Af Bhakti Caru Swami

I dette fjerde afsnit om vaisnava-etikette underbygger Bhakti Caru Swami her emnet fra tredje del med en række citater fra Srila Prabhupada om, hvordan en hengiven skal udvise eksemplarisk opførsel af hensyn til både sin egen personlige udvikling af Krishnabevidsthed såvel som for beskyttelsen af Srila Prabhupadas gode omdømme.

Citater fra Srila Prabhupada

”Vær venlig at agere på en måde, så de vil se, at vi er af ideel karakter.”

På spørgsmålet: ”Hvordan genkender man en vaisnava?” svarede Srila Prabhupada: ”Han er den perfekte gentleman.”

apane acare keha, na kare pracara
pracara karena keha, na karena acara

”Nogle opfører sig eksemplarisk, men prædiker ikke Krsnabevidsthedens kultur, mens andre prædiker, men opfører sig ikke ordentligt.”

‘acara’, ‘pracara’,—namera karaha ‘dui’ karya
tumi—sarva-guru, tumi jagatera arya

”Du udfører samtidig begge aktiviteter i relation til det hellige navn ved din personlige adfærd og forkyndelse. Derfor er du den mest avancerede hengivne i verden.” (Sanatana Gosvami til Haridasa Thakura i Cc. Antya-lila 102-3)

”Bedre end brahmanaen, der kender formålet med Vedaerne, er den, der kan fjerne al tvivl, og bedre end ham er den, der strengt følger de brahminske principper. Bedre end ham er den, der er befriet fra al materiel forurening, og bedre end ham er en ren hengiven, der udfører hengiven tjeneste uden forventning om belønning.” (SB. 3.29.32)

”Nu ønsker jeg, at vi skal koncentrere os om at gøre vores hengivne Krishnabevidste og os selv mere Krishnabevidste og ikke være så optagede af at vokse uden noget åndeligt indhold. Det er ligesom at koge mælk. Den bliver tykkere og sødere. Gør nu sådan, kog mælken ned.” (SP-brev til Rupanuga den 9. maj 1972)

”En hengiven er altid ideel i sin adfærd. Så vi er alle nødt til at samarbejde, for hvad vil folk ellers tænke, hvis vi selv kæmper med hinanden indbyrdes? En hengiven er altid ideel i sin adfærd.” (SP-brev til Patita Uddharana den 12. december 1974)

(Vaisnava-symptomet er ydmyghed:) ”Din ydmyge omvendelse er ligesom en vaisnava-elev, så jeg takker dig meget for denne ydmyghed. Herren Caitanya lærte os at være mere ydmyge end græsstrået og mere tolerante end træet. Så disse symptomer er vaisnava-symptomer.” (SP-brev til Gargamuni den 5. februar 1969)

”Krishna er så barmhjertig over for dem, der er meget ydmyge i deres holdning og engagerede i at tjene Herren. Herren Caitanya rådede derfor til, at man skulle være mere ydmyg end græsstrået og mere tolerant end træet og dermed være seriøst engageret i at ære Herren. Denne verden er ganske forfærdelig. Alle er parate til at skabe forstyrrelser. Især er de meget tilbøjelige til at forstyrre de Krishnabevidste hengivne, for det er vejen for et dæmonisk liv. Så for at beskytte os mod alle farlige elementer er vi nødt til at recitere Hare Krishna-mantraet regelmæssigt, imens vi er mere ydmyge end græsstrået og mere tolerante end træet. Så vil Krishna, der er Dindayal, skænke os Sin nåde.” (SP-brev til Dindayal den 2. februar 1970)

”Du er god til alting, men din følelse af ikke at due til noget som helst er særlig fin. En vaisnava er altid ydmyg og underdanig, og han er aldrig opblæst, selv om han måtte have halvgudernes bedste egenskaber.” (SP-brev til Upendra den 18. august 1970)

”Vi skal være meget opmærksomme vedrørende forståelsen af Krishnabevidsthed. (…) At forstå Krishna gennem de rette kilder i discipelrækken, sådan som Han har beskrevet Sig Selv i Bhagavad-gita eller anden vedisk litteratur, er vores virkelige viden. Idéen er, at alle skal prøve at sætte sig selv i et sted, som om de ikke ved noget. Den persons position er sikker. Men så snart man siger, at ”Jeg ved alt, og jeg var tidligere sådan og sådan,” er man en slyngel. Så jeg ved, at du forsøger at lære ting fra den rette kilde, og at du ikke er opblæst som andre fjolser, der tror, at de ved alt. Din ydmyghed er meget værdsat af mig.” (SP-brev til Janardana den 21. januar 1968)

”Som jeg allerede har sagt mange gange, er vi nødt til at opretholde to parallelle linjer, nemlig Srimad-Bhagavatams vej og Pancaratrikis vej. Srimad-Bhagavatam er vejen for paramahamsaer, og Pancaratra-vejen er for begynderne. Så tempeltilbedelsen er nødvendig for begynderne, så disse hengivne ved at følge de regulerende principper bliver mere og mere rensede og dermed gradvist kommer op på niveauet til at forstå Srimad-Bhagavatam. Så vi skal altid have os disse principper for øje og fastholde vores templer til denne standard.

For nylig har jeg modtaget et ‘Kalyan’-magasin, hvor vores aktiviteter i den vestlige verden bliver meget værdsat. De sætter især pris på mine stærke påbud om at følge de fire regulerende principper. Så efter at have beskrevet vores aktiviteter har redaktøren et sted bemærket, at det går rigtig godt for tiden, men det er Gud alene, der ved, hvordan det vil fortsætte i fremtiden. Det betyder, at inderne eller de mere rigide tilhængere af vediske principper er i tvivl om, hvorvidt mine amerikanske og europæiske elever kan fastholde disse principper. Så det er en advarsel til os fra Gud om, at vi ikke må afvige fra de ovennævnte retningslinjer og dermed blive udsat for kritik fra dem, der modsætter sig os.” (SP-brev til Advaita den 28. maj 1970)

”Vores omgang med andre skal være meget åben.” (SP-brev til Bali Mardana den 22. februar 1970)

”Uanset hvad, så gør tingene med sund fornuft uden nogen forstyrrelse. Vi skal gøre fremskridt meget sobert, og jeg står altid til din tjeneste, når som helst det er påkrævet [derfor er en seriøs hengiven altid parat til at tage imod vejledning fra ældre/andre vaisnavaer for at forstå den korrekte måde at handle på]. (SP-brev til Satsvarupa den 19. august 1969)

”Men vi må aldrig stjæle noget som helst såsom penge, mad, vand, benzin osv. bare for at forbedre vores tjeneste til Krishna. Det er for farligt, og hvis vi bliver fanget, er alt vores arbejde færdigt. Ligesom i Indien blev denne Balyogi Guru Maharaji for nylig taget af toldmyndighederne i et forsøg på at smugle nogle småting ind i Indien. Med denne ene lille hændelse er hele hans indsats for at prædike – selv om han er Slyngel Nummer Et, og hans forkyndelse er noget vrøvl, så er eksemplet der – hele hans arbejde er ødelagt nu, og han er praktisk taget færdig, da regeringen ikke vil give ham et pas, så han kan forlade Indien. Så vi skal altid være forsigtige og undgå enhver måde at bringe vores høje status i samfundet i fare ved en tåbelig handling som ulovligt tyveri.” (SP-brev til Sankarsana den 31. december 1972)

Ingen lønninger

”Læreren og pujarierne bør aldrig modtage løn. De skal arbejde i ren hengivenhed. Det gælder også ksatriyaen.” (Prabhupada Lilamrta V s. 65-66)

Etikette i relationer

  1. Vaisnava-samfundet er meget nøje struktureret, så de yngre altid respekterer de ældre, og de yngre altid modtager hengivenhed fra de ældre. 
  2. Vaisnava-samfundet er struktureret efter varnasrama med brahmana, ksatriya, vaisya og sudra samt sannyasi, vanaprastha, grhastha og brahmacari. 
  3. Der tages hensyn til anciennitet efter indvielse blandt Gudsbrødre. Hengivne, der er initierede tidligere, betragtes som ældre.
  4. Guruens Gudsbrødre bør respekteres som guruen. 
  5. Sannyasier bør altid respekteres som guruen. 
  6. I et vaisnava-samfund forsøger alle at blive ydmyge. Jo mere avanceret man er, des mere ydmyg bliver man. 
  7. Nogle gange kan en ældre vaisnava vise respekt for en yngre vaisnava på grund af sin ydmyghed, men en yngre vaisnava må aldrig tro, at han fortjener en sådan respekt fra alle ældre vaisnavaer. Når en ældre vaisnava på den anden side tilbyder ham respekt, bør en yngre vaisnava føle sig ekstremt flov og gentagne gange bede til Krishna om, at Han modtager respekten.
  8. Man bør altid huske på, at ens opgave er at blive mere ydmyg end et græsstrå, mere tolerant end et træ og uden ønske om respekt til sig selv, imens man giver al respekt til andre.
  9. Overtrædelse af vaisnava-etiketten vil uden tvivl ødelægge ens åndelige liv. 
  10. Tag aldrig parti, når der er uenighed blandt ældre vaisnavaer. Forbliv neutral, for skænderi mellem vaisnavaer er en form for lila og uden for vores forståelse.
  11. Disciplen bør altid respektere sin guru som Gud. 
  12. Prædikanter bør have medfølelse med de uskyldige sjæle, men undgå dem, der begår forseelser. 

Citater fra Srila Prabhupada 

Brug af titler

”En ting kan du også bemærke som et spørgsmål om etikette. Den åndelige mester tiltales som Hans Guddommelige Nåde, en Gudsbror tiltales som Hans Nåde, og enhver sannyasi tiltales som Hans Hellighed.” (SP-brev til Rayarama den 30. januar 1967)

Vedrørende Gudsbrødre og definition af “prabhu”

Srila Prabhupada: “I bør ikke blot bruge det mekanisk. I skal anvende det meningsfuldt. Ja, at kalde hinanden “Prabhu” [herre] er i orden, men ikke at blive prabhu. At acceptere andre som prabhu og forblive en tjener er meningen. Bare fordi nogen kalder én for “Prabhu”, bør man ikke være en prabhu og behandle andre som tjenere. Med andre ord skal enhver føle sig som tjener og ikke se sig selv som prabhu, blot fordi man bliver kaldt “Prabhu”. Dette vil gøre forholdet behageligt.” (SP-brev til Himavati den 14. juni 1968)

En praktisk definition af “Prabhu”: Ralph Waldo Emerson (der er citeret på bogomslaget på alle engelske udgaver af Bhagavad-gita) udtalte: “Hver mand, jeg møder, er min overordnede på en eller anden måde, for jeg lærer af ham.”

At tjene den åndelige mester betyder også at tjene hans disciple:

”Med hensyn til at tjene dine Gudsbrødre er dette en meget god praksis. Den åndelige mester er aldrig uden sine følgere, så at tjene den åndelige mester betyder også at være hans disciples tjener. Når du vil tjene kongen, skal du også tjene hans minister, sekretær og alle andre, der tjener ham. Og at tjene kongens tjenere kan glæde ham mere end at tjene kongen personligt.” (SP-brev til Sivananda den 23. januar 1969)

Men på den anden side:

“Hvorfor skulle Taittiriya have en tjener? Det er ikke meningen, at Gudsbrødre skal være tjenere. Uden den åndelige mesters ordre kan ingen bruge en Gudsbroder som sin personlige tjener. Vi tiltaler hinanden som “Prabhu”, så hvordan kan vi engagere vores Gudsbroder som tjener? Herren Caitanya Mahaprabhu engagerede Govinda Dasa, der var Hans Gudsbroder, som Sin tjener, men det var kun på ordre fra Sri Caitanya Mahaprabhus åndelige mester.” (SP-brev til Kirtanananda den 23. november 1974)

”Jeg forstår, at jeres Gudsbrødre er som jeres yngre afhængige brødre. Vær venlig at behandle dem som jeres afhængige lillebrødre og prøv at hjælpe dem frem i Krishnabevidsthed så godt, som I kan.” (SP-brev til Janardana den 21. januar 1968) (Fortsættes i næste nummer)