Af Jayanta Govinda Das
I 2017 havde Danmark for første og sidste gang besøg af Srivasa Pandita Prabhu fra Myanmar, og mange hengivne blev rørte af hans dybe hengivenhed og fine væsen.
I anledning af hans bortgang i marts 2022 mindes Jayanta Govinda Dasa, hvordan han dybt berørte hans liv.
En af mine fornøjelser er at rulle op og ned på Facebook og læse hengivnes opdateringer og se billeder af forskellige Deiteter rundt omkring i verden. Det var en søndag eftermiddag, hvor jeg havde weekendarbejde, som jeg er tvunget til én gang om måneden. Mens jeg kørte rundt og løste IT-relaterede problemer for klienter, så jeg, mens jeg kiggede på opdateringer på Facebook, at en af dem var en opdatering fra Deena Bandu Prabhu fra Vrindavana, hvor han venligt bad os om at bede for en af vores vidunderlige vaisnavaer, Srivasa Pandit Dasa, der netop havde forladt kroppen. Det knuste mit hjerte, og varme tårer løb fra mine øjne. Jeg kunne ikke tro, at det var sandt.
Han forlod kroppen i Vrindavana kl. 3.30 om morgenen under brahma-muhurta. Han havde lidt af strubekræft i to år, hvilket ikke mange var klar over. Mit sind fyldtes med tanker om Hans Guddommelige Nåde Srivasa Pandit Prabhu. Resten af dagen kunne jeg ikke fokusere på mit arbejde. Jeg opførte mig som en bevidstløs mand uden den rette intelligens. Mange tanker fyldte mit sind. Min kontakt med ham begyndte i 2017, hvor han besøgte Københavnstemplet. Mit første indtryk af ham var, at jeg følte mig meget konfortabel i hans selskab. Den næste dag gik han med til at komme til et Damodara-program. Efter Damodagara-aratien havde vi en meget lang samtale fra omkring klokken 20 indtil 1 om natten i min bil, mens det frøs 4 grader udenfor, og min 4 år gamle søn sov på bagsædet.
Han talte meget afslappet og vejledte mig på en måde, som jeg havde savnet længe. Han prædikede til mig og værdsatte, hvad jeg gjorde og opmuntrede mig til at gøre endnu mere, rådede mig til, hvad jeg skulle gøre næst, og lovede at støtte, hvad end jeg havde brug for, selv om han boede på den anden side af kloden. Under vores samtale den aften forstod jeg, at han helt sikkert var en ren hengiven, en af Srila Prabhudas virkelige soldater og en dedikeret tjener af sin åndelige mester.
Jeg satte virkelig pris på den korte tid, vi havde sammen. Jeg kunne virkelig godt lide ham. Jeg begyndte at skrive til ham lejlighedsvis, og han plejede at svare meget varmt. Engang ønskede jeg meget at besøge templet Angkor Wat i Cambodia, og han lovede at arrange faciliteterne.
Mange gange tænkte jeg helt seriøst, at jeg må have haft hans selskab i et tidligere liv. Hvad er beviset for det? Somme tider kom han i mine drømme, hvilket jeg ikke tror kan være muligt kun på grund af den korte tid, vi var sammen i dette liv.
En ren hengivens bortgang er en glædesfyldt og på samme tid smertefuld ting. Han går til Herrens evige bolig, imens vi vil savne hans selskab.
Kære Srivasa Pandit Prabhu, jeg er stadig ikke i stand til at tro og tolerere, at du ikke længere er hos os. Vores samtaler og dine instruktioner står friske i mit sind og vil måske altid gøre det. Jeg beder ved dine lotusfødder, at du venligst må kigge ned på en særdeles falden sjæl som mig og vise mig din nåde, så jeg på et eller andet tidspunkt i dette liv eller måske næste liv kan få et glimt af den rene hengivenhed og dedikering, du har til din åndelige mester og Srila Pabhupada.
Din evige tjener,
Jayanta Govinda Dasa
Kort om Srivasa Pandit Prabhu
Af Rasikshekar Dasa, ISKCON Myanmar
Hans Nåde Srivasa Pandit Das gik bort om morgenen kl. 3:49 den 13. marts 2022 i Vrindavanas hellige land omgivet af hengivne, der havde kirtana for ham.
Hans bortgang har chokeret mange, som han trænede og nærede. Han var den person, der startede Krishnabevidsthed i Myanmar og såede frøet dér under meget vanskelige omstændigheder med meget lidt støtte og mandskab. Han var GBC’s regionalsekretær for ISKCON Myanmar.
Srivas Pandit Prabhu blev introduceret til Krishnabevidsthed igennem et Back to Godhead-magasin. Efter at have hørt en af Srila Prabhupadas båndoptagede klasser besluttede han at vie sit liv til at tjene Srila Prabhupada og ISKCON.
Ud over at lede ISKCON Myanmars yatra oversatte Srivas Pandit Prabhu også talrige bøger til burmesisk, Myanmars lokale sprog, såsom Bhagavad-gita, Srimad-Bhagavatam, Caitanya-caritamrita og mange små bøger. Oversættelsen af Caitanya-caritamrita skulle efter planen være blevet offentliggjort til den netop overståede Gaura Purnima som en ofring til Srila Prabhupada.
Alle, han kom i kontakt med, forsøgte han at forbinde med Krishna. Hans oprigtige og udvekslende natur rørte manges liv. Hans liv og prædiken gennem eksempel mindede os alle om Srila Prabhudas fantastiske og ubegrænsede nåde, som han forsøgte at sprede. Al ære til Srivasa Pandit Prabhu!