Af Dandaniti Dasa

Jeg har fundet nogle gamle noter frem fra et seminar, jeg deltog i på Almvik i 2000. Selv om det nu er næsten 20 år siden, er det stadigvæk interessant, så jeg vil gerne dele det med jer.

På invitationen til sommerens seminaruge, der fandt sted i begyndelsen af juli på Almviks Gård i Sverige, var en af foredragsrækkerne ’The Upanisads in Prabhupadas books’, der blev givet af Ekanatha Prabhu. Hvad det helt gik ud på, var jeg ikke klar over, men jeg syntes, at det lød spændende.

Fra bogen Isopanisad vidste jeg, at Upanisad betyder at komme nærmere til Isa, den Højeste Herre. Og det var egentlig det, det handlede om – at komme nærmere på Upanisaderne og Prabhupadas bøger.

Upanisaderne i Prabhupadas bøger

Prabhupadas bøger er opbygget med sanskritvers, oversættelse og kommentarer. Kommentarerne er Prabhupadas forklaringer, der er bygget over kommentarer fra flere forskellige tidligere acaryaer som for eksempel Sridhara Swami, Visvanatha Cakravarti Thakura og Bhaktisiddhanta Sarasvati.

Disse forklaringer indeholder ofte citater fra eller henvisninger til forskellige skrifter som Upanisaderne og Puranaerne. Det, vi på Almvik bl.a. kiggede på, var hvilke Upanisader, der var citeret i Prabhupadas bøger, og hvilke enkelte vers, der forekom hyppigst i Prabhupadas bøger og samtaler. Senere kom vi også ind på historierne bag de forskellige Upanisader, hvilket på sin vis var det mest interessante.

Der findes 108 Upanisader, hvoraf Prabhupada citerede fra 21. I, der jævnligt læser Prabhupadas bøger, nikker sikkert genkendende, når jeg nævner, at de tre topscorere er Svetasvatara Upanisad, Katha Upanisad og Mundaka Upanisad.

Upanisadernes oprindelse

Hvad færre måske ved, er, hvor disse Upanisader egentlig stammer fra. Ekanatha Prabhu fortalte en sjov historie om Katha Upanisads tilblivelse. Der var engang en brahmana-søn ved navn Natikeca. Engang udførte hans far ofringer og gav en masse køer væk i velgørenhed. Imidlertid lagde Natikeca mærke til, at de køer, hans far gav væk, var udmagrede og gamle og i virkeligheden ikke særlig velegnede til at blive givet i velgørenhed. Sønnen fandt dette påfaldende og ønskede at påpege fejlen for sin far. Drillende spurgte han faderen, hvem han ville give ham til i velgørenhed. Faderen blev rasende over sin unge søns indblanding i ofringen og svarede: ”Jeg vil give dig til Yamaraja (dødens opsynshavende).”

Natikeca kom derfor til Yamarajas bolig og bankede på. Desværre var Yamaraja ikke hjemme, og hans hustru kunne ifølge vedisk skik og brug ikke byde den unge mand ind i sit hus, når hendes mand var borte. Det tog tre dage, før Yamaraja vendte tilbage. I al den tid ventede Natikeca tålmodigt uden for huset. Da Yamaraja fandt ud af, hvad der var sket, blev han bange for at have begået en forseelse imod sin gæst ved at lade ham vente så længe. Derfor tilbød han Natikesa tre velsignelser for at modvirke sin forseelse.

Natikeca bad først om lov til at få viden om døden, dernæst, at han ville komme tilbage til sine forældre, og som det sidste, at hans forældre ikke ville gå til helvede. Yamaraja svarede, at de to sidste ønsker var intet problem, men det første var lidt mere vanskeligt, så han måtte hellere bede om noget andet. Natikeca insisterede dog, og således blev Katha Upanisad fortalt. Yamaraja talte ikke kun om døden, men gav Natikeca instruktioner om, hvordan man slipper ud af kredsløbet af fødsel og død.

Et af Katha Upanisads kendteste vers er:

nityo nityanam cetanas cetananam
eko bahunam yo ’vidadhati kaman
tam atmastham ye ’nupasyanti dhiras
tesam santih sasvati netaresam

Her fortæller Yamaraja, at ’Krishna er den oprindelige Guddommens Personlighed, der opretholder alle levende væsener i deres forskellige omstændigheder i henhold til deres tidligere handlinger. Gennem Sine fuldstændige ekspansioner er den almægtige Guddommens Personlighed til stede i hvert eneste levende væsens hjerte. Kun hellige personer, som kan se den samme almægtige Personlighed indeni såvel som udenfor kan opnå virkelig og evig fred’. Dette vers citeres bl.a. i Bhagavad-gita 2.12.

Upanisaderne i Bhagavad-gita

Bhagavad-gita er den af Srila Prabhupadas bøger, der indeholder flest ’upanisadiske’ citater, 86 i alt. Det antyder, at Bhagavad-gita er vores vigtigste filosofiske værk og reflekterer også Baladeva Vidyabhusanas position som Gaudiya-vedanta-acarya, dvs. åndelig mester inden for litteraturen i vores discipelrække.

Kigger man på selve indholdet i de forskellige citater, ser man, at de først og fremmest omhandler Guds position og derefter den åndelige mesters position.

Santi-mantraerne

For hver af de forskellige Upanisader findes et santi-mantra, et vers, man citerer før og efter, man læser bogen. Der er en gurukula-lærer i Rusland ved navn Mati Dasa, der for nogle år siden begyndte at indlede sin undervisning med et af disse santi-vers, for efter sigende skulle det have god effekt på indlæringen. Han kendte ikke versets betydning, men havde set det brugt i gurukulaen i Vrindavana. Som lidt af en formalitet indførte han følgende vers i sin undervisning:

om saha nav avatu
saha nau bhunaktu
saha virya karavavahai
tejasvi nav adhitam astu
ma vidvisavahai
om santih santih santih

På et tidspunkt mødte han Ekanatha og spurgte, om han kendte versets oversættelse, og Ekanatha oversatte det for ham:

Må Han beskytte os begge [lærer og elev]

Må Han give os begge næring

Må vi arbejde sammen med stor kraft [for at finde skrifternes sande mening]

Må vore studier være kraftfulde og effektive

Må vi aldrig skændes med hinanden [eller må vi ikke hade nogen]

Lad der være fred og fred og fred inden i os, i vores omgivelser og i de kræfter, der påvirker os.

Mati blev ret overrasket. Han havde netop oplevet, at efter at de var begyndt at fremsige santi-mantraet i hans skole, var børnene blevet meget mere velopdragne og respektfulde. Uden at læreren bad børnene om det, begyndte de at bringe ham hans tallerken og kop til prasada og vaske hans tallerken bagefter. Sammenholdet mellem eleverne var også blevet bedre. De hjalp hinanden mere. Hvis en af dem blev straffet til at gøre ekstra arbejde, ville de andre hjælpe til.

Det er endnu et bevis på de gamle vediske mantraers kraft. Måske skulle vi selv prøve …