Af Lalitanatha Dasa

I 2007 udkom Vedanta Psychology fra The Bhaktivedanta Academy i Mayapur. Bogen bygger på en række essays, som Suhotra Swami skrev ud fra Prabhupadas bøger og den vediske litteratur generelt. Efter hans død blev disse essays redigeret og udgivet i bogform.

Bogen inspirerede os til at skrive om Krishna-bevidst psykologi i en serie, der bragtes i Nyt fra Hare Krishna i 2008. Der er ikke tale om en direkte oversættelse af bogen eller en streng kronologisk gennemgang af den, selv om teksten i et vist omfang vil holde sig til bogens kapitelrækkefølge. Serien blev aldrig færdiggjort, så derfor genudsendes de tidligere afsnit over de næste numre og bliver derefter endeligt rundet af.

Psykologi er videnskaben om, hvordan man kender sig selv, og hvordan ens sind, intelligens og bevidsthed fungerer. Klassisk vedisk psykologi eller yoga-psykologi er i modsætning til Vestens moderne psykologier en sammenhængende psykologisk skole med en klar forståelse af, hvad ego, bevidsthed, intelligens, sind og sanser er, og hvordan de hænger sammen og indvirker på hinanden. I Bhagavad-gita 3.42 står der skrevet:

”De aktive sanser er højere end død materie [sanseobjekterne]; sindet står over sanserne; intelligensen er endnu højere end sindet; og han [sjælen] er endnu højere end intelligensen.”

De fleste har problemer med sindet, så til alt held forklarer det efterfølgende vers (3.43), hvordan man får bugt med sindet:

”Når man således ved, at man selv er transcendental til de materielle sanser, sindet og intelligensen, O stærkarmede Arjuna, bør man bringe sindet til ro igennem en tilsigtet åndelig intelligens [Krishna-bevidsthed], og dermed igennem åndelig styrke få bugt med denne umættelige fjende, der er kendt som lyst [eller begær].”

Fang med andre ord sindet og hold det fast med viljestyrken. Det lyder så enkelt og ligetil, men vi ved alle, at så let er det i virkeligheden slet ikke. Arjuna påpeger dette over for Sri Krishna i Bhagavad-gita 6.34:

”For sindet er hvileløst, uregerligt, genstridigt og meget stærkt, O Krishna, og at kue det er, mener jeg, sværere end at beherske vinden.”

Krishna giver Arjuna ret, men siger, at det alligevel er muligt (Bg. 6.35):

”O stærkarmede søn af Kunti, det er utvivlsomt meget vanskeligt at tæmme det hvileløse sind, men det er muligt igennem en passende praksis og igennem utilknytning.”

Lidt tidligere i Bhagavad-gitas sjette kapitel lod Krishna på samme måde forstå, at det er muligt at få bugt med sindet, men at det ikke kommer let:

”For den, der har besejret sindet, er sindet den bedste ven. Men for den, som ikke har kunnet dette, forbliver sindet den værste fjende.” (Bg. 6.6)

Fjender kan være vanskelige at få bugt med. Da sindet er den værste blandt fjender, siger det sig selv, at det heller ikke må være let at kue det. Ikke desto mindre er det muligt ifølge Sri Krishna. Det første skridt er at få øje på, hvordan sindet er en fjende. Mange er ikke klar over dette. Mange har slet ikke opdaget, at sindet er noget andet end dem selv. Men når man gør det, opdager man, at ikke blot er sindet en fjende, og ikke blot er det den værste fjende, man har. Det er også den eneste fjende, man har. Da Prahlada Maharaja i Srimad-Bhagavatam blev spurgt af sin dæmoniske fader, Hiranyakasipu, hvorfor han (Prahlada) holdt med hans (Hiranyakasipus) fjenders side, svarede Prahlada Maharaja (SB. 7.8.10):

”I tidligere tider var der mange tåber, der ligesom dig ikke besejrede de seks fjender, der stjæler kroppens rigdomme. Disse tåber var meget stolte og tænkte, ”Jeg har besejret alle fjender i alle ti retninger.” Men hvis en person er sejrrig over de seks fjender og er ligevægtig over for alle levende væsener, er der for ham ingen fjender. Fjender er ren og skær indbildning hos den, der er i uvidenhed.”

Med de seks fjender refererer Prahlada Maharaja til sindet og de fem sanser (syn, hørelse, smag, lugt og følesans). Sindet er altså ikke blot den værste, men også den eneste fjende, vi alle har. Et bengalsk ordsprog siger, at uanset hvor man rejser hen i denne verden, følger ens sind med. Man tror, at man kan flygte fra sine problemer, eller at de ligger uden for én selv, og man arbejder hårdt på at justere på verden, så ens problemer kan forsvinde. Men for den, der har besejret sindet, er der ingen problemer. Srila Prabhupada forklarer i sin kommentar til Bhagavad-gita 6.6:

”…Siden sindet er det centrale omdrejningspunkt i yoga-praksis, referer atma her til sindet. Formålet med yoga-systemet er at beherske sindet og trække det væk fra tilknytning til sanseobjekter. Det betones her, at sindet skal trænes på en sådan måde, at det kan befri den betingede sjæl fra uvidenhedens hængedynd. I den materielle tilværelse underkastes man indflydelsen fra sindet og sanserne. Den rene sjæl vikles ind i den materielle verden, fordi sindet er forbundet med det falske ego, der ønsker at herske over den materielle natur. Derfor bør sindet trænes på en sådan måde, at det ikke tiltrækkes af den materielle naturs glimmer, hvorved den betingede sjæl kan reddes. Man bør ikke lade sig trække ned af tiltrækning til sanseobjekter. Jo mere man tiltrækkes af sanseobjekter, desto mere indvikles man i den materielle eksistens. Den bedste måde at frigøre sig på er ved altid at engagere sindet i Krishna-bevidsthed.”

Et indgående psykologisk kendskab er således afgørende for enhver, der for alvor ønsker at frigøre sig fra den materielle eksistens. Dette er selve formålet med den vediske psykologi. Moderne psykologi har som sit formål et fromt ønske om at hjælpe uharmoniske individer til at tilpasse sig deres situation i dette liv. Dette er i virkeligheden slet ikke muligt, for denne materielle tilværelse er i sig selv en grundlæggende uharmonisk eksistens. Medmindre en psykologis formål er at frigøre sjælen fra denne midlertidige materielle verden ved at hjælpe den til at have den rette sindstilstand i dødsøjeblikket, er den af ringe værdi. Krishna siger i Bhagavad-gita:

”Uanset hvilken tilstand, man husker, når man forlader kroppen, O Kuntis søn, er det den tilstand, man med sikkerhed opnår [i sit næste liv].” (Bg. 8.6)

Psykologiens ontologi

Ontologi er ’læren om verdens egentlige væsen’ (ifølge www.ordbogen.com). Det er med andre ord en beskrivelse af de virkelige elementer, som verden udgøres af. Den vediske psykologis ontologi, de grundlæggende elementer, som psyken består af og formes af, omtales mange steder i Bhagavad-gita.

Det centrale i psyken er den evige sjæl, dvs. jiva’en, det bevidste jeg. Bevidsthed er selve symptomet på sjælen, ligesom lys og varme er symptomer på ild. På grund af sjælens urene ønske er den blevet viklet ind i den materielle verden. Dette urene ønske er ønsket om at herske og nyde eller med andre ord at være Gud. Dette ønske får den rene sjæl til at antage det falske ego, en ydre indflydelse, der får sjælen til at identificere sig med den materielle energi, selv om den i virkeligheden intet har med denne energi at gøre.

Under indflydelse af det falske ego identificerer sjælen sig med den fysiske krop, der består af forskellige sanser, der sender indtryk til sindet, der består af tanker, følelser og ønsker. Sindets opfangning af sanseindtryk skaber materielle ønsker, dvs. tiltrækning til eller frastødning over for forskellige sanseindtryk. Sindet påvirker derved intelligensen, der kendetegnes af evnen til at skelne og vurdere samt af beslutsomhed til at handle på sine konklusioner, til at udtænke, hvordan sindets ønsker kan opfyldes.

Endnu et vigtigt element i vedisk psykologi skal med. Det er måske tilmed det vigtigste element, nemlig Oversjælen, der sidder inde i sjælens hjerte og giver ham viden, hukommelse og glemsel. Med andre ord er sindet en energi fra Oversjælen, der er Krishnas, Guds, egen ekspansion. Sindet er en virkelig ting, for det er Oversjælens energi. Således er vores mentale aktiviteter som tanke, forestilling, visualisering, koncentration, følelse osv. virkelige fænomener, der oprulles efter et komplekst mønster.

Hvorfor er det så komplekst? Hvorfor er studiet af sindets bevægelser (som er det, psykologi handler om) så gådefuldt og kroget? Det er det, fordi sindet bevæger sig i henhold til vores ønsker. Vi har mange ønsker, bevidste såvel som ubevidste. De, vi er bevidste om, er det nemt at forholde  sig til, men anderledes vanskeligere er det med de ubevidste, hvoraf det dybeste og mest ubevidste af dem alle, nemlig ønsket om at nyde og være Gud, også er det vanskeligste at få øje på og gøre noget ved. Alt i alt gør dette det meget vanskeligt at forstå og kortlægge sindets bevægelser.

Vores ønsker er en meget stærk og så godt som usynlig hær, der kaldes kama (lyst eller begær). Denne hær har indtaget vores sanser, sind og intelligens, hvilket forklares i Bhagavad-gita 3.40. I kommentaren dertil forklarer Srila Prabhupada, at sindet er storleverandøren af alle ideer om sansetilfredsstillelse. Fra sindet spreder disse ønsker sig som en smitsom sygdom til sanserne og intelligensen. Sanseindtryk strømmer ind til sindet, der dvæler ved eller mediterer på disse sanseindtryk og som reaktion derpå skaber materielle ønsker om enten at nyde eller afvise de observerede sanseobjekter. Ikke nok med det, men sindet observerer også sig selv, hvilket giver ophav til endnu flere materielle ønsker.

At slippe af med uønskede ønsker, selv dem, vi er bevidste om, er ikke let. Hvor mange gange har vi ikke sagt til os selv, at nu skal det være, én gang for alle, den sidste og afgørende kamp imod et bestemt ønske? At vi en tid senere igen prøver det samme – den endelige kamp imod det samme ønske – viser, at det er ikke let frigøre sindet fra materielle ønsker. Faktisk er det umuligt. Den eneste mulighed, vi har, er at vælge at lade sindet blive styret af åndelige ønsker i stedet for materielle ønsker. Medmindre vi erstatter de materielle ønsker med åndelige ønsker, dvs. ønsker om at tjene Krishna, kan vi ikke slippe af med de materielle ønsker.

Vedisk psykologi anser det dog ikke for praktisk, at man analyserer og identificerer hvert eneste af disse ønsker. Strategien er i stedet at gå til roden, dvs. ønsket om at nyde og herske, det ønske, der bragte os til den materielle verden. At meditere på det faktum er begyndelsen til transcendental psykologi.

Psykologi i den materielle verden

Her i den materielle verden, hvor vores sind er indviklet i tiltrækning til den materielle verdens former, er det vigtigt at forstå, hvordan sindet virker under indflydelse af den materielle naturs tre kvaliteter eller guna’er. De tre gunaer er sattva eller godhed, rajas eller lidenskab og tamas eller uvidenhed. Hvad er en guna? En guna er en karakteristisk måde, som den materielle natur kan virke på.

Suhotra Swami skriver:

”Under jagrata eller den vågne tilstand (dvs. den tilstand, hvor sattva-guna dominerer) lader den materielle natur jivaen have mulighed for at virke på det fysiske plan. Bevidstheden flyder via sindets subtile kanal igennem sanserne ud til sanseobjekterne. I svapna eller drøm (dvs. tilstanden i rajas, lidenskab) afbrydes den mentale forbindelse til sanseobjekterne. I denne tilstand er sindet aktivt, men det er absorberet i smrti, hukommelse, dvs. mindet om sanseobjekter. Hukommelsen kaster billeder op i sindet uden sammenhæng eller koordinering.” (VPs, side v)

I godhed er sjælen vågen og lever i nuet. Den er bevidst om verden, og hvordan sanserne lige nu handler i den ydre verden. Srila Prabhupada sagde, at en mentalt normal person er bevidst om sine omgivelser. Han vil for eksempel kunne beskrive de steder, han har været, være klar over, hvor mange vinduer og hvilke farver, der var i de rum, han var i osv., netop fordi man i godhedens kvalitet er til stede i nuet.

Lidenskab er en drømmende tilstand, en længsel efter at nyde. Alle ideer om at nyde i denne verden kommer fra lidenskabens kvalitet. Nok er man vågen, men man er alligevel ikke til stede i virkeligheden. I stedet fantaserer man om og længes efter, hvordan sanseobjekterne kan tilfredsstille én. Lidenskab er en drøm, for der er ingen nydelse, men kun længslen efter nydelse. Selv om sjælen er til stede i verden og sanseopfatter verden, fantaserer den om det, den sanser, og lægger materielle planer, som den derefter forsøger at gennemføre.

I uvidenhedens kvalitet er sjælen absorberet i sindets mørke side, socati, dvs. beklagelse, jammer, sorg og selvynk såvel som galskab, vrede, illusion, frygt og andre sider af uvidenhedens kvalitet. Sjælen er i endnu højere grad end i lidenskabens kvalitet overvældet af den kropslige livsopfattelse og endnu mindre bevidst om verden omkring sig.

Den første forudsætning for at besejre sindet i den materielle verden er at fremelske godhedens kvalitet og reducere påvirkningen fra lidenskab og uvidenhed. For at komme til godhed må man leve sit liv reguleret og følge principper som ingen kødspisning, ingen rusmidler, ingen utilladt sex og intet hasardspil, som alle trækker sindet ned i lidenskab og uvidenhed. Man må praktisere renlighed og respekt for alle levende væsener. Bhagavad-gitas 17. og 18. kapitel forklarer i detaljer, hvordan man handler i og kultiverer godhed. Fra godhedens kvalitet er det muligt at kanalisere sine ønsker fra en tiltrækning til materielle former til den åndelige energi eller til Krishnas tjeneste. Det er den virkelige psykologiske løsning: at opelske en tiltrækning til en højere og større form for tilfredsstillelse, så tiltrækningen til de lavere former blegner i sammenligning dermed. (Fortsættes i næste nummer)