Af Svayam Bhagavan Kesava Swami – Oversat af Jesper Frydenlund

At spare på skillingen og lade daleren rulle – det er helt afgjort mig. Jeg er sådan en, der køber de billigste varer og så ender med at punge det dobbelte ud senere for at udskifte dem. Uanset om det er sko, elartikler, tøj eller biler, synes de fleste ting, jeg køber, at gå i stykker, drille eller bare falde fra hinanden.

Én erhvervelse, som imidlertid modstod tidens tand, er Bhagavad-gitas visdom. I tyve års studier har den ikke svigtet mig én eneste gang. Nogle gange tvivler folk på brugbarheden af gammel visdom. Er sproget forståeligt? Forbliver begreberne relevante? Er anbefalingerne stadig praktiske? Den lysende og krystalklare Bhagavad-gita skinner klart igennem hver eneste gang.

I sidste uge bad en ven om nogle indsigter fra de gamle skrifter vedrørende stresshåndtering. Bhagavad-gita kom til undsætning igen. Efter hurtigt at skimme nogle sanskritvers blev der åbenbaret tre almindelige årsager til, at vores bevidsthed ændrer retning mod denne ubehagelige følelsesmæssige tilstand: 

Regulering – Bhagavad-gitas indsigt (kapitel 6, vers 17) åbenbarer, at regulerede vaner i forhold til at spise, sove, arbejde og rekreation modvirker al fysisk og psykisk smerte. En ubalanceret livsstil afholder os fra at kende vores grænser og trækker os ind på et farligt område, hvor vi ikke kan navigere. At presse sig selv ud over sin tryghedszone og vove sig ud i det ukendte er beundringsværdigt, men for megen uregelmæssighed vil til at starte med ”bøje” og til sidst ende med at ”knække”. Vær dynamisk og vovet, men bevar din balance og styrke gennem regulering.

Forventning – Bhagavad-gitas indsigt (kapitel 2, vers 47) minder os om at udføre vores pligt, men samtidig forblive adskilt fra resultaterne. Når alt kommer til alt, er det ikke os, der bestemmer. Når vi formulerer ambitiøse håb om, hvad vi vil opnå, og hvordan vi vil gøre fremskridt, bærer vi en forventningsbyrde, der er uholdbar. Det er prisværdigt at have planer og mål, og det er sundt at anstrenge sig ihærdigt for at nå dem, men når vi har prøvet vores bedste, er vi nødt til at træde tilbage, koble fra og forblive adskilte fra resten af processen. Når “planer” bliver til “forventninger”, lægger man fundamentet til lidelse.

Konkurrence – Bhagavad-gitas indsigt (kapitel 3, vers 35) leder os til at udføre vores egen dharma (indre kald) i stedet for en andens. At være os selv er mere produktivt, glædeligt og bæredygtigt. Desværre har vi en tendens til at måle vores værd ved at sammenligne os med andre. Vi glemmer, at vi er på vores egen vej med vores egne forhindringer og vores eget unikke kald. Sammenligninger forplumrer vores originale tænkning og blokerer for vores eget bidrag. Som Albert Einstein sagde: ”Alle er genier, men hvis man dømmer en fisk ud fra dens evne til at klatre i et træ, vil den leve hele sit liv i troen, at den er dum.”

At overvinde stress er derfor ret simpelt: sørg for at regulere, tilpas dine forventninger og drop konkurrencen. Nogle gange kan det betale sig at se tilbage for at kunne se fremad.