Den 8. september, dagen efter Sri Krishna Janmastami, er det Srila Prabhupadas fødselsdag, der også kaldes vyasa-puja, når det drejer sig om den åndelige mesters fødselsdag. Vyasa-puja betyder tilbedelse af Vyasa, Vedaernes forfatter og nedskriver, der tilbedes ved at tilbede hans rene repræsentant, Srila Prabhupada.

Srila Prabhupada fødtes i 1896, så det er i år hans 127. fødselsdag og en af årets vigtigste dage for alle ISKCON’s hengivne af Krishna og Prabhupada. Der er mange måder at fejre dagen på inklusive at deltage i eller afholde en vyasa-puja-ceremoni sammen med andre hengivne (i København starter fejringen i templet kl. 15).

En anden ting, man kan gøre, er at skrive en ofring til Srila Prabhupada, hvor man forherliger ham, udtrykker sin taknemmelighed for det, han har givet, og beder om hans fortsatte barmhjertighed. Disse ofringer bliver traditionelt læst op under vyasa-puja-ceremonien, men selv om de ikke skulle blive det, er det stadig fantastisk bare at skrive en ofring til Srila Prabhupada, hvilket alle hermed opfordres til at gøre.

Som inspiration følger her en ofring fra en af Srila Prabhupadas disciple, HH Giriraja Swami, fra sidste år (2022).

Vyasa-puja ofring fra Giriraja Swami

Min kære Srila Prabhupada,

Modtag min ydmyge, udstrakte underkastelse ved dine albarmhjertige lotusfødder. Al ære til Din Guddommelige Nåde.

Da en interviewer engang spurgte dig: ”Hvad er målet med livet?” svarede du: ”Målet med livet er at nyde.” Forsøget på at nyde materielt igennem sindet og sanserne leder dog kun til frustration og lidelse. Men åndeligt set kan man nyde i relation til Guddommens Højeste Personlighed. Den glæde er i modsætning til den midlertidige såkaldte lykke i den materielle verden evig, og den evige lykke kan blive til virkelighed gennem Sri Nityananda Prabhus og din nåde. Nitya betyder ’evig’, og ananda betyder ’lyksalighed’. Hvis vi kan komme i kontakt med Herren Nityananda igennem dig, kan den evige lyksalighed, som vi længes efter, blive til virkelighed.

Hvordan bliver vi kvalificerede til din og Herren Nityanandas nåde? Vi kan lære hvordan ved at læse og høre om Hans kvaliteter og lilaer. Caitanya Mahaprabhu gav Nityananda Prabhu og Haridasa Thakura ordre til at gå ind i Navadvipa og henvende sig til hvem som helst, de mødte på deres vej, og gå dør til dør og bede folk om at synge Krishnas navn, tilbede Krishna og følge Krishnas instruktioner. De skulle ikke skelne mellem hvem, der var kvalificeret, og hvem, der ikke var det. Du, Srila Prabhupada, antog den samme ånd med at henvende dig til alle og enhver – de fromme og syndige, de kvalificerede og ukvalicerede – uden diskrimination.

Som Nityananda Prabhu sagde det, er alle i Kali-yuga praktisk taget ligesom Jagai og Madhai, de fordrukne brødre, der angreb ham fysisk. Men det, der mødte dig, da du kom til Amerika, og den slags mennesker, du henvendte dig til, var noget, som folk nu har svært ved at forestille sig. Du blev ikke altid taget godt imod. Du boede på New Yorks Bowery, den tids mest degraderede del af byen, der hovedsageligt var befolket af drankere, sammen med en ung mand, der virkede interesseret i Krishnabevidsthed. Men en dag blev fyren vanvittig, sandsynligvis på grund af LSD, 1960’ernes svar på den sprut, som Jagai og Madhai drak for 500 år siden. I sin forrykte tilstand virkede han parat til at slå dig ihjel, ligesom Madhai var parat til at slå Nityananda Prabhu ihjel. Du løb ud af døren og ned ad trappen, ligesom Nityananda Prabhu måtte flygte. Det er noget af en historie – hvordan du opholdt dig i forskellige folks hjem og måtte døje så megen modgang. På båden til Amerika havde du to hjerteanfald, og selv i Amerika havde du så mange fysiske problemer. Men du udholdt det hele – disse ”angreb fra maya” – alt sammen for at give Gaura-Nitais nåde til os.

Det, Nityananda Prabhu ønskede i Indien, er blevet gjort til virkelighed af dig over hele verden. Du gav det samme budskab – syng Krishnas navne, tilbed Krishna, acceptér Krishna som jeres liv og sjæl – men ikke med så mange ord, for de folk, du henvendte dig til, vidste ikke engang, hvem Krishna er. Da Nityananda henvendte Sig til folk i Navadvipa og sagde til dem: ”Syng Krishnas navn, tilbed Krishna og følg Krishnas instruktioner,” vidste de, hvem Krishna var. De forstod, hvad Nityananda sagde, men i Amerika vidste ingen, hvem Krishna er. Så ”Syng Krishnas navn, tilbed Krishna” var nødt til at blive forklaret i bøger, og derfor skrev du så mange bøger for at uddybe, hvem Krishna er, hvad Krishnas navn er, hvorfor vi skulle acceptere Krishna som vores liv og sjæl – det samme budskab, som Caitanya Mahaprabhu bad Nityananda om at give, men i en udvidet form. Når vi nu går ud med dine bøger, er det det samme, som da Nityananda og Haridasa blev sendt ud af Mahaprabhu for at gå til folk med Hans budskab. Nogle gange bliver hengivne ikke taget godt imod, men Nityananda og Haridasa blev heller ikke altid vel modtaget. Mahaprabhu havde natlige kirtanaer i Srivasa Thakuras hus. De, der var stolte, fik ikke lov til at komme ind, så alle de stolte folk i Navadvipa blev vrede og spredte rygter: ”De er tyve. De kommer til jeres dør og beder jer om at synge Krishnas navn og tilbede Krishna, men i virkeligheden kigger de efter, hvad I har, som de kan stjæle.” De spredte en masse falsk propaganda. Men det standsede ikke Nityananda og Haridasa, det standsede ikke dig, og det skulle heller ikke standse nogen af os. Vi er nødt til at acceptere det uden at lade os standse.

Da du fik at vide, at en af dine disciple røg ganja, marihuana, bad du din sekretær videregive dine instruktioner: ”Fortæl ham, at hvis han ikke holder op med at ryge ganja, vil jeg forkaste ham.”

Bagefter spurgte Tamala Krishna Gosvami dig: ”Er det rigtigt, at hvis han ikke holder op med at ryge ganja, vil du forkaste ham?”

Du svarede: ”Nej, jeg kan ikke forkaste nogen.”

”Men er du ikke nødt til at trække en grænse et eller andet sted?”

”Herren Nityanandas nåde er ubegrænset.”

Så det var din ånd: Nityananda Prabhus ånd.

Vi er modtagerne af Gaura-Nitais nåde igennem dig. Ved din nåde synger vi Krishnas navne, tilbeder Krishna og følger Krishnas instruktioner og accepterer Krishna som vores livs mål, og ved din nåde kan vi prædike Mahaprabhus budskab til andre. Vi kan tale efter vores bedste evne, og vi kan give folk dine bøger, der overbringer det budskab. Vi forklarer bare dette og præsenterer det på en måde, som folk kan forstå.

En af mine favoritudtalelser fra dig er: ”For at komme til Radha og Krishna har vi brug for Herren Caitanyas nåde. For at få Herren Caitanyas nåde har vi brug for Herren Nityanandas nåde, og for at få Herren Nityanandas nåde er vi nødt til at henvende os til folk som Jagai og Madhai.” Hvis vi nogensinde tænker: ”Jeg er for ophøjet til at henvende mig til disse folk,” bør vi tænke på den instruktion og dit eksempel og virkelig bede og tigge om at være ydmyge instrumenter for din kærlighed, nåde og medfølelse. Som din guru-maharaja sagde til dig: ”Det vil være godt for dig og godt for de folk, der hører dig.”

Tak, Srila Prabhupada, for alt, du har gjort for os – for verden. Engagér mig venligst som dine tjeneres tjeneres tjener.

Din evige, taknemmelige tjener,

Giriraja Swami

Afslutningsvis vil vi igen opfordre alle til at skrive en ofring til Srila Prabhupada i anledning af hans vyasa-puja. Send også gerne ofringen ind til Nyt fra Hare Krishna. Vi kan ikke love at trykke alle ofringer, vi modtager, men vi vil ikke desto mindre trykke nogle af dem, vi får, i næste nummer.