INTERVIEW MED SVAYAM BHAGAVAN KESAVA SWAMI

Af Jesper Frydenlund

København havde besøg af Svayam Bhagavan Kesava Swami i juni. I den forbindelse benyttede jeg lejligheden til at interviewe ham om hans bog Tattva, der netop er blevet oversat til og udkommet på dansk. Vi talte om selve begrebet tattva og det at reflektere og skrive for at nå til dybere erkendelse. Jeg spurgte ham også, hvad hans bedste råd til danske hengivne er.

Jesper: Jeg vil starte interviewet med at citere fra den originale præsentationstekst til bogen Tattva: See inside out: ”For evigheder siden diskuterede gamle vismænd tattva, dvs. grundlæggende sandheder om livet, universet og alt imellem det. Disse indsigter hjælper én til at udmærke sig på alle niveauer – fysisk, følelsesmæssigt, socialt og vigtigst af alt åndeligt. Her diskuterer vi elementerne af denne tattva, hvor vi udforsker alt fra religion til relationer, videnskab til sociologi, ledelse til livsstils-forvaltning. Dette er visdom, der ånder.”

Disse grundlæggende sandheder – hvordan defineres de? Er det muligt at forklare det med blot få ord?

Kesava Swami: Den bogstavelige betydning af ordet tattva er sandhed. Tattva står fast i alle tider, alle steder og i og under alle omstændigheder uanset kulturelle forskelle, nationalitet, region og køn. Så hvad er tattva? Tattva betyder at forstå fundamentale aspekter af virkeligheden.

For det første: Hvem er jeg? Hvem er jeg i den dybeste betydning, når vi går bagom alle de overfladiske identiteter, vi har tilegnet os ved at leve i denne verden i årevis?

For det andet: Hvorfor eksisterer denne verden? Hvor kom den fra? Har den et formål? Hvordan fungerer den? Hvordan påvirker den mig?

For det tredje: Er der en Guddommelighed? Er der noget hinsides denne verden, og har jeg i så fald en forbindelse med den? Hvad er karakteren af denne forbindelse?

Når vi forstår disse grundlæggende sandheder om, hvem vi er, hvorfor verden eksisterer, og hvad der er hinsides denne verden, bliver vi i stand til at afkode livets dybeste spørgsmål, som er: Hvordan kan jeg blive lykkelig?

Hvis vi forstår begrebet tattva i dets dybeste forstand, fører det os til at leve et liv, hvor vi finder den største lykke.

Jesper: Det var et perfekt svar og faktisk den perfekte indledning til mit andet spørgsmål. Én af de ting, jeg bemærkede mest, da jeg læste bogen Tattva, er den måde, du tager alle mulige relaterbare hverdagssituationer og sætter dem ind i en let forståelig åndelig kontekst. Hvis vi alle kunne gøre det, ville verden sikkert se anderledes ud. Kan du kaste lidt lys over, hvorledes vi alle kan anvende en lignende tilgang og kultivere større bevidsthed, ydmyghed, taknemmelighed og en dybere forståelse? Jeg mener, at du engang har kaldt det “en åndelig forståelse af selvet, universet og det dybere formål med livets rejse.” Hvordan?

Kesava Swami: Jeg tror, det er en løbende lektie og et løbende projekt, der varer hele livet. Min faste overbevisning er, at Guddommelighed ikke er noget, man ser et bestemt sted på et bestemt tidspunkt eller i en bestemt situation. Guddommelighed er noget, vi kan opdage i hvert eneste øjeblik. Nogle gange har mennesker en forestilling om, at åndelighed er noget, de praktiserer på et bestemt tidspunkt på ugen. Men for mig er den dybeste form for åndelighed den, der sker fra øjeblik til øjeblik i hver enkelt situation og interaktion, vi møder i denne verden. Så jeg tror, at projektet med at se disse ældgamle sandheder begynder med først at forstå disse ældgamle sandheder. Da jeg blev munk, var det, jeg forsøgte at gøre i de første mange år, derfor at studere den gamle sanskritlitteratur og virkelig prøve at forstå begreberne og de forskellige teologiske og filosofiske pointer på en meget dyb måde. Da jeg først havde fået en forståelse af disse sandheder eller denne tattva, begyndte jeg at se mig omkring i verden og spørge ind til, om jeg kunne se disse sandheder i aktion. Vi hører om det teoretiske begreb karma. Men når jeg kører ud ad vejen og en tilfældig bilist skærer ind foran mig, og jeg pludselig sidder og hidser mig op, hvordan bruger jeg så begrebet i dén situation? Så efter at have tilegnet os viden siger de gamle vismænd derfor, at vi skal prøve at se denne viden folde sig ud for os i handling. Her fandt jeg, at skrivning var en meget kraftfuld måde at være reflekterende på. Jeg startede en blog for omtrent femten år siden, og at have det rum og det afløb, hvor jeg kunne reflektere over begivenhederne og interaktionerne i mit liv og på den måde bringe tattva ind i ligningen, gav mig evnen til at opdage mere og mere i verden. Derfor ser jeg studier, refleksion og skrivning som en slags kombineret måde, hvorpå vi virkelig kan begynde at se åndelighed fra øjeblik til øjeblik.

Jesper: Kan du forklare, hvordan denne praksis tjener både dig og læserne? Kan der måske forekomme en form for interaktion? Jeg ser det naturligvis fra dit perspektiv med dine observationer, din praksis og måden, du bringer sastra ind i forskellige hverdagssituationer. Men hvordan kan læserne på en lignende måde drage fordel af denne type hverdagssituationer ved at være særligt observante?

Kesava Swami: Én af grundene til, at jeg begyndte at skrive og især lave en blog, var først og fremmest for at skabe et rum, hvorfra jeg selv kunne blive mere reflekterende og dyb, hvilket jeg allerede har nævnt kort. Men det er også for at opmuntre folk til at gøre det samme. Jeg har altid sagt, at det er ”visdom, der ånder.” Filosofien, vores praksis og traditionerne bag bhakti er ikke bare et filosofimuseum, men i stedet det, jeg kalder en levende teologi. På den måde har vi alle muligheden for at leve den, ånde den og observere den, og det eneste, det egentlig kræver, er, at vi alle sammen bliver mere reflekterende og introspektive. Så idéen med en bog som Tattva er for det første at give folk en følelse af, hvorfor det at skrive er så kraftfuldt, og for det andet, hvordan man i sin dagligdag vil være i stand til at finde en række dybe lektioner, hvis man blot har øjnene åbne for det. Ved at se og høre, hvordan en anden person finder læring i tilsyneladende ordinære livshændelser, kan vi også blive inspirerede og få kraft til at finde læring i vores egne livsobservationer. Så selv om Tattva er mine skriverier eller rettere sagt ydmyge refleksioner over årene, er selve formålet at opmuntre alle til at gøre det samme, for jeg tror, at jo flere mennesker, der er reflekterende og introspektive og virkelig lever og ånder denne visdom, des mere åndelighed bliver der bragt til verden.

Jesper: Ganske kort igen fra læserens perspektiv: Bortset fra, hvad du netop nævnte, samt en større bevidsthed i hverdagen – hvad kræver det så af f.eks. viden om sastra og viden om det Guddommelige? Kræver det mere og andet end blot at være bevidst og reflekterende?

Kesava Swami: Det begynder, som jeg nævnte, med at forstå filosofien på en meget dyb måde. Da jeg kom til templet, studerede jeg intenst de første to-tre år. På det tidspunkt skrev jeg ikke, for jeg fornemmede, at uden at modtage noget og først nære mig selv og uden at hæve min egen bevidsthed og forståelse ville jeg egentlig ikke have noget særlig væsentligt at dele med verden. Derfor vil jeg opfordre vores læsere til først og fremmest at dyrke disse hellige skrifter og slibe deres egne diamanter. Man skal se, hvad der rører én, se, hvad der bevæger én, se, hvad der resonerer særligt hos én, mærke, hvad der forbinder én til noget højere, og hvad man føler sig inspireret til at dele med verden. Se dernæst på verden og gå så ud og se filosofien blive omdannet til handling. Så jeg vil sige ja, og jeg tror, at denne gentagelse fortsætter evigt. Jeg ser mig selv som en evig elev og en evig lærer. At være elev hjælper én til at blive en bedre lærer, og når man underviser, lærer man mange, mange ting, og man vender tilbage til at være elev igen, og sådan nærer vi hele tiden vores forståelse.

Jesper: Det passer måske meget godt med, at Srila Prabhupada opfordrede sine unge hengivne til at skrive og publicere deres skriverier i Back to Godhead-magasinet som en slags beskyttet læringsproces?

Kesava Swami: Ja, det er ret interessant. I Bhagavat Purana bliver taleren opfordret til nu venligst at præsentere denne viden i henhold til sin erkendelse, i henhold til sin smag og i henhold til, hvad han har hørt fra sine lærere. Jeg finder disse tre faktorer meget, meget vigtige. Når vi skriver, præsenterer vi på en måde den viden, vi har fået, men vi gør det i lyset af vores egen smag, vores egen personlighed og vores egen erkendelse. Jeg tror på, at når man bringer personlighed, erkendelse og autentisk visdom sammen, bliver det visdom, der ånder.

Jesper: Maharaja, som afslutning vil jeg utroligt gerne høre, om du har nogle råd, du kan give videre til danske hengivne og danskerne generelt?

Kesava Swami: De gamle skrifter forklarer meget fint, at mennesker er forskellige fra dyr. Mennesker har en særlig kapacitet, mennesker har et særligt potentiale, mennesker har en ekstra særlig mulighed, og dét potentiale i menneskelivet er i bund og grund at stille spørgsmål og virkelig at være nysgerrig, udfordre og udforske. Einstein sagde: “Stop aldrig nogensinde med at stille spørgsmål.” Nysgerrighed har sin egen grund til at eksistere. Når jeg rejser rundt i verden til forskellige steder, hvor jeg møder mennesker fra alle tænkelige samfundslag, mener jeg, at mit hovedbudskab til folk er at blive mere nysgerrige. Udfordre, udforske, komme ud af komfortzonen og måske prøve at se, hvordan der kan være mere til livet, end man allerede har set. Sæt pris på at lære hele livet igennem. Jeg tror, at når vi har den nysgerrighed og tørst efter at lære, begynder vi at finde fantastiske ting i vores liv, og kvaliteten af vores eksistens bliver eksponentielt dybere. Jeg tænker, at det er det, jeg vil dele – vær sulten efter at udforske og være nysgerrig, og i den sult vil vi opdage fantastiske ting.