– af Lalitanatha Dasa –
I anledning af, at det nu snart er forår igen, genoptrykkes denne artikel, der blev bragt første gang i Nyt fra Hare Krishna nr. 10 i 2001.
Det er næsten forår. ”Blandt årstider er Jeg det blomsterrige forår,” siger Krishna i Bhagavad-gita (10.35). Oplever andre det samme som jeg, en kriblen efter at komme ud i naturen, efter at komme til at arbejde med jorden, så, plante, se livet spire frem? Det er nok en del af min betingede natur, og så alligevel, er det egentlig ikke tanken, at også for vort åndelige fremskridts skyld skal vi mennesker være i kontakt med natur og jord? ”Byen er skabt af mennesket, men landet er skabt af Gud,” citerede Srila Prabhupada den engelske digter Cowper for at have sagt.
Et tema, der går igen i Srila Prabhupadas lære, er hans kritik af den industrielle bycivilisation. Han havde ikke meget til overs for den, men så, at den hovedsageligt skabte behov for en masse ’unødvendige nødvendigheder’. Et af punkterne i hans mission, som han definerede i ISKCON’s syv formål, er da også ”At bringe medlemmerne tættere på hinanden med det formål at vise en enklere, mere naturlig måde at leve på.” Han formulerede det også meget koncist i vendingen ’enkelt liv og høj tænkning’.
Fabrikker og landbrug
Srila Prabhupada skrev:
”… Dette landbrugsprojekt er meget vigtigt. Ideen er, at mennesker kan være selvforsynende og dyrke deres egen mad og have tilstrækkelig mælk til at kunne spare tid og synge Hare Krishna. Hvorfor skal de arbejde så hårdt i de helvedesagtige fabrikker? Lad alle leve enkelt og være Krishna-bevidste.” (Brev til Nityananda, 1. juli 1975)
”… Det er på grund af uvidenhed, at mennesker tror, at de bliver lykkelige ved at åbne fabrikker. Hvorfor skulle de åbne fabrikker? Der er så megen jord, og man kan producere sit eget brødkorn og spise luksuriøst uden nogen fabrik. Fabrikken kan ikke fremstille mælk eller korn. Verdens nuværende mangel på mad skyldes i det store hele sådanne fabrikker. Når alle arbejder i byerne for at fremstille skruer og møtrikker, hvem vil da producere brødkornet? Enkelt liv og høj tænkning er løsningen på det økonomiske problem.” (Fra Teachings of Queen Kunti, kapitel 18)
”… Fabrik betyder ruinering. Fabrik betyder ødelæggelse. Og jordbrug betyder opbygning.” (Fra en samtale i Vrindavana, den 27. maj 1977)
”… Desværre har mennesker i den moderne civilisation travlt med at dræbe køerne, der er kilden til tykmælk, mælk og ghee, de fælder alle træerne, der giver honning, og de åbner fabrikker for at fremstille skruer, møtrikker, biler og vin i stedet for at beskæftige sig ved jordbruget. Hvordan kan mennesker være lykkelige?” (Fra Srimad-Bhagavatam, 5.16.25)
Landets fornøjelser
I samme ånd skrev Jethro Kloss (1863-1946), der voksede op som søn af en bonde og gartner i Wisconsin, USA, langt væk fra nogen større by, om sit syn på livet på landet og livet i byen:
”… Dengang boede kun 7-10 procent af menneskene i byerne, imens det i dag [i 1930’erne og 1940’ernes USA, red.] er over 80 procent, der er pakket sammen i lejekaserner og værelser. De forestillinger, film og andre fornøjelser, folk har i byerne, er ikke sunde. De er fysisk og mentalt nedbrydende. Fornøjelserne, vi havde på gården, var af en helt anden natur og skabte virkelige mænd og kvinder ud af folk. Byens fornøjelser gør os almindeligvis ikke til ædle mænd og kvinder, til gode fædre og mødre, gode ægtemænd og hustruer eller gode borgere. På gården behøver man ikke være bange for at gå ud i mørket, og man behøver ikke være bange for ikke at få noget at spise. Det er en smal sag at skaffe sig noget at spise, selv under en tørke. Det er meget nemt at henkoge nok til to eller tre år. Slår høsten så fejl, sulter man ikke. Man kan også have nok hvede, rug og byg til to år…
… ’Tilbage til jorden’ er mit budskab. Et landbrug er et særdeles interessant sted, når man gør det rigtigt. Jeg fødtes og voksede op på et landbrug, og landbrug har altid interesseret mig. Skønt jeg har arbejdet med mange ting i mit liv, har intet arbejde interesseret mig mere end at arbejde med landbrug og have. Hvor lønnende det er at starte med et stykke goldt jord og gøre det frugtbart, afrette hjørner, så frø, dyrke og se planter vokse og udvikle sig, hele tiden føje nye og bedre sorter til, forsøge at have så tidlige afgrøder som muligt og hele sæsonen have en konstant forsyning af friske haveprodukter. Det er også tilfredsstillende at dyrke nye sorter af blomster og nyde de gammeldags slags, vi havde, da vi var børn. Da vi var knægte og senere unge mænd og kvinder i mine forældres hjem, var gården himmel på jorden for os.
… Alle byens gode ting kan ikke måle sig med de gode ting, min moder og mine søstre lavede som store pander med bagte æbler med frisk fløde hældt over dem og et godt stykke gammeldags kaffekage af fuldkornshvedemel. Vis mig noget i byen, der slår det.
… Når det var jordbærsæson, nød vi store tallerkenfulde med modne jordbær, der var plukket frisk fra ranken, sammen med kaffekage og denne fantastiske fløde. Kan byen slå det? De fleste af jordbærrene, der sælges i byen, plukkes, når de er for grønne, og er næsten værdiløse. De har ikke den fine smag, som de har, når de plukkes friske og modne på rankerne. Moden frugt, der plukkes frisk fra træ eller ranke, er uden tvivl en modgift imod al form for sygdom og tidlig død.
… Når så kirsebærrene kom, åh! hvor vi nød at klatre op i træerne og spise frugten. Vi havde tre slags: røde, hvide og sorte kirsebær. Vi kunne bedst lide de sorte.
… Vi havde også en overflod af ribs, solbær og stikkelsbær. Når hindbærrene, som der var et overmål af i haven og også i skovene, var modne, plukkede vi dem i spandevis og lavede saft af dem. Den var uendeligt bedre end nogen sodavand, man kan købe i byerne, og indeholdt ingen skadelige ingredienser, som de gør. Både hindbærblade og -saft er en vidunderlig medicin, som kan slå enhver feber ned.
… Der var ingen biler dengang, men vi havde gode heste. Somme tider gav min far os lov til at ride på dem. Vi øvede os, indtil vi kunne stå på dem og galopere. Der var så mange interessante ting, at pladsen ikke tillader mig at nævne dem alle, men lad det være nok at sige, at såtid var interessant – at se ting vokse og have et overmål af mad på bordet.
… Høsttiden var også meget interessant. Så ville vi skaffe brænde til vinteren. Når der ikke var meget andet at lave, samlede vi bog, hasselnødder, valnødder og tranebær.
… Vort hjem kaldtes ofte Edens Have. Både min mor og far elskede blomster, og vi havde forskellige træer og buske og masser af frugt hele tiden. Vi børn var altid interesserede, for vi havde aldrig lært at løbe rundt på gaderne om aftenen. Mor og far vidste altid, hvor vi var om aftenen. Vi havde aldrig denne higen efter penge, som unge mennesker i byerne har, for de kan aldrig få penge nok til deres planer og ideer, som er så kostbare nu om dage.
… Skaberen af dette univers skabte i begyndelsen mennesket fra ’jordens støv’. De forskellige egenskaber, man finder i jorden, findes i mennesket, og frugterne, kornet, nødderne og grøntsagerne indeholder de samme elementer, der er i jorden såvel som i mennesket. Når disse frugter, korn, nødder og grøntsager spises i deres naturlige tilstand i stedet for at blive forvanskede og berøvet deres naturlige livgivende egenskaber, vil menneskelig sundhed, skønhed og lykke være den sikre belønning.” (Fra Back to Eden, kapitel 2: Soil Preparation and Farming)
Vor vigtigste afgrøde
De fleste mennesker af i dag ikke blot bor i byerne, men er vokset op i byer og har meget lidt fornemmelse for jorden og den mad, der kommer derfra. De fleste har dog fortsat adgang til jord i haver o.lign, men desværre ved mange i de fleste tilfælde ikke, hvad man skal bruge den til, eller hvordan man dyrker andet end en græsplæne. Derfor er den dyrkning, der bruges mest energi og flest arbejdstimer på i Danmark, gudhjælpemig græsplæner. En dyrkning, som intet udbytte eller afgrøde giver! Bill Mollison skriver: ”I USA anslås det, at i 1978 var 7 millioner hektar [næsten to gange Danmarks areal, red.] afsat til græsplæner, et tal, der er vokset kolossalt siden dengang. På det tidspunkt blev græsplæner regnet for den største enkelte afgrøde i USA og krævede 573 kcal. pr. kvm. at holde, hvilket er mere energi, end der anvendes på produktion af korn eller grøntsager. [Ikke blot giver denne dyrkning intet udbytte, men den]… skaber også et stort offentligt affaldsproblem, der er forurenet af dieldrin, DDT, pesticider og kvælstof.
…Millioner af liter benzin bruges på at holde plænerne. I 1978 brugte græsplæner 15-20% af den årlige gødningsproduktion, et tal, der svarer til gødningsforbruget til hele Indiens fødevareproduktion. Hvad vand angår, gik 44% af Californiens ferskvandsproduktion til vanding af græsplæner…” (Fra Permaculture, A Designers Manual)
Tilbage til jorden
Er du også en af dem, der bruger tid og energi på at holde en græsplæne? Hvis ja, må jeg så ikke foreslå, at i anledning af foråret tager vi alle et skridt tilbage til jorden og anvender den stump jord, vi hver især råder over, til noget mere givende og udbytterigt som at dyrke grøntsager og blomster? Arbejdsindsatsen er ikke specielt større og ofte vil den faktisk være mindre samtidig med, at man får noget nyttigt ud af den. Jethro Kloss giver nogle råd med hensyn til inddragelse af jord, der ikke har været dyrket i lang tid:
”… Det er meget vigtigt, at jorden er behandlet dybt ned, så planternes rødder kan gå langt ned i jorden og hente næring og vand. Det virker forunderligt i både våde og tørre tider. Når det er vådt, kan vandet synke ned i jorden, og når det er tørt, er der et dybt jorddække, som rødderne kan gennemtrænge og derved hente væde op fra dybere lag. Når jorden derfor er løs dybt ned, kommer fugten op, og jorden vil ikke udtørre så hurtigt.”
Hvis det ikke allerede er sket, er det derfor tid til gribe en spade, en gravegreb, en håndkultivator eller en havefræser og gøre den jord, man har, klar til at møde den kommende sæson. Således kan blot én kvadratmeter jord forsyne en hel familie med frisk salat hver dag hele sommeren og efteråret igennem. 500 kvm. jord er nok til at brødføde et menneske. ’Tilbage til jorden’ behøver ikke være at rykke teltpælene op og flytte sin adresse uden for byzonen. Det kan være blot og bar anvendelse af det, man allerede råder over. Hare Krishna.