Af Bhakti Caru Swami
I dette sjette afsnit om vaisnava-etikette fortsætter Bhakti Caru Swami med at give citater fra Srila Prabhupada om, hvordan hengivne bør have gode personlige indbyrdes forhold.
At forbigå en overordnet personlighed (maryada-vyatikrama)
”At være velbevandret i den transcendentale videnskab kræver bevidsthed om den åndelige videnskabs teknikker. Uddhava, der var klar over disse tekniske aspekter af transcendental videnskab, rådede Vidura til at henvende sig til Maitreya Rsi for at modtage transcendental viden. Vidura ønskede at acceptere Uddhava som sin åndelige mester, men Uddhava accepterede ikke positionen, for Vidura var lige så gammel som Uddhavas far, og derfor kunne Uddhava ikke acceptere ham som sin discipel, især når Maitreya var til stede i nærheden. Reglen er, at i nærværelse af en højere personlighed bør man ikke være særlig ivrig efter at give instruktioner, selv om man er kompetent og velbevandret. Så Uddhava besluttede at sende en ældre person som Vidura til Maitreya, en anden ældre person.
Da både Uddhava og Maitreya blev direkte instrueret af Herren, havde begge autoritet til at blive Viduras eller en andens åndelige mester, men Maitreya, der var ældre, havde førsteret til at blive åndelig mester, især for Vidura, der var meget ældre end Uddhava. Man skal ikke være ivrig efter at blive åndelig mester på grund af vinding og berømmelse, men i stedet blive åndelig mester for at tjene Herren. Herren tolererer aldrig uforskammetheden marayada-vyatikrama. Man bør aldrig lade æren forbigå en ældre åndelig mester af hensyn til sin egen personlige vinding eller berømmelse. Uforskammethed er meget risikabel for åndelig indsigt.” (SB. 3.4.26, kommentar)
Respekt for sannyasier
”Alle bør vise behørig respekt for en sannyasi. Hans position står altid over andre tempelbeboeres. Han skal altid bevare sin overordnede position via handling og opførsel.” (SP-brev til Sudama 29.7.1972)
”Én ting kan du notere som et spørgsmål om etikette: Den åndelige mester tiltales som ”Hans Guddommelige Nåde”, en gudsbroder som ”Hans Nåde”, og enhver sannyasi tiltales som ”Hans Hellighed”.” (SP-brev til Rayarama 1.1.1967)
”Jeg forstår, at dine Gudsbrødre er som dine afhængige lillebrødre. Vær venlig at behandle dem som dine afhængige lillebrødre og forsøg at hjælpe dem frem i Krishnabevidsthed så godt, du kan.” (SP-brev til Janardana 21.1.1968)
”Med hensyn til dit andet spørgsmål om at hilse på karmier – hvis en karmi er en ven, hilser du bare på ham med Hare Krishna og rører din pande med foldede hænder. Hvis karmien er en ældre slægtning, reciterer du Hare Krishna og bøjer dig for ham på jorden. Det bør være etiketten for vores samfunds møder med mennesker.” (SP-brev til Arundhati 16.6. 1969)
”Hvis du har nogen specifikke klager, så lad mig det vide, men lad dig ikke forstyrre af nogen form for uenighed med dine gudsbrødre og gudssøstre. Hvert eneste levende væsen er en individuel sjæl, og som sådan er uenighed meget sandsynlig i vores omgang med hinanden. Men vi er nødt til at være bevidste om det centrale interessepunkt. I er begge meget intelligente og sobre piger, og jeg har et godt råd til jer: Indtag ikke på noget tidspunkt en holdning af manglende samarbejdsvillighed, fordi I ikke er enige i den andens synspunkt.” (SP-brev til Yamuna Devi og Harsarani Devi 5.1. 1968)
”Vi bør [som overordnede] ikke acceptere unødvendige tjenester for sansetilfredsstillelse.” (SP-brev til Brahmananda 20.2.1968)
At behandle kvinder som mødre
”Da Caitanya Mahaprabhu og hans associerede spredte kærlighed til Guddommen, overvejede de ikke, hvem der var egnede kandidater, og hvem der ikke var det, og heller ikke, hvor sådan en uddeling af kærlighed skulle finde sted. De stillede ingen betingelser.” (Cc. Adi-lila 7.23)
I bund og grund betyder dualitet, at vi glemmer, at vi er faste bestanddele af Krishna. Vi ønsker at nyde adskilt fra Ham. Vi ønsker at lege den herskende part. Denne herskende tendens kulminerer i sexlyst.
Mand/kvinde-begrebet er synonymt med materiel bevidsthed.
At blive Krishnabevidst betyder at hæve sig over dualitet. Vi er nødt til at blive fikseret i bevidstheden om, at alle er dele af Krishna og til for Hans fornøjelses skyld – ikke for vores.
En hengivens fremmeste pligt er at transcendere sexlyst.
Dette kræver filosofisk bevidsthed, konstant øvelse og udholdenhed (aversion er ikke løsningen. Tilknytning/aversion er to sider af samme sag).
Srila Prabhupada har med Panca-tattvas medfølende mentalitet forkyndt budskabet om bhakti for alle klasser af mænd og kvinder.
Dette giver os en intens og ubegrænset mulighed for at transcendere materiel tilknytning og aversion og udvikle transcendental Krishna-erkendelse.
Ordet ”moder” skaber en stemning af respekt og besindighed.
Når vi råder til, at kvinder skal ses som mødre, mener vi, at vores omgang med kvinder skal være forbeholden og respektfuld.
En sådan tilgang vil minimere anstødelig adfærd og omgang med andre levende væsener.
Kvinder bør opføre sig som mødre.
I praktiseringen af Krishnabevidsthed er adskillelse af kønnene afgørende.
Citater fra Srila Prabhupada
”Med hensyn til forstyrrelserne fra de kvindelige hengivne er de også levende væsener. De kom også til Krishna. Så bevidst vil jeg ikke afvise dem. Hvis vores mandlige medlemmer, brahmacarierne og sannyasierne, bliver stabile i Krishnabevidsthed, er der ikke noget problem. Det er de mandlige medlemmers pligt at være meget stabile og varsomme. Dette kan ske ved at recitere [Hare Krishna] regelmæssigt, sådan som Haridasa Thakura gjorde det.” (SP-brev til Gargamuni den 29. september 1975)
Beskyt kvinderne (udnyt dem ikke)
”Vejled venligst vores uskyldige gudsøstre, der er kommet til os for ly. Piger er mere modtagelige for mayas finere tilknytning. Drenge er lidt stærkere. Mrinalini, Jadurani og alle andre piger, der er så kvalificerede, flotte, intelligente, veluddannede og seriøst engagerede i Krishnabevidsthed, bør altid beskyttes mod mayas tilknytning.” (SP-brev til Rayarama den 4. oktober 1967)
”Mayas mest attraktive egenskab er kvinder og penge. Vi Krishnabevidste mænd er nødt til at beskæftige os med kvinder og penge i løbet af forkyndelsesarbejdet, og den eneste profylaktiske foranstaltning til at redde os er ikke at acceptere dem til vores sansetilfredsstillelse. Så forbliver vi stærke nok. Materialistiske mennesker accepterer alt med henblik på sansetilfredsstillelse, og Krishnabevidste mennesker accepterer alt for at tilfredsstille Krishna. Der er intet forkert ved tingene – nemlig kvinder og penge – som sådan, men de bliver farlige ved forkert brug. Den forkerte anvendelse er at acceptere dem til egen sansetilfredsstillelse.” (SP-brev til Gargamuni den 18. oktober 1969)
”Hvem har introduceret disse tiltag, at kvinder ikke må recitere japa i templet, at de ikke må udføre arati og mange andre ting? Hvis brahmacarierne bliver oprevet, så dem lad gå ud i skoven. Jeg har aldrig introduceret disse ting. Hvis brahmacarierne ikke kan være i nærværelse af kvinder i templet, kan de rejse ud i skoven og ikke forblive i NYC, for i NYC er der så mange kvinder, at hvordan skulle de undgå at se dem? DET BEDSTE ER AT TAGE UD I SKOVEN, så de ikke ser nogen kvinder, HVIS DE BLIVER SÅ NEMT AGITEREDE. Men så er der heller ingen, der ser dem, og HVORDAN SKAL FORKYNDELSESARBEJDET SÅ FORTSÆTTE?” (SP-brev til Ekayani den 3. december 1972) (Fortsættes i næste nummer)
(Fortsættes i næste nummer)