– Af Casey Luskin – 

Dette er anden del i en serie på ti, der er baseret på Casey Luskins kapitel ”The Top Ten Scientific Problems with Biological and Chemical Evolution” i bogen ”More than Myth” (redigeret af Paul Brown og Robert Stackpole og udgivet af Chartwell Press i 2014). Seriens første afsnit, der diskuterede vanskeligheden ved at få dannet ’livets byggesten’ på den tidlige Jord, blev bragt i sidste nummer af Nyt fra Hare Krishna.

Lad os sige, at der [på trods af de uoverstigelige vanskeligheder, der blev diskuteret i den første artikel] faktisk engang på den tidlige Jord var et urhav, der var fyldt med livets byggesten, og at der på en eller anden måde opstod proteiner og andre komplekse organiske molekyler. Teoretikere mener så, at det næste skridt i livets oprindelse var, at der helt og aldeles tilfældigt dannedes mere og mere komplekse molekyler, indtil nogle begyndte at kopiere sig selv. De tror på, at fra det tidspunkt tog den darwinistiske naturlige udvælgelse over og begunstigede de molekyler, der var bedre til at lave kopier af sig selv. I sidste ende antager de, at det var uundgåeligt, at for at overleve og formere sig selv ville disse molekyler udvikle kompleks maskineri som det, der bruges i vore dages genetiske kode.

Har vore dages teoretikere i livets oprindelse forklaret, hvordan denne afgørende overgang fra ubevægelige ikke-levende kemikalier til selvkopierende molekyler fandt sted? Den mest udbredte hypotese om livets oprindelse kaldes ”RNA-verdenen”. I levende celler bæres den genetiske information af DNA, og de fleste cellulære funktioner udføres af proteiner. Imidlertid er RNA i stand til både at bære genetisk information og udføre visse biokemiske processer. Følgelig foreslår nogle teoretikere, at det første liv måske udelukkende brugte RNA til at udføre alle disse funktioner.

Men der er mange problemer med denne hypotese. Et problem er, at de første RNA-molekyler skal være opstået gennem ikke-styrede, ikke-biologiske kemiske processer. Men det er aldrig blevet vist, at RNA kan samles uden hjælp fra en dygtig laboratoriekemiker, der intelligent styrer processen. Kemikeren Robert Shapiro fra New York University kritiserede dem, der forsøgte at syntetisere RNA i laboratoriet, og bemærkede: ”Svagheden ligger i logikken – nemlig at denne eksperimentelle styring fra forskerne i et moderne laboratorie kunne have været til rådighed på den tidlige Jord.”1

For det andet er der, selv om det er påvist, at RNA udfører mange roller i cellen, ingen beviser for, at det kan udføre alle de nødvendige cellulære funktioner, der nu bliver udført af proteiner.2

For det tredje forklarer hypotesen om RNA-verdenen ikke oprindelsen til den genetiske information.

Fortalere for RNA-verdenen mener, at hvis det første selvkopierende liv var baseret på RNA, ville det have krævet et molekyle på mellem 200 og 300 nukleotider i længde.3 Imidlertid er der ingen kendte kemiske eller fysiske love, der dikterer rækkefølgen af disse nukleotider.4 For at forklare organiseringen af nukleotider i det første selvkopierende RNA-molekyle må materialister sætte deres lid til ren tilfældighed. Men chancen for at specificere f.eks. 250 nukleotider i et RNA-molekyle rent tilfældigt er omkring 1 ud af 10150, hvilket ligger under den universelle sandsynlighedsgrænse for hændelser, der har den svageste mulighed for at indtræffe inden for universets historie.5 Shapiro formulerer problemet således:

”Den pludselige fremkomst af et stort selvkopierende molekyle som RNA var yderst usandsynlig… [sandsynligheden] er så forsvindende lille, at selv hvis det skulle ske noget sted i det synlige univers, måtte det regnes for et enestående godt held.”6

For det fjerde, hvilket er det mest fundamentale problem, forklarer hypotesen om RNA-verdenen ikke oprindelsen til selve den genetiske kode. For at udvikles til det DNA/protein-baserede liv, der eksisterer i dag, ville RNA-verdenen være nødt til at udvikle kapaciteten til at forvandle genetisk information til proteiner. Imidlertid kræver denne proces med transkription og oversættelse en stor vifte af proteiner og molekylemaskiner, der for deres vedkommende også selv kodes af genetisk information. Dette giver os et høne-og-æg problem, hvor essentielle enzymer og molekylemaskiner er nødvendige for at udføre selve den proces, der skaber dem.

 

Hønen og DVD’en

For at forstå dette problem kan man tænke over oprindelsen til den første DVD og DVD-afspiller. DVD’er fulde af information, men uden en DVD-afspillers maskineri til at aflæse DVD-skiven, behandle dens information og lave den om til billede eller lyd, vil skiven være ubrugelig. Men hvad nu, hvis instruktionerne til at bygge den første DVD-afspiller kun fandtes kodet på en DVD? Man ville aldrig kunne afspille DVD’en for at finde ud af, hvordan man bygger en DVD-afspiller. Så hvordan opstod systemet med den første skive og DVD-afspiller? Svaret ligger lige for: En målrettet proces – intelligent design – er nødvendig for at lave både afspilleren og DVD-skiven på samme tid.

I levende celler svarer informationsbærende molekyler som DNA eller RNA til DVD’en, og det cellulære maskineri, der læser informationen og laver den om til proteiner, er som DVD-afspilleren. Ligesom i DVD-analogien kan genetisk information aldrig forvandles til proteiner uden det rigtige maskineri. Men informationen til de maskiner, der er nødvendige for at behandle den genetiske information i RNA og DNA, ligger kodet på disse selvsamme genetiske molekyler. De udfører og styrer selve den proces, der bygger dem.

Dette system kan ikke ekistere, medmindre både den genetiske information og maskineriet med transkription og oversættelse er der på samme tid, og begge taler det samme sprog. Biologen Frank Salisbury forklarede dette problem i en artikel i American Biology Teacher ikke længe efter, at det først var blevet opdaget, hvordan den genetiske kode virker:

”Det er fint at tale om kopiering af DNA-molekyler i en suppe i et urhav, men i moderne celler kræver denne kopiering tilstedeværelsen af egnede enzymer… [L]eddet mellem DNA og enzymet er en yderst kompleks ting, der involverer RNA og et enzym til dets syntese på en DNA-skabelon; ribosomer; enzymer, der aktiverer aminosyrer; og transfer-RNA molekyler. … Hvordan kunne selektion virke på DNA og alle de mekanismer, der kopierer det, i fraværet af det afgørende enzym? Det er, som om alting må være sket samtidigt: Hele systemet skal blive til som én enhed, ellers er det værdiløst. Der kan sagtens være veje ud af dette dilemma, men jeg kan ikke få øje på nogen af dem for øjeblikket.”7

På trods af årtiers arbejde er teoretikere i livets oprindelse stadig i vildrede, når de skal forklare, hvordan dette system opstod. I 2007 modtag Harvard-kemikeren George Whitesides den største pris fra The American Chemical Society, the Priestley Medal. I sin takketale kom han med denne utilslørede analyse, der blev gengivet i det respekterede tidsskrift Chemical and Engineering News:

”Livets oprindelse. Dette problem er et af de rigtigt store inden for videnskaben. Det handler om at få livet og os selv placeret i universet. De fleste kemikere tror, som jeg gør det, at livet opstod spontant fra blandinger af molekyler på den præbiotiske Jord. Hvordan? Det har jeg ingen anelse om.”8

Den ovennævnte artikel i Cell Biology International konkluderer: ”I forskningen af oprindelsen til den genetiske kode er der brug for nye måder at angribe problemet på. Rammerne for historisk videnskab er sådan, at livets oprindelse måske aldrig vil blive forstået.”9 Eller mere præcist, det vil aldrig blive forstået, hvis videnskabsmænd ikke er parate til at overveje videnskabelige forklaringer om målretning såsom intelligent design.

Men der er et meget dybere problem med teorierne om kemisk evolution såvel som biologisk evolution. Det vedrører ikke blot evnen til at behandle genetisk information ved hjælp af en genetisk kode, men selve oprindelsen til informationen.

 

(Fodnoter)

  1. Richard Van Noorden, RNA world easier to make, Nature news (13. maj 2009), se http://www.nature.com/news/2009/090513/full/news.2009.471.html.
  2. Se Stephen C. Meyer, Signature in the Cell: DNA and the Evidence for Intelligent Design, s. 304 (New York: HarperOne, 2009).
  3. Jack W. Szostak, David P. Bartel og P. Luigi Luisi, Synthesizing Life, Nature, 409: 387-390 (18. januar 2001).
  4. Michael Polanyi, Life’s Irreducible Structure, Science, 160 (3834): 1308-1312 (21. juni 1968).
  5. Se William A. Dembski, The Design Inference: Eliminating Chance through Small Probabilities (Cambridge University Press, 1998).
  6. Robert Shapiro, A Simpler Origin for Life, Scientific American, s. 46-53 (juni 2007).
  7. Frank B. Salisbury, Doubts about the Modern Synthetic Theory of Evolution, American Biology Teacher, 33: 335-338 (september 1971).
  8. George M. Whitesides, Revolutions In Chemistry: Priestley Medalist George M. Whitesides’ Address, Chemical and Engineering News, 85: 12-17 (26. marts 2007).
  9. J.T. Trevors og D.L. Abel, Chance and necessity do not explain the origin of life, Cell Biology International, 28: 729-739 (2004).