VAISNAVA-ETIKETTE, 3

Af Bhakti Caru Swami

I dette tredje afsnit om vaisnava-etikette diskuterer Bhakti Caru Swami videre, hvordan man opfører sig som en hengiven af Krishna.

Hvordan man bliver en hengiven af Krishna

1. Vi er alle bittesmå dele af Sri Krishna. Som vores Krishnabevidsthed gradvist øges, vil vi naturligt udvikle og manifestere guddommelige kvaliteter.

2. Den bedste måde at blive Krishnabevidst på er at recitere det hellige navn.

3. Det er ikke let at blive en ren hengiven. Vi må gardere os mod billige imitationer og strengt følge i Srila Prabhupadas fodspor.

4. Kvaliteterne hos en ren hengiven såsom Srila Prabhupada er milevidt fra vores nuværende formåen. Igennem Sri Krishna og vaisnavaernes nåde er principperne og processen formuleret på en klar og tilgængelig måde.

5. Sri Krishna opremser i Bhagavad-gita (12.13-20) hvilke kvaliteter, der behager Ham:

(a) ”Den, der ikke er misundelig, men er en barmhjertig ven mod alle levende væsener, som ikke anser sig selv for en ejer af noget og er fri for falsk ego, som er den samme i både lykke og lidelse, som er tolerant, altid tilfreds og selvbehersket, og som med beslutsomhed er engageret i hengiven tjeneste med sit sind og sin intelligens fæstnet på Mig – sådan en hengiven af Mig er Mig meget kær.” (Bg. 12.13-14)

(b) ”Den, der ikke forvolder andre besvær, som ikke lader sig forstyrre af nogen, og som er ligevægtig i lykke og lidelse såvel som i frygt og bekymring, er Mig meget kær.” (Bg. 12.15)

(c) ”Min hengivne, der ikke er afhængig af tingenes almindelige forløb, og som er ren, dygtig, sorgløs, fri for al smerte og ikke stræber efter noget resultat, er Mig meget kær.” (Bg. 12.16)

(d) ”Den, der hverken fryder sig eller sørger over noget, som ikke beklager sig eller begærer noget, og som forsager både det lykkevarslende og ulykkevarslende – en sådan hengiven er Mig meget kær.” (Bg. 12.17)

(e) ”Den, der er ens indstillet over for venner og fjender, som er ligevægtig i ære og vanære, varme og kulde, lykke og lidelse og berømmelse og skam, som altid er fri for urent selskab, som altid er tavs og tilfreds med hvad som helst, som ikke bekymrer sig om nogen fast bolig, som er forankret i viden, og som er engageret i hengiven tjeneste – en sådan person er Mig meget kær.” (Bg. 12.18-19)

(f) ”De, der følger denne den hengivne tjenestes uforgængelige vej, og som fuldstændigt engagerer sig med tro og gør Mig til det højeste mål, er Mig meget, meget kære.” (Bg. 12.20)

6. Hvordan kan vi udvikle disse kvaliteter? Srila Rupa Gosvami uddyber:

(a) Vær entusiastisk.

(b) Hav tillid.

(d) Følg de regulerende principper (såsom sravanam kirtanam visnoh smaranam – høre om, recitere samt huske på Krishnas glorværdighed).

(e) Ophør med at omgås ikke-hengivne.

(f) Følg i acaryaernes fodspor (Sri Upadesamrta / Nectar of Instruction, tekst 3)

7. Sri Rupa Gosvami omtaler også de aktiviteter, der vil hindre udfoldelsen af vores Krishnabevidsthed:

(a) At spise mere end nødvendigt eller samle sig flere midler end nødvendigt.

(b) At overanstrenge sig i jagten på verdslige ting, der er meget svære at opnå.

(d) At praktisere de skriftlige regler og reguleringer blot for syns skyld uden at stræbe efter åndelige fremskridt eller at forkaste skrifternes regler og reguleringer og handle efter eget forgodtbefindende.

(e) At omgås verdsligsindede personer, der ikke interesserer sig for Krishnabevidsthed.

(f) At være ivrig efter at opnå verdslige præstationer.

8. Srila Prabhupada, praktisk og medfølende som han var, gav os en simpel tjekliste, vi kan anvende til at bedømme, om vi gør fremskridt i Krishnabevidsthed. Konsulter venligst Bha-gavad-gita 13.8-12.

9. Metoden til at udvikle vores Krishnabevidsthed er yderst simpel og ligetil. Hvis vi oprigtigt søger ly ved vaisnavaernes lotusfødder og har et intenst ønske om at nå i mål, vil Sri Caitanya Mahaprabhu utvivlsomt vise os nåde og hjælpe os på vej.

10. Alle de guddommelige kvaliteter er allerede til stede i sjælen. Derfor vil disse kvaliteter manifestere sig naturligt, som vi nærmer os vores åndelige identitet.

Grundprincipper for en vaisnavas adfærd

Vaisnava-etikette er ikke overfladisk eller uvigtig. Ifølge Caitanya-caritamrta 4.129-30:

“Efter at have hørt den detaljerede redegørelse var Sri Caitanya Mahaprabhu velfornøjet og sagde følgende:

tathapi bhakta-svabhava maryada-raksana

maryada-palana haya sadhura bhusana

“Min kære Sanatana, selv om du er hele universets udfrier, og selv om halvguderne og de store helgener renses af din berøring, er det karakteristisk for en hengiven at udvise og værne om vaisnava-etiketten. At vedligeholde vaisnava-etikette er en hengivens smykke.””

Det står altså skrevet, at “etikette er en vaisnavas smykke.” Hvad skal det betyde? Er etikette blot noget ydre eller noget, der er valgfrit? Vi kunne lave en sammenligning. Er det muligt at være rig uden at besidde rigdom? Hvad er værdien af rigdom, hvis vi ikke bærer dyre smykker? Generelt vil man klæde sig, som man har midler til. Hvis man er meget rig, vil man kun iføre sig det fineste tøj og de fineste smykker. Ligeledes vil en person, der er opslugt af Krishnabevidsthed, i al sin gøren og laden pryde sig med vaisnava-etikettens juveler. En hengivens karakter skinner igennem i alle hans handlinger. En vaisnavas dybde bedømmes ud fra hans kendetegn. Den ægte hengivne vil derfor altid under alle omstændigheder påklæde sig ifølge vaisnavaernes normer for passende opførsel.

Etikette [ordbogsdefinition]: 1) De konventionelle krav til social adfærd; 2) en professions etiske kodeks.

At kalde sig en vaisnava forpligtiger til et særligt niveau af anstændig adfærd eller etikette. Vaisnava-etiketten faciliterer Krishnabevidsthed. Den udgør kriteriet – protokollen – for, hvordan en hengiven skal opføre sig ordentligt i enhver situation. I en forklaring til et vers i Bhagavad-gita (6.24) citerer Srila Prabhupada vers 3 i Upadesamrta, og med sine egne ord beskriver han en af de gunstige tilstande for at udvikle hengiven tjeneste som “ved komplet at engagere sig i udførelsen af handlinger i godhedens kvalitet.” At praktisere vaisnava-etikette betyder altid at handle i godhedens kvalitet, der er et springbræt til det transcendentale plan. Godhedens kvalitet er befordrende for selverkendelse, hvorimod lidenskab og uvidenhed ikke er det. Hvordan man praktiserer principperne for vaisnava-etikette, er derfor udtryk for, om den enkelte hengivne er Krishnabevidst eller ej. Er han for eksempel ydmyg? Samvittighedsfuld? Velopdragen? Disciplineret? Dannet? Mild? En ægte hengiven kan identificeres ud fra i hvor høj grad, han besidder disse gode kvaliteter.

Citater fra Srila Prabhupada

’En vaisnava er bedre end en brahmana’ og ’Brahminsk livsstil indebærer renlighed’:

“Brahminsk livsstil betyder at holde sig meget, meget ren udvortes såvel som indvortes. Indvortes igennem at lytte og recitere, udvortes ved at bade tre gange dagligt. Hvis det ikke lader sig gøre, så mindst to gange, men aldrig mindre end én gang. Man bader, efter man har besørget sig. En brahmanas kvalifikationer beskrives i Bhagavad-gita 18.42: “Fredfyldthed, selvbeherskelse, askese, renhed, tolerance, ærlighed, viden, visdom og religiøsitet er de naturlige egenskaber, der kendetegner brahmanaernes arbejde.” Se til, at disse instrukser følges omhyggeligt.” (Brev til Sivarama 12/7/75)

’At afholde sig fra omgang med materialistiske personer’:

Ramesvara [angående beskyldninger om hjernevask]: ”De påstår, at vores livsstil har det med at isolere den hengivne fra omverdenen.” “Ja,” svarede Srila Prabhupada. “Vi kan ikke fordrage at omgås med jer. Intet dannet menneske omgås med døgenigte. Krager flokkes ikke med ænder og hvide svaner, og hvide svaner bryder sig ikke om at være sammen med krager. Det er en naturlig opdeling. Krage søger mage.” (SP Lil. VI, side 222)

Fødder

Fødderne bør ikke røre ved (ej heller vises over for) nogen eller noget som helst, især ikke hellige genstande. Det er anstødeligt. Fødderne bør kun røre jorden eller gulvet. Ellers holdes de tildækkede. Man bør ikke træde henover (eller række henover) nogen, a) imens de ofrer hyldester (for eksempel foran vyasasanaen), b) imens de sidder (for eksempel i tempelrummet)

Smække med dørene

At smække med dørene forstyrrede Srila Prabhupada gevaldigt, selv om det tilsyneladende blot var en mindre forseelse. Det var et symptom på ligegyldighed og misbrug, og Prabhupada sagde, at det knuste hans hjerte. En gang kom Prabhupada ud af sit rum og råbte: “Hvem er det, der smækker med dørene? Ingen ved, hvorfra denne bygning kommer. I tager den for givet, at den er til stede. Ingen skænker den en tanke.” (SP Lil.V, side 144)

At stjæle

”Men hvad angår at stjæle, bør man ikke stjæle undtagen i de mest sjældne omstændigheder. At følge moralske principper anbefales i alle skrifter som en forudsætning for åndelig kultur.” (Brev til Pradyumna den 22. januar 1968)

Yderligere kendetegn ved en vaisnavas adfærd

“Det er karakteristisk for en hengiven at udvise og værne om vaisnava-etiketten. At vedligeholde vaisnava-etikette er en hengivens udsmykning.” (Cc. Antya.Lila 4.129-30.)

1. En hengivens bevidsthed manifesteres igennem hans handlinger.

2. Hvis man har en har dyb erkendelse, vil juvelerne af vaisnava-etikette naturligt pryde al ens gøren og laden.

3. Vi må være bevidste om, at hovedparten af vores udvekslinger er med hengivne og den uskyldige offentlighed. Aparadha eller forseelser er det åndelige livs eneste reelle forhindring. Vi må udvikle en frygt for at begå forseelser. En sådan opmærksomhed vil gøre vores handlinger ædruelige og alvorlige. Vi vil naturligt blive ydmyge, Sri Caitanya Mahaprabhu vil tilfredsstilles, og vi vil gøre fremskridt uden alvorlige forhindringer.

4. Srila Prabhupadas omdømme afhænger af vores adfærd. På grund af sin medfølelse løftede han os ud af vores degraderede levevis. Han blev sågar kritiseret af de mindre indre intelligente i Indien pga. dette. For at vedligeholde Srila Prabhupadas gode omdømme må vores opførsel derfor være yderst eksemplarisk. (Fortsættes i næste nummer)

Del endelig denne artikel med andre!