Af SB Kesava Swami (Oversat af Jesper Frydenlund)
I morges spurgte jeg en person om dennes nytårsforsæt. Svaret var: ”Mit liv går fantastisk. Jeg behøver ikke at ændre en eneste ting. Nytårsforsætter er for idioter!” Det havde jeg aldrig hørt før!
Hvordan kunne nogen tro, at deres liv er perfekte uden nogen plads til forbedring? Uden at yde en indsats for at vokse, lære, udforske og udfordre vores nuværende måder at fungere på, hvordan kan vi så virkelig realisere vores fulde potentiale?
Når dét er sagt, så begyndte jeg at tænke på, hvor bevidst eller ubevidst vi alle kan falde i den samme fælde. Når jeg betragter mit eget liv, lader det til, at der er nogle helt særlige fjender, der kvæler vores alles vækst og udvikling. Vi glider ind i middelmådigheden, når vi har for travlt, er for arrogante eller er for komfortable til virkelig at investere i vores udvikling. Vækst består af nogle nøgleingredienser:
Tid – vores værdifulde timer bruges på presserende ting og daglige krav. Nogle ting kræver selvfølgelig øjeblikkelig opmærksomhed, men vi har en kronisk tendens til unødigt at prioritere opgaver fra vores ”to-do-liste”, som måske nok er presserende, men reelt set ikke særlig vigtige. Dermed ender vi med at negligere det, der ikke hiver febrilsk i vores bevidsthed, men som er nøglen til en lysere fremtid forude – tid brugt på at reflektere, spørge og planlægge. Vi skal frigøre håndgribelig tid og mentalt rum til at ”tænke ud af boksen”.
Ydmyghed – for at forbedre os må vi først erkende, at vi ikke er den bedste udgave af os selv. Det kræver ydmyghed. Vores egen stolthed overbeviser os om, at vi har fundet den bedste måde at fungere på. Vi tænker os selv et skridt foran alle andre, og det er svært at se, hvordan vi kan tage fejl. En ydmyg person accepterer imidlertid sine begrænsninger og leder efter vejledning og søger altid efter en mulighed for at forfine og forbedre sin karakter og livsstil.
Mod – livet er et evigt spændingsfelt mellem komfort og aspiration. Vi forsøger at udforske, vokse og opnå forskellige mål, men vi ønsker også tryghed, sikkerhed og vished. Sandheden er, at vi er nødt til at ofre det ene for at få det andet. Hvis vi vælger at forblive i vores tryghedszone, bliver vi måske nødt til at leve med de uundgåelige følelser af at være ensformige, banale og kedelige. Hvis vi på den anden side kaster os selv efter vores drømme, bliver vi nødt til at gøre os klar til at trodse den klippefyldte vej af usikkerhed og modstand. Hvert betydeligt resultat har sin pris. I en tid, hvor tryghed, status og materiel velstand er blevet de fremherskende markører for et succesfuldt liv, er det kun få, der har modet til at følge deres drømme.
I det kommende år vil jeg forsøge at frigøre tid, udfordre min etablerede måde at fungere på og udvikle mod til at udforske nye ting. Jeg er ikke sikker på, om det vil resultere i store ydre succeser, men jeg er overbevist om, at det vil give en indre belønning.