl, der næsten er udbedret. (fra Harinama Cintamani)
Hvad man bør gøre, hvis man begår vaisnava-aparadha:
”Hvis en person ved en tilfældighed begår vaisnava-aparadha, må personen tigge vaisnavaen om tilgivelse, mens personen meget inderligt holder vaisnavaens fødder. En vaisnava er meget barmhjertig, så han vil straks omfavne ham og tilgive ham for alle forseelser.” (fra Harinama Cintamani)
At lovprise en vaisnava:
”Det er faktisk en hengivens opgave, at alle bør værdsætte værdien af andre hengivne. Ingen må kritisere nogen. Kritiser ikke vaisnava-hengivne.” (SP-brev til Tamala Krsna den 19. august 1968)
”Nu hvor du er kommet til mit hus i dag, er jeg blevet herliggjort. Mit liv er blevet helt igennem vellykket. At være i stand til at se en vaisnava er lige så sjældent som at være så heldig at se Sri Hari. Jeg må have opnået en umådelig fromhed, der er lige så stor som Meru-bjerget. Det er derfor, jeg fik set en stor vaisnava som dig.” (Hari-Bhakti-Vilasa 10.337-338)
At klæde sig som en vaisnava
Sri Caitanya Mahaprabhu sagde: ”En førsteklasses vaisnava er ham, hvis tilstedeværelse får andre til at sige Krishnas hellige navn.” (Cc. Madhya-lila 16.74)
Der bør ikke gås på kompromis med vores vaisnava-fremtræden. Vi er Srila Prabhupadas repræsentanter. Vi bør sigte efter at være førsteklasses repræsentanter. Vi skal være opmærksomme på den autentiske standard for fremtræden, opretholde den og forkynde den. I Kalis tidsalder bliver afvigelser let standarden. Vi bør være opmærksomme på dette.
Passende vaisnava-klæder hjælper os med at bevare den rette bevidsthed om vores identitet og ansvar i tjeneste til Srila Prabhupada og vaisnavaerne. Vaisnavaers fremtræden er attraktiv og vil lette forkyndelsesarbejdet. Det første indtryk, der oftest dannes af visuelle indtryk, er det mest langvarige. Blot at se en vaisnava vil rense den betingede sjæl.
Citater fra Srila Prabhupada
”Srila Prabhupada var passende klædt på som en beboer i Vrindavan. Han bar kanthi-mala (tulsi-halskæde) og en simpel bomulds-dhoti, og han gik med japa-mala (bedeperler) og et gammelt cadar eller sjal. Hans teint var gylden, hans hoved kronraget, han havde en sikha på den bagerste del af hovedet, og hans pande var dekoreret med den hvidlige vaisnava-tilaka. Han bar spidse hvide tøfler, hvilket ikke var ualmindeligt for sadhuer i Indien. Men hvem i New York havde nogensinde set eller drømt om nogen, som så ud som denne vaisnava? Han var muligvis den første vaisnava-sannyasi, der ankom til New York med en kompromisløs fremtræden.” (Lilamrta, Bind 2, s. 7)
Hændelsen med en vaisnava med tilaka på en muslimsk fabrik:
”Der var engang en fabrik i Indien, hvor alle arbejderne var hinduer, og de fleste af dem vaisnavaer. Vaisnavaerne var derfor frie til at bære deres vaisnava-tilaka-mærker på arbejde, og de gik også med andre former for vaisnava-udstyr i deres daglige virke. Men efter nogen tid fik fabrikken ny ledelse, og den nye indehaver var muslim. Da den muslimske ejer overtog virksomheden, erklærede han, at han ikke længere ville tillade arbejderne at møde på arbejde med vaisnava-tilaka på. De fleste af arbejderne adlød, og på den givne dato, som ejeren havde annonceret for ændringen, dukkede de op på fabrikken uden deres tilaka. Én medarbejder mente dog, at han ville tage chancen og i stedet afhænge af Krishna. Så han mødte på arbejde med et meget klart, hvidt tilaka-mærke påført. Efter at have set alle arbejderne samlet sagde den nye muslimske indehaver: ”Denne ene hengivne, der har båret vaisnava-tilaka, er meget modig. Han kan få lov til at fortsætte med at bære tilaka på arbejde. Men for alle andre er det forbudt at bære det mere.” (Srila Prabhupada Nectar 3.6)
(Fortsættes i næste nummer)
På denne måde opmuntrede Prabhupada de hengivne til ikke unødigt at opgive en vaisnavas forskellige markeringer. Prabhupada sagde, at hvor situationer forbyder det, er det ikke en absolut nødvendighed at bære tilaka, men en hengiven bør i det mindste påføre sin krop Visnus navne med vand-tilaka. Men hvis udstyret er tilladt, bør en hengiven ikke unødigt undlade hverken vaisnava-klæderne eller bedeperlerne.
Kommentar af Satsvarupa Dasa Gosvami:
”Denne historie har indlysende nutidig relevans. I 1966 var Srila Prabhupada glad, da Rupanuga og Satsvarupa fortsatte med at bære vaisnava-tilaka på deres jobs i NYC Dept of Welfare. Srila Bhaktisiddahanta Sarasvati Thakura ønskede også, at højesteretsdommerne en dag måtte bære vaisnava-tilaka, og at dette ville være et symbol på Krishnabevidsthedens fremgangsrige indflydelse i verden. Selv i jobsituationer, hvor det ikke er tilladt at bære tilaka, bør en hengiven prøve på forskellige måder at huske Krishna, mens han er på arbejde. Prabhupadas historie om manden, der insisterede på at bære tilaka på job, skal forblive en inspiration for alle hengivne, der er ansat på arbejdspladser, der er under karmiers kontrol. På den ene eller anden måde skal vi forblive hengivne.”
”En Gaudiya-vaisnavas sikha er knap fire centimeter i diameter – ikke større. En større sikha refererer til en anden sampradaya … og den skal være bundet.” (Lilamrta, Bind V, s. 93)