Af Lalitanatha Dasa
Tilbedelse af Deiteter, Herren Krishnas tilbedelige alterformer, sådan som de dyrkes i templer såvel som i hengivnes privathjem, er en integreret del af en Krishna-hengivens liv. Denne tilbedelse foregår efter stramme traditionelle regler for indvielse af de hengivne, der står for tilbedelsen, såvel som standarder for renlighed, punktlighed, procedurer, ritualer osv.
Srila Prabhupada indførte Deitets-tilbedelse i ISKCON’s templer af højeste standard, hvor kun hengivne, der er indviede som brahmanaer, har lov til at tilbede Deiteterne. Dette har givet anledning til mange spørgsmål, både på Prabhupadas tid og i tiden efter. Derfor har ISKCON et ministerium for Deitetstilbedelse, der håndhæver Prabhupadas standarder og kommer med udtalelser, hvor der kan være tvivlsspørgsmål.
Et sådant tvivlsspørgsmål har i de seneste år været relateret til abhiseka-ceremonier, hvor Deiteterne bades i forbindelse med festivaler. Mange steder inklusive her i Danmark er det blevet en fast tradition igennem i hvert fald de sidste 25 år, at Deiteterne på f.eks. Sri Krishna Janmastami og Gaura Purnima bringes ned fra alteret og stilles i tempelrummet, hvor de bades af alle deltagere og gæster. Denne praksis er blevet kritiseret fra flere sider. Derfor er ISKCON’s ministerium for Deitets-tilbedelse (ISKCON’s Deity Worship Ministry, IDWM) nu kommet med en officiel udtalelse om denne praksis.
Konklusionen er utvetydig. Det er ikke en acceptabel praksis, og den bør bringes til ophør. Det kommer vi selvfølgelig også til at følge her i Danmark.
IDWM skriver først i en indledende forklaring:
”ISKCON’s Deity Worship Ministry, IDWM, agerer på vegne af GBC [The Governing Body Commission, ISKCON’s øverste styrende råd] for at sikre, at tilbedelsen i vores templer og centre sker ifølge de standarder, som Srila Prabhupada gav. Det tilbyder også træning for hengivne, der er interesseret i udvikle deres færdigheder og evner som pujarier og brahmanaer.
Ministeriet udarbejder for tiden en række officielle udtalelser, der behandler spørgsmål i relation til tilbedelse. Ved omhyggeligt at studere og undersøge Srila Prabhupadas bøger, samtaler og breve såvel som gennem kommunikation med forskellige ældre hengivne stræber ministeriet efter at give hengivne en klar vejledning og ledelse med hensyn til almindeligt stillede spørgsmål. To af disse spørgsmål er ”Kan vi vise Radharanis fødder på festivaler som Radhastami og Gopastami? Kan ikke-brahmanaer assistere i abhisekaer under festivaler?” Andre spørgsmål spænder fra anvendelsen af hvidt sukker i madlavningen og ændring af Deitetens form til tilbedelse af halvguder, tilbedelse af Dvaraka-silaer osv. Alt i alt arbejder IDWM for tiden på over tyve officielle udtalelser.”
Officiel udtalelse om abhiseka
I forbindelse med de offentlige abhiseka’er eller badningsceremonier af Deiteter på festivaldage udtaler IDWM følgende den 13.9.2018:
”Abhisekaer i ISKCON-centre kan kun foretages af korrekt kvalificerede brahmanaer i overensstemmelse med de samme panca-ratrika-standarder, som Srila Prabhupada fastlagde for den daglige tempeltilbedelse. Den eneste undtagelse er ifølge Srila Prabhupadas instruktioner den årlige badning af Jagannatha, Baladeva og Subhadra på Snana Yatra.
Dette gælder for alle Deiteter i et ISKCON-center, uanset om nogle mener, at Deiteterne er installerede eller ikke installerede. Standarderne for tempeltilbedelse gælder i alle templer. Det er ikke korrekt, at tilbedelsesstandarder, som hengivne har i deres privathjem, kan overføres til ISKCON-templer.
Srila Rupa Gosvami skriver i Bhakti-rasamrta-sindhu (1.2.101):
sruti-smrti-puranadi pancaratra-vidhim vina
aikantiki harer bhaktir utpatayaiva kalpate
“Hengiven tjeneste til Herren, der tilsidesætter den autoriserede vediske litteratur såsom Upanisaderne, Puranaerne og Narada-pancaratra, er blot en unødig forstyrrelse i samfundet.”
Kun behørigt kvalificerede hengivne må bade, røre ved eller tilbede Deiteter i ISKCON’s centre. De behørige kvalifikationer inkluderer overholdelse af de fire regulative principper, recitation af mindst seksten runder hver dag, at have modtaget pancaratrika gayatri diksa inden for Gaudiya-sampradayaen og overholdelse af de gældende standarder for påklædning og renlighed som forberedelse til enhver form for tilbedelse.
Det hele drejer sig om at tjene og glæde Deiteterne, ikke om ens personlige tilfredsstillelse.
Ideen om rundhåndet at uddele barmhjertighed ved at give alle mulighed for at bade Deiteterne underbygges ikke af guru, sadhu og sastra. Herren Caitanyas proces var fri udbredelse af det hellige navn.
Herrens Deitetsform, arca-vigraha, er godt nok Herrens barmhjertighedsform, men måden, Herren udveksler på, afhænger af vores kvalifikation. De, der ikke er initieret som brahmanaer, får Herrens barmhjertighed gennem darsana [audiens], ved at respektere prasada osv. Men kun den, der har kvalifikationen i form af pancaratrika gayatri diksa, kan modtage Herrens barmhjertighed ved at røre, bade og tilbede Herren.
Referencer
Krishna instruerer Uddhava i Deitetstilbedelse som følger (SB. 11.27.8-10):
”Lyt nu med tro, når Jeg forklarer nøjagtigt, hvordan en person, der har opnået status som to gange født igennem de relevante vediske forskrifter, bør tilbede Mig med hengivenhed.
En to gange født person bør tilbede Mig, den tilbedelsesværdige Herre, uden falskhed ved at tilbyde Mig det passende tilbehør i kærlig hengivenhed til Min Deitetsform eller til en form af Mig, der manifesterer Sig på jorden, i ilden, i Solen, i vand eller inden i tilbederens eget hjerte.
Man bør først rense sin krop ved at rengøre sine tænder og tage bad. Derefter skal man foretage endnu en renselse ved at påsmøre jord på kroppen og recitere både vediske og tantriske mantraer.”
Instruktioner fra Srila Prabhupada om Deitetstilbedelse:
”I vores Krishna-bevidste samfund har man ikke lov til, medmindre man er initieret to gange – den første gennem recitation af Hare Krishna og den anden med gayatri-mantra – at komme ind i køkkenet eller Deitetsrummet for at gøre tjeneste.” (Srimad-Bhagavatam 4.31.10, kommentar)
”I går aftes kommenterede jeg, at Madhavendra Puri udførte Annakuta-ceremonien og installerede Deiteten. Så alt blev gjort af kvalificerede brahmanaer, men Madhavendra Puri initierede dem igen og gjorde dem til vaisnavaer. Derefter gav han dem ansvaret for tilbedelse af Deiteten. Så vaisnava-funktioner kan ikke gøres af den, der kun er en brahmana [men ikke en vaisnava].” (Fra en klasse over Bhagavad-gita 1.40 den 28. juli 1973 i London)
”I skal sørge for, at Deiteten kun passes af og får mad, der er lavet af behørigt to gange initierede brahmanaer.” (Brev til Bahudak den 19. december 1974)
”Pancaratriki-vidhi… ligesom vi introducerer tilbedelse af Deiteten i dette tempel, men i virkeligheden kan Deiteten kun tilbedes af ægte brahmanaer.” (Fra Deitetsinstalleringen af Sri-Sri Rukmini-Dvarakadisa, Los Angeles den 16. juli 1969)
”Med hensyn til den præcise dato for fejringen af Rathayatra-festivalen er det fra den 5. juli indtil Herren Jagannathas tilbagerejse den 14. juli. Før Rathayatra er der den 19. juni en ceremoni, hvor Herren Jagannatha bades, hvorefter Herren Jagannatha bliver syg med feber efter at have badet for meget. Derefter hviler Han sig, og ingen har lov til at komme på besøg, men Han kommer tilbage på Rathayatra-dagen. Denne ceremoni kan I fejre ved at bade en lille Deitet på den dag med deltagelse af alle hengivne. Men der er ingen grund til at lukke templet i femten dage.” (Brev til Syamasundara den 21. februar 1970)
”Vi må kun røre Deitetsalteret og Deiteten i en meget ren tilstand efter at have taget bad og vasket munden ordentligt.” (Brev den 20. april 1970)
”Generelt giver vi ikke lov til nogen, der ikke har den hellige tråd, at tjene Deiteten, men hvis der mangler kvalificerede brahmanaer, kan personer uden den hellige tråd blive engageret i at gøre gulvet rent og andre ting, der ikke kræver, at de rører ved eller kigger på Deiteten på nært hold.” (Brev til Bhakta Dasa den 5. marts 1972)
”Tåbelige mennesker tror, at hengiven tjeneste handler om at smigre Herren for at få en særlig nåde. I virkeligheden er rene hengivne, der er engageret i Herrens transcendentale kærlighedstjeneste, ikke et samfund af købmænd. Et handelsfirma tjener andre i bytte for noget værdifuldt. Den rene hengivne tjener ikke Herren med henblik på en sådan udveksling, og derfor er Herrens fulde nåde åben for ham.” (SB. 1.8.29, kommentar)
Konklusion
Dette er som sagt en officiel udtalelse fra ISKCON’S ministerium for Deitetstilbedelse. Det betyder, at også her i Danmark vil abhi-seka-ceremonier fremover være forbeholdt behørigt initierede brahmanaer, imens alle andres deltagelse (der på ingen måde vil være mindre forbundet med Krishna) vil være at betragte badningsceremonierne, deltage i den sideløbende kirtana, respektere caranamrta (vandet, der har badet Deiteterne) osv. Mere om, hvad det betyder i praksis, når vi nærmer os den næste festival, Gaura Purnima i marts næste år, hvor der vil være en abhiseka-ceremoni.