Af Lalitanatha Dasa

Forestil dig, at du sidder i transit i en lufthavn i et fremmed land. Dit fly går først om fem timer, så du får tiden til at gå med at kigge dig omkring i lufthavnen.

Du begynder nu at lægge mærke til mange problemer i lufthavnen. Der bliver ikke gjort ordentligt rent på toiletterne og andre steder, flere steder er der halvfærdige byggerier, der er gået i stå, skiltningen er forvirrende, og der er ikke sæder nok til alle de ventende passagerer. Lommetyve og andre svindlere går rundt og forsøger at narre folk, og et sted er et par lokale kommet op at slås, uden at der bliver grebet ind, plus meget mere.

Hvad skal du gøre? Skal du prøve at rette op på situationen i lufthavnen? Konkluderer du, at du er her for at ”redde lufthavnen”, og stiller op til det næste ”lufthavnsvalg” eller danner en revolutionskomité for at ændre lufthavnen? Næppe. Hvis du er normalt intelligent, koncentrerer du dig nok bare om at komme videre til din virkelige destination og være ombord på dit fly i rette tid. Hvad der ellers foregår i lufthavnen, har intet med dig at gøre.

På samme måde er vi kun i denne verden i transit på et midlertidigt, kortvarigt ophold. Vores virkelige destination er at komme ud af kredsløbet af fødsel og død og hjem til Krishna, tilbage til vores evige hjem. Det er derfor et vigtigt princip ikke at lade sig distrahere af postyr i denne midlertidige situation.

Distraherende postyr er der selvfølgelig nok af. Inden for de seneste uger har FN’s klimapanel udsendt en lammende rapport med konklusionen, at klimaændringerne allerede er over os. Selv om vi fuldstændigt standsede alle CO2-udledninger med øjeblikkelig varsel, ville det stadig være for sent. Oven på klimarapporten overtog Taliban hele Afghanistan på rekordtid, sikkert med uoverskuelige politiske konsekvenser. Og Covid-19 fortsætter med at ramme millioner af mennesker verden over.

”Vi er nødt til at redde verden!” Virkelig? Hvorfor er vi det? Vi var ikke nødt til at ”redde lufthavnen” under vores transitophold, så hvorfor skulle vi være ”nødt til at redde verden”, når vores ophold her ikke er anderledes end et kortvarigt transitophold?

Det er vigtigt ikke lade sig distrahere fra det virkelige mål med menneskelivet. Hvad er med andre ord værdien af såkaldt at forsøge at redde verden, hvis vi lader os distrahere fra det, der er det virkelige formål og den virkelige gyldne mulighed i vores menneskeliv?

Ydermere kan vi trøste os med, at hvis vi fokuserer på at blive Krishnabevidste inklusive at sprede dette til så mange, som det er i vores magt, bidrager vi allerede som et biprodukt til at ”redde verden”. Som Srila Prabhupada altid ville sige det, er der intet problem i denne verden bortset fra en mangel på Gudsbevidsthed. Lad Krishna om at ”redde verden”. Lad os nøjes med at være og handle så Gudsbevidste som muligt, og lad det være op til Ham, hvad Han vil gøre med Sin verden, for alting inklusive denne ubetydelige jordplanet er Hans og står altid under Hans fulde styring og kontrol.