BHAKTI-YOGA I HJEMMET
Af Rohininandana Dasa
Srila Prabhupada lærte Krishnahengivne ikke at ”leve for at sove, men sove for at hvile kroppen.”
De hengivne arbejder hårdt for Krishna og lægger sig kun modvilligt ned for at få deres skønhedssøvn. Som man siger: ”Sød er arbejderens søvn.” Hengivne ønsker ikke at sove længe som en bjørn eller snige sig til mere søvn end nødvendigt.
Hengivne forsøger også at vågne op i en anden forstand. De prøver at vågne op til deres sande position som åndelige mennesker, Krishnas evige tjenere. De ønsker ikke at flade tilbage i den drømmelignende søvn om at være ”englænder”, ”amerikaner” eller ”kineser”, ”mand” eller ”kvinde”, ”kristen”, ”muslim” eller ”Hare Krishna-munk”. Heller ikke at være ung eller gammel, vågen eller sovende, frisk eller træt, syg eller rask. De ønsker at være fast forankrede i den absolutte forståelse af, at de intet har at gøre med den materielle krop. For at opnå dette justerer de alle de relative aspekter af deres liv.
Hengivne står derfor tidligt op for at benytte sig af den særlige energi og klarhed, der findes i de tidlige morgentimer. De prøver også at gå tidligt i seng. Som et gammelt ordsprog siger: ”Hver times søvn, man får inden midnat, er dobbelt så meget værd, som de timer, der soves efter midnat.”
Men hvor meget søvn har jeg brug for? Fem, seks, syv, otte timer?
Srila Rupa Gosvami, en af Herren Caitanyas ypperste disciple, sov generelt kun halvanden time og nogle gange slet ikke. Srila Prabhupada gik i seng klokken ti om aftenen og stod op igen lige før midnat for at skrive sine bøger. Han hvilede kun en til to timer mere i løbet af dagen. Tænk engang, hvor meget ekstra tid vi ville have, hvis vi konsekvent kunne gøre det samme.
Men Herren Krishna anbefaler mådehold og regulering. Vi bør finde ud af, hvor meget søvn vi har brug for, og derfra gradvist forsøge at mindske det (med øvelse burde seks timer være passende). Vi er Krishnas tjenere – ikke søvnens tjenere. Gennem træning kan vi overvinde søvnen, blive Krishnabevidste og opnå succes i livet.
Ud over at se søvn som en mulighed for at forny udtømt energi ser hengivne også søvnen som en påmindelse om den uafviselige død, som tvinger alle – fattiglem eller konge – til at lægge sig ned. Hengivne anerkender, at de ikke har kontrol over noget, end ikke deres egne øjenlåg. Inden sengetid kan en hengiven ydmygt bede: ”Min kære Herre, hvis Du ønsker det, vil jeg vågne op på dette sted, eller måske vågner jeg et andet sted. Men lad mig venligst få lov til at tjene Dig, uanset hvor jeg er, eller i hvilken form Du giver mig.”
Et par forslag. Prøv at læse eller høre om Krishna om aftenen. Beslut dig for, før du går i seng, hvornår du vil stå op og hvorfor. Du vil måske opdage, at du slet ikke behøver et vækkeur. Og til sidst: Når du vågner, så råb et højt ”Hare Krishna!” og mærk, hvordan den åndelige energi hurtigt fordriver virkningen af uvidenhedens kvalitet. Sov godt og drøm sødt.