VAISNAVA-ETIKETTE, 10
Af Bhakti Caru Swami (Oversat af Jesper Frydenlund)
I dette tiende afsnit om vaisnava-etikette diskuterer Bhakti Caru Swami først etiketten i forbindelse med altertilbedelsen og andre ting i templet. Derefter taler han om etiketten for modtagelse af gæster.
Tempelrumsetikette beskrives i detaljer af Srila Prabhupada i hans bog Nectar of Devotion. Andre citater fra Srila Prabhupada:
”En anden ting, jeg beder om, er, at alt i templet skal holdes pænt og rent. Alle bør vaske deres hænder, før de rører ved noget, der tilhører Krishna. Vi skal altid huske, at Krishna er den reneste, og på samme måde kan kun den reneste forbinde sig med Ham. Renlighed står guddommelighed nær.” (SP-brev til Nandarani og Krsna Devi den 3. oktober 1967)
”[I arcana] Det er lige meget, om der er en lille ændring hist og pist – den virkelige pligt er kærlighed og hengivenhed.” (SP-brev til Yamuna den 26. juli 1970)
”Med hensyn til prasadam – jeg har aldrig godkendt, at Hr. Malkani kan lave mad i templet. Han er ikke initieret. Selvfølgelig er han hindu, men han er ikke initieret til at lave mad i templet. En betalt kok er ikke ønskværdigt. Den uafhængige madlavning i templet er ikke godt.” [Fodnote: ”Det rette er, at kun brahmana-disciple, der er initiererede to gange, laver mad i templet.”] (SP-brev til Kirtanananda den 23. november 1974)
”Ja, en ikke-initieret kan arbejde under ledelse af en hengiven i køkkenet.” (SP-brev til Mahapurusa den 28. marts 1968)
”Det er almindeligt, at tempelpræsterne i Indien ikke engang rører udenforstående eller går ind i Deitetsrummet efter at være blevet rørt. Det er et meget vigtigt element i tempeltilbedelse.” (Cc. Antya 4.128, forklaring)
”Du har beskrevet Deres Herskaber Sri-Sri Radha-Krishna i Londons tempel som vidunderlige. Ja, det er testen på standardtjeneste. Hvis vi ser Deiteterne i rigtigt godt humør, vil det bekræfte vores tjeneste til Herren. Så vil vi overalt se Deiteterne i et sådant humør. Så snart vi ser Deiteterne i et andet humør, må vi straks forstå vores afvigelse.” (SP-brev til Tamala Krishna den 27. maj 1970)
”Srila Prabhupada sagde, at den hengivne praksis i Jaipurs tempel var standard og kunne introduceres i hele ISKCON [dvs. at tilbyde duftolier på vatpinde, som præsten senere vil give sammen med blomsterkransen fra Deiteterne til de indkommende tilbedere i bytte for friske blomsterkranse].” (Prabhupada-Lilamrta, Bind V, s. 47-48)
At tjene gæster og livstidsmedlemmer
En vaisnavas hjerte er meget rent, og en renhjertet person er yderst storsindet. Ens niveau af vaisnavisme vil derfor blive bedømt ud fra graden af ens storsind.
Generelt:
1. Alle gæster, der kommer på besøg, er Srila Prabhupadas gæster. Som hans tjenere er det vores fornøjelse (og pligt) at tjene dem.
2. En gæsts ankomst er en chance for at introducere en betinget sjæl til Srila Prabhupada eller nye vaisnavaers selskab. Vaisnavaer føler glæde og taknemmelighed over at blive velsignet med en sådan mulighed.
3. Krishnabevidsthed er synonymt med personalisme. Vi er nødt til at træde ud over den kropslige opfattelse og huske på, at alle er en del af Krishna og derfor Ham meget kære. Helt praktisk viser vi det på følgende vis:
a) ved at byde gæsten velkommen med søde, imødekommende ord og tilbyde et sted at sidde samt prasadam (hvis der ikke er prasadam tilgængelig, skal der i det mindste tilbydes et glas vand),
b) at være parat til at give vores tid og oprigtige omsorg,
c) forblive Krishnabevidste i vores samtaler og handlemåder,
d) takke gæsten for besøget og invitere personen til at komme igen.
4. Grundlæggende bør vores humør og stemning være kærlig.
5. Spontan tjeneste opmuntres hos den besøgende gennem den hengivnes følsomme, rene forkyndelse. Hver gæst bør i det mindste blive engageret ved at høre om Srila Prabhupadas herligheder, nyde prasadam og synge det Hellige Navn.
6. Sjælens naturlige udveksling med en sådant engagement er et ønske om at dele den oplevede lykke. Den erfarne prædikant vil befordre dette ved at give gæsten prasadam, tempelinvitationer eller litteratur, der kan uddeles til gæstens venner og familie.
Modtagelse af gæster i templet
Citater af Srila Prabhupada:
”Når vi rent faktisk ser mennesker komme til vores center og synge, danse, tage prasadam, blive glade og købe bøger, ved vi, at Sri Caitanya Mahaprabhu helt afgjort er til stede i sådanne transcendentale aktiviteter, og Han er meget glad og tilfreds.” (Cc. Adi-lila 9.50, forklaring)
”En dag, mens Srila Prabhupada var i Bombay, havde han på samme tid besøgende fra Vrindavana og Mayapur. Det var i den periode, hvor tempelkonstruktionerne foregik begge steder, så Prabhupada forventede, at hans disciple fra de områder ville komme og bede ham om penge. Og disciplene vidste, at Prabhupada ville forvente og kræve resultater af dem på disse vigtige byggeprojekter. Men når disse disciple kom på besøg fra fjerne steder, bød Prabhupada dem altid først velkommen i henhold til vaisnava-etikette. Prabhupada havde udtalt, at hans mission var som en krig mod maya, og derfor tog han imod sine egne soldater fra felten ved først at tilbyde dem søde ord og hjælp. Han spurgte dem, om de havde fået prasadam, og han foreslog dem, at de måske skulle hvile sig. I det mindste i de første minutter blev de umiddelbare presserende problemer skubbet til side, mens Prabhupadas disciple nød sødmen af hans darsana og hans venlige velkomst.” (Srila Prabhupada Nectar 3.1)
“I bør altid være i stand til at tilbyde vand, varme purier og aubergine-bhaji og søde sager,” sagde Prabhupada. Selv når gæsterne virkede tilbageholdende, insisterede Prabhupada på, at de spiste et helt måltid.” (Prabhupada-Lilamrta, Bind V, s. 144)
”Under togturen til Calcutta gentog Srila Prabhupada sin utilfredshed med den dårligt forvaltede ISKCON-pandal under Kumbha-mela. Tusindvis af gæster kom hen til Hare Krishna-pandalen uden at få prasadam. Han var fast besluttet på, at det dårlige eksempel ikke skulle gentage sig, og dikterede et brev: ”Til alle ISKCON-tempelpræsidenter.” (Prabhupada-Lilamrta, Bind VI, s. 232. Prabhupadas brev følger herunder.)
”Modtag venligst mine velsignelser. Nu skal I sørge for, at der i hvert tempel er et tilstrækkeligt forråd af prasadam til uddeling. I kan have førsteklasses kokke, to eller tre, og de skal altid være engagerede. Når der kommer gæster, skal de tilbydes prasadam. Denne ordning kan fungere således, at kokkene tilbereder 10-20 portioner ad gangen, purier og sabji, og så kan I tilføje halava og pakoraer, så de besøgende kan blive forsynet med det samme. Når som helst en herre kommer, skal han serveres. Mens de 20 portioner bliver uddelt, tilbereder kokkene straks yderligere 20 portioner og stiller dem til side. Når dagen er omme, og hvis der ikke er kommet flere gæster, vil vores mænd tage prasadam, så der ikke er noget spild. I kan og må ikke sige: ”Der er ikke mere”, ”Det er ved at blive lavet”, ”Der er ikke nogen råvarer at lave mad af” osv. Dette skal håndhæves strengt.
Templet ledes af Srimati Radharani, Laksmiji, så hvorfor skulle der mangle noget? Vores filosofi er, at hvis nogen kommer, så lad dem tage prasadam, synge Hare Krishna og være glade. Alt bliver opfyldt af Krishna. Krishna er ikke fattig, så hvorfor skulle vi afvise dem? Dette bør gøres for enhver pris. Der er ingen vanskeligheder. Det kræver ganske enkelt god ledelse. Når dagen er omme, kan I enten sælge det eller give det væk. Hvis vi tror, at Krishna sørger for og opretholder alle, hvorfor skulle vi så være gniere? Det betyder, at man mister troen på Krishna og tror, at det er os, der handler og leverer. Vi er overbeviste om, at Krishna vil levere! Lad hele verden komme. Vi kan brødføde dem. Så vær venlig at gøre dette ordentligt. Begynd med det samme.” (SP-brev den 18. januar 1977)